Eksperter: Kongehus reagerer usædvanligt på ugebladsbommert

En usand historie i Her & Nu om prinsesse Marie og en påstået brystoperation har fået kongehuset til at forlange et dementi i bladet. Forskere kalder sagen enestående.

Sådan så forsiden af Her og Nu ud, da bladet bragte historien om prinsesse Marie, som nu viser sig at være usand. (Foto: Skærmbillede © Egmont)

Er du fast læser af Her & Nu, så vil du i denne uges blad opleve nye toner på side 3.

Spaltepladsen, der ellers kunne have været brugt på nyheder om de kendte eller kongelige, er nemlig skiftet ud med en berigtigelse sammen med et billede af prinsesse Marie.

For en artikel, som bladet bragte for to uger siden, og som var baseret på en anonym kilde, har vist sig, at være løgn.

Her & Nu bragte i nummer 40, dateret 30. september 2015, en forsidehenvisning og en artikel inde i bladet på side 4 og 5 med overskriften: ”Marie under kniven i Litauen: Nye bryster”. Oplysningerne i overskriften var usande, skriver ugebladet blandt andet.

Intet fik alarmklokker på Her & Nu til at ringe

I Her & Nus historie beskriver kilden, der ifølge bladet arbejder på en klinik i Kaunas i Litauen, hvordan prinsesse Marie skulle have været forbi klinikken sidste år for at få ”udskiftet gamle implantater med nye”.

Da Litauen-historien blev bragt på forsiden af ugebladet, reagerede det danske kongehus prompte, og det er derfor, at Her & Nu i dag må bringe et dementi.

Men hvordan kan en historie, der viser sig at være forkert, ende i bladet, der udgives af Egmont?

- Der var ikke noget, der fik vores alarmklokker til at ringe, eller noget, der fik os til at tænke, at vores kilder var fulde af løgn, siger Erling Tind, chefredaktør på Her & Nu, til DR Kultur.

En forsidehistorie i Her & Nu med overskriften ”Marie under kniven i Litauen: Nye bryster” var baseret på en anonym kilde, der ikke talte sandt. Derfor bringer bladet i dag dette dementi, som også kongehuset har citeret i en pressemeddelelse. (© Her & Nu skærmbillede)

”Det gør selvfølgelig et stort indtryk”

Alligevel må han nu bringe en berigtigelse, fordi kongehuset afviser, at historien overhovedet har noget på sig.

- Det gør selvfølgelig et stort indtryk, så vi geninterviewer vores kilder, og spørger ind til, om de er helt sikre på, at de ikke har taget fejl af prinsesse Marie og en anden. Men de fastholder, at det er rigtigt, siger Erling Tind og konstaterer:

- Så vi står med nogle kilder, der siger én ting, og prinsesse Marie, der siger noget andet, og så er det jo svært ikke at trække den historie tilbage.

Forsøgte I slet ikke at kontakte Kongehuset, inden artiklen blev bragt?

- Nej, og det har vi tænkt over efterfølgende, men der var jo ikke så meget at forholde dem. For hvad skulle prinsessen næsten sige andet end: ”Det vedkommer ikke jer”?

Derudover er prinsesse Marie ”jo ikke en, man bare lige ringer til”, som Erling Tind formulerer det.

- De kongelige er svære at få i tale, så det er svært at tjekke historier den vej rundt. Men jeg må tilføje, at vi ikke mente, der var et behov med denne historie, for det var ikke nogen væsentlig afsløring, siger chefredaktøren.

Han siger, at bladet har valgt at lave berigtigelsen for at sikre, at kilderne forblev anonyme.

Sjælden reaktion fra kongehuset

Det er kongehuset tydeligvis ikke enig med ham i.

Faktisk fik bladets historie kongehusets pressehold til i går at sende en pressemeddelelse ud, hvori man bringer Her & Nus eget dementi.

Jes Fabricius Møller, der er historiker og forsker i kongehuset ved Københavns Universitet, siger, at hoffet kun sjældent går ind og kommenterer en pressehistorie, og at dementier som dette kommer endnu mere sjældent.

Af sammenlignelige sager fra nyere tid kan han umiddelbart kun komme i tanke om episoden, hvor hoffet dementerede rygterne om, at dronningen ville abdicere i forbindelse med sin 70 års fødselsdag for fem år siden.

Bevisbyrden vendes

Ellers skal man helt tilbage til 1935 for at finde et andet lignende eksempel, fortæller Jes Fabricius Møller.

Dog mener han, at kongehusets dementi kan blive et problem på sigt, hvis det bliver rutine at kommentere pressehistorier.

- Risikoen ved at begynde at udsende dementier er, at bevisbyrden omvendes. Det vil sige, at kongehuset opbygger den forventning hos læserne, at hvis der ikke udsendes et dementi, så må historien være sand, siger Jes Fabricius Møller og forklarer:

- Det bliver derfor sværere for kongehuset at ignorere, næste gang ugepressen finder på en historie. Fraværet af et dementi bliver derfor en indirekte bekræftelse af historien.

Slut med ”ophøjet tavshed”?

Kirsten Sparre, der forsker i kendte og kongelige på Aarhus Universitet, mener ifølge Ritzau, at kongehuset handling er enestående.

Ligesom Jes Fabricius Møller mener hun, at den proaktive mediestrategi kan skade mere, end den gavner.

- Men det virker som om, kongehuset har klokket lidt i det ved at kræve den her berigtigelse. For lige pludselig er der alle mulige medier, som interesser sig for historien, som normalt aldrig ville interessere sig for historier som disse.

Kirsten Sparre peger på, at de svenske og norske kongehuse gennem længere tid har haft en større dialog med pressen om, hvor grænsen går, mens det forholder sig anderledes herhjemme.

- I Danmark har stilen mere været som ”ophøjet tavshed”, hvor kongehuset har ignoreret historier, uanset om de var sande eller ej, siger hun til Ritzau.

- Det bliver derfor sværere for kongehuset at ignorere, næste gang ugepressen finder på en historie, siger Jes Fabricius Møller, der er historiker og forsker. Her er det prinsesse Marie, der møder en flok glade børn i Dianalund. (Foto: Sophia Juliane Lydolph © sCANPIX)

Pressechef: ”Alle grænser er overskredet”

Lene Balleby, der er kommunikations- og pressechef i kongehuset, siger til Ritzau, at det ikke er første gang, at kongehuset henvender sig til et medie på grund af en historie.

- Det er ikke noget nyt, at vi tager kontakt til medier og chefredaktører, når medier overtræder straffelovens regler om privatlivets fred eller reglerne om god presseskik, siger hun.

Hun kalder historien for ”pure opspind”, og at ”alle grænser er overskredet”.

Lene Balleby forklarer desuden, at kongehuset vil fortsætte med at reagere over for medier, der bringer usandheder eller krænker privatlivet.

- Det ser jeg som en af mine opgaver at værne om, siger Lene Balleby til Ritzau.

Facebook
Twitter