Dansk PEN om Pippi-sag: At slette ’negerkonge’ er ikke censur

Det er helt i orden, at svensk TV redigerer ordet "negerkonge" ud af Pippi Langstrømpe i en ny dvd-udgivelse, mener Dansk PEN, der kæmper for forfatteres ytringsfrihed.

Det er racistisk, når Pippi Langstrømpes far bliver kaldt negerkonge, mener svensk tv, der har redigeret betegnelsen ud af en ny dvd-udgivelse. Helt i orden mener Dansk Pen, der mener svensk tv handler i Astrid Lindgrens ånd. (Foto: 14 Jacob Forsell © Scanpix)

Sårende, nedsættende og racistisk.

Sådan forklarer salgschef for SVT om baggrunden for, at den svenske tv-station har valgt at redigere ordet 'negerkonge' ud af genudgivelserne af Pippi Langstrømpe på DVD.

Redigeringen af Pippi Langstrømpe-serien, der blev sendt første gang i 1969, er blevet godkendt af det firma, som forvalter forfatter Astrid Lindgrens rettigheder, og det betyder, at Pippi Langstrømpes far for fremtiden nu blot er almindelig 'konge', når han toner frem på svensk tv.Dansk PEN: Kun staten kan censurereHvordan den svenske redigering vil påvirke de danske tv- og bogudgaver af Pippi Langstrømpe er endnu uklart, men der er på ingen måde tale om censur, sådan som det er blevet fremlagt flere steder.Det mener Anders Jerichow, der er formand for Dansk PEN, som kæmper for forfatternes ytringsfrihed verden over.- Hvis det havde været staten, som gik ind og dikterede, hvordan bogen eller filmen skulle se ud, så havde der været tale om censur. Men det er et medie, som vælger at modernisere en gammel udgave. Det synes jeg ikke, der er noget galt i, siger Anders Jerichow til DR Kultur.'Neger' er tidligere blevet til 'sydhav' Han mener, at udladelsen af ordet 'negerkonge' er helt i forfatteren Astrid Lindgreens ånd.- Da Astrid Lindgren levede, gav hun selv grønt lys for, at man kunne omskrive hendes bøger, og derfor blev 'negerkonge' også til 'sydhavskonge' i en af de senere udgaver. Hun kunne aldrig drømme om at fortryde sin bog, men hun medgav, at hendes oprindelige formuleringer tilhørte en anden tid, siger Anders Jerichow.Han finder i det hele taget Pippi Langstrømpe-diskussionen ganske ukontroversiel.- Det er jo helt normalt, at man går ind og moderniserer eksempelvis teaterstykker, så det sprogligt passer til nutiden. Det er jo det samme, som er sket her. Det har jo aldrig været meningen, at Pippi Langstrømpe skulle opfattes som fordomsfuld, siger Anders Jerichow.Tintin i to versionerHan så allerhelst, at genudgivelser kom i både en opdateret og en oprindelig version, som det netop er sket med tegneserien 'Tintin i Congo', der netop er genudgivet i Belgien.- Tintin-forfatteren Hergé var godt klar over, at hans oprindelige udgaver af 'Tintin i Congo' kunne læses som racistisk. Derfor kan man i den genudgivende, oprindelige version læse et forord af Hergé selv, hvor han undskylder for de racistiske undertoner, siger Anders Jerichow.

Også i Danmark har vi tradition for at ændre lyrik og litteratur henvendt til børn, fordi det ikke længere er politisk korrekt.Det forklarer Nina Christensen, der er centerleder for Institut for Børnelitteratur ved Aarhus Universitet til DR Kultur.Rascistisk vuggevise- Det mest kendte eksempel er nok 'Elefantens Vuggevise' fra 1947. I den oprindelige tekst står der "i morgen får du en negerdreng, og ham kan du bruge som rangle". På et tidspunkt blev ordet 'negerdreng' udskiftet med 'kokosnød', da det andet var for skrap kost, fortæller Nina Christensen.Hun fortæller, at diskussionen om politisk korrekt børnelitteratur, eller mangel på samme, dukker op med jævne mellemrum både herhjemme og i udlandet.- Det er også i det lys, Pippi Langstrømpe-debatten skal ses. Enten kan man mene, at Pippi-bøgerne skal læses i den historiske kontekst, som de blev skrevet i, eller også kan man læse dem, som om de var skrevet i dag, siger Nina Christensen.Tolerante Fredrik med bilenVisse steder har man dog valgt ikke at ændre i originalteksten, selvom den i dag kan opfattes racistisk.Et er de steder er i Egon Mathiesens børnebog 'Fredrik med bilen' fra 1944. I den rejser Fredrik ud i verden for at finde sorte børn, som han til sidst danser og synger med.- Bogen handler faktisk om tolerance, og dengang, den blev skrevet, opfattede man sorte mennesker som nogle mere legende og frie individer end hvide. I dag ville sådan en beskrivelse opfattes som en voldsom stereotyp, siger Nina Christensen.

Facebook
Twitter