Forskere: 'Making a Murderer', 'Serial' og de andre krimi-hitserier har uetisk slagside

Journalistiske serier som ’Making a Murderer’ og ’Serial’ er populære som aldrig før. I Danmark satses der også på den såkaldte true crime-journalistik. Men etisk set er genren problematisk, mener flere forskere.

Kriminalsager bliver udforsket for rullende kamera og for åben mikrofon i mange true crime-serier. Det er problematisk, mener flere forskere.

Det var podcasten 'Serial', der startede det.

Det var i efteråret 2014, og det var ligesom at være med til at opklare et mord.

Det var i hvert fald det, ’Serial’s vært Sarah Koenig forsøgte på. Hun kunne ikke slå en gammel mordsag fra 1999 ud af hovedet. For var det den rigtige, der var blevet dømt for mordet, og som nu sad fænglset på 14. år?

For åben mikrofon efterforskede Sarah Koenig derfor sagen; snakkede med kilder, venner og den drabsdømte Adnan Syed selv, som var ofrets ekskæreste. Og lytterne fik adgang til det hele: Sarah Koenigs tanker og hendes tvivl. For ’Serial’ blev sendt samtidig med, at Koenig undersøgte sagen. Ingen vidste, hvad efterforskningen ville ende med.

Både anmelderne og lytterne elskede det. 'Serial' nåede fem millioner downloads hurtigere and nogen anden podcast, og i starten af februar 2015 var seriens afsnit blevet downloadet mere end 68 millioner gange.

"Et overordnet etisk problem"

Med 'Serial' startede en trend. Pludselig ville alle lave såkaldte ’true crime’-serier.

HBO lavede serien ’The Jinx’ om en mulig morder, Radio24Syv lavede 'Den brændende mand', som forsøgte at finde ud af, hvad der fik en mand til at sætte ild til sig selv foran Brøndby Rådhus. P1 Dokumentar hoppede også med på true crime-bølgen og lavede 'Kvinden der forsvandt', hvor en forsvunden kvindes skæbne efterforskes, ligesom Netflix havde premiere på sin true crime-serie 'Making a Murderer' lige før jul.

Men selvom true crime-serierne høster både seksstjernede anmeldelser og begejstrede lyttere og seere, er der grund til at have forbehold mod genren. Det mener flere danske forskere i etik og journalistik.

- True crime-genren har et overordnet etisk problem. Det er en supersvær genre at mestre, også etisk, og serierne kan have en potentiel ret stor etisk downside. For de personer, som kommer til at optræde i sådan en fortælling, kan det være rimelig katastrofalt, siger Mark Blach-Ørsten, der er professor i journalistik på Roskilde Universitet, og som beskæftiger sig med etik og journalistik.

En blanding af krimien og undersøgende journalistik

Ifølge Mark Blach-Ørsten blander true crime-serierne den klassiske undersøgende journalistik med krimiens populære fortælleform. Ydermere er serierne tit mere spændende end almindelige krimier, simpelthen fordi publikum kan følge journalistens arbejde live.

Men det er også journalisternes efterforskning for åben mikrofon eller rullende kamera, der gør genren etisk problematisk, mener Mark Blach-Ørsten.

- Når tilrettelæggerne efterforsker sager for åben mikrofon, risikerer de at komme til at pege fingre ad nogen, som måske ikke er skyldige. Hele vidneafhøringen og efterforskningen rejser en masse etiske spørgsmål, siger han.

"Vi mistænkte ham, men glem det"

Maria Bendix Olsen, der er studielektor og ph.d.-studerende i presseetik på Roskilde Universitet, er enig med Mark Blach-Ørsten.

- Som udgangspunkt fortæller journalister kun historier, de kan dokumentere. Vi løber ikke med rygter eller mistænkeliggør folk for noget, vi ikke kan dokumentere. Og det kan man kritisere genren for at gøre.

- Man går ned ad nogle forskellige veje og finder måske ud af, man gik forkert, men problemet er, at der bliver lagt nogle kim, som lytterne måske ikke kan glemme igen. Man kan ikke sige ”hey, vi mistænkte ham her for noget, men glem det, nu går vi den anden vej”, siger hun.

Ingen chance for at blive renset

Vibeke Borberg, der er forsker i medieret og presseetik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, mener, at den potentielle mistænkeliggørelse af folk er ”yderst betænkelig”.

- Især fordi mennesker, der får kastet en mistanke på sig på den måde, de har ikke en jordisk chance for at blive renset, siger hun.

Kritik af 'Making a Murderer'

Udover at mange – og især true crime-serier inden for radiogenren – bliver kritiseret for at researche løs for åben mikrofon, er flere true crime-serier også blevet kritiseret for at vente for længe med at informere myndigheder om nye oplysninger i sagerne, de efterforsker.

Ifølge kritikere sker det for at skabe mere spænding, og blandt andet HBO-serien ’The Jinx’ er blevet kritiseret for det.

Andre serier er blevet kritiseret for, at tilrettelæggerne bliver så optagede af og engagerede med at bevise eksempelvis en persons uskyld, at de kommer til at udelade materiale, der kunne få personen til at fremstå skyldig – den kritik retter flere medier mod skaberne af ’Making a Murderer’ i øjeblikket.

- Det er en stor risiko, at man ikke ser det, der taler imod ens egen teori. I true crime-genren kan man blive meget personligt engageret, fordi det handler om emner som menneskers liv og uretfærdig, og det kan gøre, at man ubevidst eller bevidst kan blive farvet i de redaktionelle valg, siger Vibeke Borberg.

Alvorlig kritik af Pressenævnet

Radio24Syvs ’Den brændende mand’ efterforsker, ligesom ’Serial’ gjorde, en sag for åben mikrofon. Radioserien i 25 dele blev sendt i sommeren 2015 og forsøgte at finde ud af, hvad der fik en mand til at sætte ild til sig selv foran Rådhuset i Brøndby – og hvem han egentlig var.

Efterfølgende er ’Den Brændende Mand’ blevet kritiseret alvorligt i Pressenævnet, blandt andet for at have - uden tilstrækkeligt grundlag og dokumentation – anført ”at ansatte ved kommunen kunne have forhindret selvmordet”, som Pressenævnet skriver.

Kanalchef på Radio24Syv, Mads Brügger, der også var redaktør på 'Den Brændende Mand', tager Pressenævnets kritik til efterretning.

- Vi har handlet etisk forkert, det siger Pressenævnet jo. Så det kan jeg ikke løbe fra, og jeg anerkender kritikken. Men at det er endt med kritik, synes jeg er en besynderlighed og et overraskende resultat, siger han.

Ifølge Mads Brügger har de etiske aspekter i arbejdet med 'Den Brændende Mand' fyldt meget for folkene bag serien.

- Man skal selvfølgelig altid være særlig agtpågivende, men man skal udvise særlig agtpågivenhed, når man beskæftiger sig med en selvmordssag. Derfor var det også afgørende for os at få familiens accept og samtykke til, at vi begyndte at udbore sagen. Hvis vi ikke havde haft det, var vi ikke gået videre med det, siger han.

De skyldige skal afsløres

Mark Ørsten mener, at ’Den Brændende Mand’ er et godt eksempel på de problemer, der kan være i true crime-genren.

- True crime-genren kræver, at du finder nogle skyldige. Som afslutning på programmet skal de skyldige gerne afsløres, og det kræver, at man får placeret ansvaret for denne her død. I ’Den Brændende Mand’ er skurken systemet, og det er set før, men man skal have dokumentationen i orden og høre modparten, siger han.

Ifølge Mads Brügger kan dokumentationen dog være ualmindelig svær at få fingre i – og hvad gør man så? spørger han.

- Når modparten eksplicit under ingen omstændigheder ønsker at medvirke, heller ikke til en generel snak om forvaltning i Brøndby Kommune og det kartel af tavshed, der hersker blandt kommunens ansatte… Når modparten lukker fuldkommen i, hvad gør man så? siger han.

True crime-serierne fortsætter

Til trods for kritikken tyder intet på, at interessen for true crime-genren er for nedadgående. I USA får tredje sæson af 'Serial' premiere i løbet af foråret, i Danmark er DR's true crime-podcast om en kvindelig stønner, 'Nattens Dronning', i færd med at blive sendt. Og selv 'Den Brændende Mand' vender ifølge Mads Brügger tilbage med i hvert fald et nyt afsnit.

FacebookTwitter