"Overfladiske", "sensationslystne" og "unuancerede".
Medierne og deres journalisterne bliver ofte beskyldt for at lave for hurtig og dårlig journalistik.
Men det er ikke tilfældet, viser en ny stor undersøgelse af de fem største dagblade, som medieprofessor ved CBS Anker Brink Lund udgiver i dag.
- Journalisterne løber hurtigere, det kan man roligt sige. De skal levere til flere platforme, og laver flere journalistiske enheder. Men den gode nyhed er, at der er mere mangfoldighed i dagbladene i 2011 end i 1999, siger Brink Lund, som har lavet tilsvarende undersøgelser i 1999 og 2008.
Ikke bare mere af det samme
Selvom der altså siden 1999 er blevet færre journalistiske stillinger, er det, de producerer i aviser og på nettet, øget med 118 procent i 2011, viser undersøgelsen. Da Anker Brink Lund begyndte sin undersøgelse, havde han forventet, at de hurtigt skrivende journalister bare producerede mere af det samme.
- Det er rigtig spændende, at den hypotese ikke holder stik. Jeg er faktisk blevet overrasket over, hvor godt det står til, siger han til dr.dk/kultur.
Nye journalistiske redskaber
En af årsagerne til den større mangfoldighed i aviserne på trods af færre journalister skal findes i udviklingen af journalisternes redskaber, mener centerleder ved journalistuddannelsen på SDU, medieprofessor Peter Bro.
- En lang række nye kommunikationsteknologier har gjort det nemmere for journalisterne at kontakte folk via mobiltelefon og mail, ligesom man kan bruge forskellige andre digitale redskaber til at researche digitalt. Det gør alt andet lige, at journalister kan arbejde hurtigere, siger han til dr.dk/kultur.
Vi gider ikke betale
Desværre kommer den gode nyhed ikke alene. Den dårlige nyhed, der følger med, er, at danskerne ikke vil betale for det mangfoldige nyhedsbillede.
Dem, der vil betale for at holde avis, er reduceret med 42 procent siden 1999, viser undersøgelsen.
Og det er ikke kun en dårlig nyhed for avisernes bundlinje, men også for borgernes adgang til væsentlige samfundsemner og debatter.
- Aviserne bruger masser af kræfter på noget, der ikke er ret mange, der læser, siger Anker Brink Lund til dr.dk/kultur.
Lemminge-effekten
Og mens aviserne således er blevet mere særegne - der er eksempelvis stor forskel på Jyllands-Posten, Berlingske og Politiken, er det ikke i samme grad tilfældet for deres netaviser, siger Anker Brink Lund.
Kigger man på de fem store dagblades netaviser, så ligner deres indhold hinandens til forveksling.
- Det, der er tilbage på nettet, er den bløde kerne af fælleshistorier, siger Anker Brink Lund.
Kigger man på de seneste par ugers mediebillede kunne det for eksempel være hestekødsskandalen, Lars Barfoeds lejlighed og skattesagen der igen er i retten, som alle netaviser kører mange af de samme historier om, siger Anker Brink Lund, der kalder mekanismen for 'lemminge-effekten'.
- Der føjes ikke noget nyt til, når en historie er nået ind i klumpen - så er den fælleseje. Så gnasker alle net-medierne på den, siger han.
Politiken.dk: Vi tilføjer nyt stof til historierne
Christian Lindhardt er redaktionschef på en af de undersøgte netaviser, politiken.dk.
Han giver Anker Brink Lund ret i, at netaviserne oftest alleammen dækker de samme store og dagsordensættende historier.
- Det ser jeg intet problem i. Vi har en kontrakt med læserne om, at vi skriver om døgnets væsentlige og vigtige historier, siger han til dr.dk/kultur.
Det er naturligt i forhold til, hvordan medierne har udviklet sig, mener han.
- Der er sket en udvikling, hvor aviserne kører deres egen dagsorden, og hvor netaviser har overtaget den rolle, aviserne havde tidligere med at skrive om, hvad der er sket i de seneste 24 timer. Vi fortæller, hvad der er dagens store dagsorden, siger han.
Lindhardt er til gengæld ikke enig i Anker Brink Lunds konklusion om, at netmedierne ikke tilføjer historierne noget nyt.
- Det er forkert for vores vedkommende her på politiken.dk. Jeg skal ikke udtale mig om de andre medier, men vi forsøger altid at komme videre med de dagsordensættende historier og gøre noget mere ud af dem. Vi har også en større redaktion, og derfor er vores andel af egenproduceret stof også større.