Billedet der er blevet et ikon på Europas flygtningekrise

En treårig drengs død i Middelhavet er blevet omdrejningspunkt i hele Europa. DR viser nu billedet.

Treårige Aydan Kurdi blev onsdag skyllet op på den tyrkiske strand i Bodrum. Billedet af hans døde krop er siden gået verden rundt. (Foto: Nilufer Demir © Scanpix)

En gammel, fortærsket kliché lyder, at et billede kan sige mere end tusind ord.

Den nuværende flygtningekrise i Europa har imidlertid kastet langt mere end en million ord af sig over de seneste mange måneder. Om flygtningepolitik, om krig og om behovet for at handle. Alligevel har et enkelt, følelsesladet fotografi af en treårig, syrisk dreng, der ligger død i vandkanten ved Middelhavet, forstærket den europæiske debat om den accelererende flygtningekrise.

Den døde dreng hed Aylan Kurdi. Syriens borgerkrig drev ham mod Europa sammen med sin mor og storebror. I vandkanten på stranden i tyrkiske Bodrum ud for Middelhavet blev han taget op af en tyrkisk politimand og fotograferet.

Billedet er ekstremt, men det er desværre ikke unikt. Der findes masser af ligeså forfærdelige billeder af døde børn, der alle er ofre for måneders krig i Syrien, mener Sigrid Nygaard, der er fotoredaktør på Dagbladet Information.

- Det rimelig absurde ved det billede, er, at det ikke er stor fotokunst. Det har en dokumenterende effekt. Netop fordi der ikke er tænkt i kompositionen, så er det brutalt dokumenterende, siger hun.

Der findes langt værre billeder

Sigrid Nygaard har set utallige billeder qua sin profession. Foruden redaktørtitlen er hun også fotograf og har tidligere bedømt årets bedste pressebilleder i både Danmark og Sverige. Hun mener, at Aylan Kurdis død og den fotografiske dokumentation af den, taler til vores følelsers vold. Det er det, der får os op af stolen.

- Billedet er både brutalt og sørgeligt - men vi stopper op og kigger på det. Det lille drengelig er ikke flænset op – det er ikke blodigt. Det lyder forkert at sige, det ikke er slemt nok. Men det er ikke sådan et billede, som jeg tror man ser på, tager ind – og hvis vi er heldige er det også et billede, som kommer til at gøre en forskel for vores opfattelse af flygtningekrisen, siger hun.

Billedet af Aylan Kurdis døde krop er gået Europa rundt. Storbritanniens premierminister, David Cameron, sagde i dag til britisk presse, at han er ’dybt bevæget’, mens den franske premierminister Manuel Valls på Twitter skrev at ’han havde et navn: Aylan Kurdi. En hurtig indsats er nødvendig’.

https://twitter.com/manuelvalls/status/639355360122392576

Overstående er eksempler på, hvordan billedet allerede har haft en massiv betydning for, hvordan Europa lige nu taler om flygtningekrisen med store ord. Måske større, end efter alle de andre ord, der hidtil har været skrevet om problematikken.

- Det her er i hvert fald et eksempel på, at billeder kan tale til en helt anden følelse i os, end hvad en længere tekst ville kunne, siger Sigrid Nygaard.

Likes fritager ikke for handling

Anderledes ser Politiken-fotograf Peter Hove Olesen på det. Han har rejst med sit kamera i verdens brændpunkter i årevis og vundet utallige priser for sit arbejde. Flere gange er han blevet årets pressefotograf, og flere gange er hans fotos kårets som året pressefoto. Politiken har også valgt at bringe billedet, men han tror ikke på, at det kommer til at ændre noget, selvom han medgiver, at det kan få en betydning.

- Når jeg er fotograf, så håber jeg også på, at billeder har en effekt. Hvis jeg troede, at hvis jeg bragte det her billede i morgen, så mobiliserede det fem millioner mennesker, der krævede, vi skulle gøre noget, så ville jeg bringe det. Men jeg tror ikke på det.

At billedet i øjeblikket bliver delt massivt på sociale medier ser han heller ikke nødvendigvis en afgørende betydning i. Retorisk spørger han ’hvad skal vi så dele i morgen’ og efterlyser handling.

- Det fritager dig ikke for at tage en politisk handling. Det er jo et udtryk for en frustration. Politisk reaktion. Det er ikke nok bare at like et billede. Så lad os sige, at nu er grænsen nået. Så må vi jo gøre noget.

Derfor bringer DR Nyheder nu billedet

Det er over et døgn siden, treårige Aylan Kurdi blev båret livløs op fra vandkanten ved Middelhavet. Mens en række af verdens største aviser samt Berlingske og Jyllands-Posten allerede har bragt og forsvaret brugen af billedet, så bringer vi her på DR først billedet her til aften.

Nyhedsdirektør Ulrik Haagerup forklarer, at billedet det seneste døgn er ’blevet et ikon på det dilemma, Europa står i’.

Ulrik Haagerup, hvorfor bringer vi først billedet nu?

- Fordi det er en vanskelig redaktionel beslutning. Det er et dilemma, som alle nyhedsredaktioner har haft om, hvordan man skal forholde sig til det her billede. Normalt skal man være påpasselig med at bringe af lig og specielt af børn. Men der er billeder med så store perspektiver – at det kan modsvare det hensyn, man normalt vil tage.

Har vi været for langsomme til at vise virkeligheden?

- Det er ikke spørgsmål om at være hurtig. Jeg vil hellere have, at vi tænker os grundigt om. Billedet er ved at få politiske konsekvenser. Det er absurd ikke at bringe et billede, som har skabt så store rystelser over hele Europa.

- Vi sætter det ikke op i fuld størrelse på forsiden af dr.dk eller i TV Avisen for ikke at svælge i ulykken.

Der findes også et andet billede af Aylan Kurdi fra før, han blev samlet op fra vandkanten. Her ligger han livløs og ansigtet er tydeligt. Det billede har DR valgt ikke at bringe.

- Det er både af hensyn til den pågældende og respekten til en død og hans familie, siger Ulrik Haagerup.