Forskere: Politisk journalistik er tomme kalorier

Den politiske journalistik er i krise, lyder det fra en række europæiske forskere i en ny analyse.

Det konstante krav om at lave 'breaking news' gør, at de politiske redaktioner koncentrerer sig om at følge få hovedpersoner i dansk politik, som de ved gemmer på nyheder, siger Rasmus Kleis Nielsen, der er lektor i politisk kommunikation ved Roskilde Universitet.

De politiske journalister i Danmark har alt for travlt med at producere hurtige nyheder om ganske få toppolitikere.

Sådan lyder en del af kritikken fra en række medieforskere fra Danmark, England, Tyskland og Frankrig i en ny omfattende analyse af den politiske journalistiks tilstand.

En af forskerne er Rasmus Kleis Nielsen, der er lektor i politisk kommunikation ved Roskilde Universitet.

Han mener, det især er det øgede krav til nyhedsproduktionen, der får de politiske journalister til at vælge de lette løsninger.

- Det konstante krav om at lave 'breaking news' gør, at de politiske redaktioner koncentrerer sig om at følge få hovedpersoner i dansk politik, som de ved gemmer på nyheder, siger Rasmus Kleis Nielsen.

Befolkningen mister orienteringen

Resultatet bliver ifølge den danske forsker en ensidig fokusering på enkeltmandssager, og at der er større interesse for at skrive nyheder om Joachim B. Olsens (LA) facebookopdateringer end at fortælle om, hvad der foregår i EU eller i kommunerne.

- Det er et problem. For der bliver taget rigtig mange vigtige beslutninger hos kommunal- og EU-politikerne. Og som almindelig borger har jeg jo ikke mulighed for at orientere mig om de beslutninger andet end gennem medierne. Så hvis de ikke dækker det, bliver borgerne ikke ordentlig oplyste, siger Rasmus Kleis Nielsen.

Resultatet er, at den danske befolkning få mindre tillid til både politikere og journalister på sigt, mener den danske forsker.

- Meget politisk journalistik i dag er overfladisk spekulation. Det kan godt være, de tomme kalorier tilfredsstiller på kort sigt. Men den fastholder næppe folk på længere sigt, mener Rasmus Kleis Nielsen.

Politikerne hjælper til

På den politiske nyhedsportal altinget.dk kan chefredaktør Rasmus Nielsen godt genkende kritikken fra den danske forsker.

- Der er helt klart kommet en øget personfiksering i den politiske journalistik. Men det er ikke kun journalisternes skyld. Politikerne hjælper til med at skabe den fiksering, fordi de ved, der er stemmer i det, siger Rasmus Nielsen.

Han er ikke i tvivl om, at det er befolkningen, som er den store taber.

- Vi betaler skat for at få del i den politiske beslutningsproces, og det får man ikke, når den politiske dækning ikke er fair og kommer rundt i alle hjørner.

Han krydser fingrer for, at der er tale om en journalistisk trend, som med tiden ændrer sig.

- Jeg håber, pendulet svinger tilbage til fordel for politisk journalistik med mere substans, siger han.

Fagjournalister skriver også om politik

På Ekstra Bladet er avisens politiske redaktør, Steen Larsen, enig i, at den politiske journalistik er meget personorienteret. Men det er der intet galt i, siger han.

- Som journalister på Christiansborg, så følger vi selvfølgelig politikerne herinde og sikrer os, at de lever op til de krav og forventninger, som er til dem. Så selvfølgelig er det personorienteret, siger Steen Larsen og fortsætter:

- Det er for snævert at tro, at politisk journalistik kun er noget, som bliver lavet på Christiansborg. Det laves også, når der eksempelvis er trafikforlig, som vi så i tirsdags. Og der er det oplagt, det er en fagjournalist, som ved noget om trafikområdet, der skriver historien, mener Steen Larsen.

Hurtigere journalistik er ikke dårlige journalistik

Han ser det faktisk som et sundhedstegn, at der er kommet en øget fokus på politikernes personer.

Jeg synes, det er godt, hvis Christiansborg-reporterne er blevet mere kritiske over for politikerne, siger Steen Larsen. Der heller ikke er bekymret over det stadig stigende produktionskrav.

- Vi skriver både til avisen og til nettet, så det er klart, vi har fået mere travlt end før i tiden. Men jeg synes ikke, journalistikken er blevet dårlige af den grund, siger han.

Du kan læse mere om rapporten fra Rasmus Kleis Nielsen og hans kolleger her

Facebook
Twitter