Forfatter om terror: Jeg kan ikke sove

Terror har ramt Danmark. DR Kultur har bedt fem danske forfattere skrive om, hvordan begivenheden påvirkede dem. I dag er det forfatteren Peter-Clement Woetmann.

"Jeg kan ikke sove. Først sidder jeg i stuen og ser oprøret brede sig. Det er ikke min krig. Jeg kan ikke sove. Det er ikke min krig", skriver forfatter Peter-Clement Woetmann efter angrebet på Krudttønden og Synagogen i Krystalgade. (Foto: SØREN BIDSTRUP)

Lørdag den 14. februar blev Danmark ramt af et terrorangreb, der kostede tre mennesker livet og sårede fem politibetjente.

Skønlitteratur på P1 har i samarbejde med DR Kultur spurgt fem forfattere, hvordan angrebet påvirker os som individer og som samfund. Det er der kommet fem vidt forskellige historier ud af.

Nummer fire i rækken er skrevet af forfatter Peter-Clement Woetmann, der skriver om sine tanker på selve aftenen og natten for de to terroraktioner.

Du kan høre Peter-Clement Woetmann læse sin nyskrevne tekst op i playeren herunder:

Eller læs hele teksten i artiklen her:

Jeg kan ikke sove. Først løber gråden på indersiden af mit øje og vil ikke længere ud. Jeg sidder ved siden af min datter. Hun ligger og sover. Her er stille. Hun ligger med lukkede øjne og den ene hånd rakt ud. Først holder jeg hende i hånden.

Jeg kan ikke sove. En mand har angrebet et debatmøde på Krudttønden i København. Det er allerede sket. Først er det 30 skud mod ruderne. En mand er død. Nogen prøvede at gemme sig bag et stoleben. Man handler bare. Man kan ikke gøre noget. Først er man forsvarsløs. Først ligger man med hænderne over hovedet og er ingen. Nej. Man er allerede død.

Foto: Forfatter Peter-Clement Woetmann.

Jeg kan ikke sove. Først hører jeg politiets sirener ude i mørket. Begivenhederne kører bag øjnene. En mand er blevet skudt ved Synagogen i Krystalgade. Fra min fars vindue kunne jeg se ned på synagogen. Hans store skæg. Han blev altid forvekslet med rabbineren.

Jeg kan ikke sove. Min datter ligger ved min side og sover. Der løber lidt savl ned ad hendes kind. Hendes lunger løfter sig i store tunge bevægelser.

Jeg kan ikke sove. Jeg følger nyhedsstrømmen og ser en pige, hendes blodårer er revet ud af hendes hud, de ligger som tynde slanger mod den sprængte asfalt. Der er ikke længere liv i hendes øjne. Nej. Hendes blodårer er tykke tråde revet ud af et blødt indfarvet stof.

Jeg kan ikke sove. Først sidder jeg i stuen og ser oprøret brede sig. Det er ikke min krig. Jeg kan ikke sove. Det er ikke min krig. Når jeg lukker mine øjne ser jeg mennesker forvandlet til klumper af kød langs vejsider, på pladser. Jeg ser dem brænde flag af. Jeg ser dem styrte paladser, brænde oliefelter og rådne kroppe af i den mørke nat.

Jeg kan ikke sove. Først er det bare et ubehag i de blinde vinkler. Først er det i fjerne egne, langt borte, først. Jeg ser maskerede mænd på youtube. De har fanget en journalist, de har fanget en værnepligtig. De har slebet deres knive. Sabler og sværd. Jeg lukker mine øjne men jeg kan ikke lukke mine øjne. Der er en i mørket som råber, nej, nej, lad vær!

Jeg kan ikke sove. Jeg kan høre politiets sirener. Rykker krigen sig virkeligt nærmere? Har den hele tiden været her? Det er ikke min krig. Først sidder jeg i stuen og ser vores styrker gå på vingerne. Det er ikke mig, der slipper bomberne. Det er ikke mig, der renser op i dalene. Det er ikke min krig.

Jeg kan ikke sove. Der hænger en drone et sted over landsbyen. Hell-fire, predator, reaper. Jeg kan ikke slippe al den lidelse, der løber gennem min nyhedsstrøm. Jeg ser et billede af en gruppe kvinder. De har deres egne kroppe og i deres arme har de deres børns kroppe. Deres onklers kroppe. Deres fædres kroppe. De står og råber til himlen. Der er ingen ro. Hvis bare jeg kunne få lidt ro.

Det er ude af kontrol. Hævnen. Konflikten. Hadet. Det har ikke noget med mig at gøre. Først løber verdens sorg ud i et mørkt København. Først er det lyden af politiets sirener. De bliver langsomt svagere. Min datter trækker vejret trygt og tungt. Så er der stille. Jeg kan ikke sove. Det er ikke min krig. Det er ikke min krig.

Facebook
Twitter