Fra en til fem stjerner: Her er de bedste og dårligste politiske kampagner

Siden nytår har samtlige af folketingets politiske partier lanceret storstilede politiske kampagner som optakt til valgkampen. Nogle kommer mere heldigt fra det end andre. Se eksperternes bedømmelse her.

Socialdemokraternes politiske kampagne signalerer stærkt politisk lederskab. Men den mangler at fortælle, hvor partiet vil hen fremover, mener kommunikationsekspert.

Selvom statsminister Helle Thorning Schmidt endnu ikke har udskrevet folketingsvalg, så vidner de seneste måneders mange politiske kampagner om, at både højre og venstre side af folketingssalen er ved at ruste sig til den kommende valgkamp.

DR Kultur har bedt to eksperter om at bedømme de politiske kampagner og desuden spurgt dem, hvor godt de lykkedes med at formidle deres politiske budskaber ud fra annoncer og plakater.

Socialdemokraterne vil videre: Men hvorhen?

Frederik Preisler, partner og direktør i kommunikationsbureauet Mensch:

- Partiet har en tradition for at udstyre sine statsministre med hjelme. Denne gang har statsministeren så fået en sikkerhedshjelm på. Når det er sagt, så sidder man tilbage med ordene ”og vi skal videre”, men hvad er det, vi skal videre til? Skal vi få endnu mere styr på økonomien og jobskabelsen? Skal vi videre og løse andre problemer? Eller skal vi videre til et internationalt topjob? Man er lidt i tvivl om, hvad de vil, og budskabet er tvetydigt.

Johannes Andersen, lektor ved institut for statskundskab og ekspert i politisk kommunikation

- Det er en kampagne, der signalerer troværdighed og kontinuitet. Socialdemokraterne siger her, at de er politiske autoriteter, som har formået at lede landet ud af krisen. Jeg synes, partiet lykkedes med at formidle deres budskab på en energisk måde. Til gengæld tror jeg, at mange ikke vil kunne genkende billedet af Helle Thorning Schmidt med sikkerhedshjelm på. Det er ikke sådan, vi kender hende, og det kan virke utroværdigt. Jeg giver kampagnen fire ud af seks stjerner.

Venstre tramper på dem, der ligger ned

Frederik Preisler

- Kampagnen har det grundlæggende problem, at den tager udgangspunkt i, at nogle er nassere. Der er mange fornuftige mennesker i det her land, der er på kontanthjælp, og de ender med at være skydeskive i en politisk debat, hvor de ikke har nogen chance for at forsvare sig. Man træder på nogle, der ligger ned, og det er der noget grimt ved.

Johannes Andersen

- Venstre forsøger med kampagnen at mobilisere en foragelse og en fornemmelse af, at nogen bliver snydt. Men de formår ikke at forklare, hvad der er det poltiske budskab, og hvorfor lige netop Venstre er løsningen på problemet. Derudover er plakaten signalforvirrende. Personen i baggrunden ligner en håndværker, og der er ikke noget, som signalerer, han ikke arbejder, er på kontanthjælp, eller for dens har børn eller familie. Jeg giver kampagnen to ud af seks stjerner.

Stivnede blikke fra Radikale

Frederik Preisler

- Jeg tror gerne, de radikales vælgere vil have, at det mere handler om mennesker, som der jo også står nederst i kampagnerne. Men formen og stivheden gør, at det trækker den anden vej. De radikale er fanget af formen. De er fanget af at skulle klemme deres budskab ned i formen præget af punktummer og knækprosa, og det er svært at få til at fungere. Man sidder tilbage og tænker: "Hvad er det egentlig, de radikale mener?" De holder fast i de grynede billeder og stive blikke. Det virker som om, at de er låst fast, og det er ikke så radikalt.

Johannes Andersen

- Det er en kampagne, hvor lederen i sig selv er budskabet. En leder som signalerer, at han har indsigt, er tillidsvækkende og har en høj grad af tolerance. Man kan godt argumentere for, at der er lidt for meget Morten Østergaard i den her kampagne. Jeg giver den fire ud af seks stjerner.

Hvad er der blevet af SFs gode humør?

Frederik Preisler

- I udgangspunktet er det en fin tanke, der ligger bag kampagnen. Jeg letter hatten for ideen, men eksekveringen er endt et underligt sted. Hvad er det, der er sket med SF’s forkvinde? Hun har været glad, men det er hun ikke længere. Det har noget at gøre med billedbehandlingen, og at hun kræver respekt. Først står der, at børn er den bedste aktie, så er der noget med for meget varm luft, hvilket vi godt kan forstå, og så kommer ordet respekt. Men hvem skal vi have respekt for? Det er en meget lang rebus.

Johannes Andersen

Det er en kampagne og en fortælling, som giver SFs leder, Pia Olsen Dyhr, etos. Billedet viser en partileder, som har levet et liv og skabt sig nogle erfaringer, som hun vil arbejde videre med i politik. Det virker troværdigt, men det midterste billede er en smule forvirrende i sine signaler. Den får fire ud af seks stjerner.

Klicheerne virker for Dansk Folkeparti

Frederik Preisler

- Når man kigger på de andre partier, så arbejder de med at gøre det grafisk lækkert. Men den slags hensyn tager Dansk Folkeparti ikke. Der kører vi på fuld rulle med alle klicheerne: Det er den lykkelige danske kernefamilie fra vugge til grav. Det er en god strategi, selv om det ser kitschagtigt ud – for det er ikke ubehjælpsomhed, der gør, at plakaterne ser sådan ud. Det er en helt bevidst strategi. For hvis det er kitsch at være dansk, så er det fint for Dansk Folkeparti.

Johannes Andersen

- Kampagnen viser et karrikeret billede af hverdagen og siger samtidig til modtageren, at det er okay at drømme om tryghed. Det er en idealiseret drøm, som Dansk Folkepartis vælger kan spejle sig i. Den er en annonce, som passer rigtig godt til målgruppen. Den får fem ud af seks stjerner.

Ny stil hos Enhedslisten

Frederik Preisler

- Enhedslistens vil ramme den sociale indignation hos vælgerne og siger, at det er ved at gå den forkerte vej. Men risikoen er, at det bliver for alvorligt og for kedeligt. Det er næsten altid Enhedslistens problem: Det er svært at finde noget at være i godt humør over. Det er monotont, og når ting er humørforladt, så kan det gå galt.

Johannes Andersen

- Enhedslisten har ikke nogen entydig leder, så derfor viser man, at her er tre hovedpersoner, som skal løfte i flok. Det er en ny stil fra Enhedslistens side, at man sætter fokus på personerne og ikke på politikken. Det kan skræmme kernevælgerne væk, men også tiltrække nogle nye. Fire ud af seks stjerner.

De konservative taber troværdighed

Frederik Preisler

- De konservative har valgt pludselig at melde sig på banen med slogans, der er hentet i det aktivistiske miljø. Normalt ser man kun ordet "stop", når grupper siger stop til fremmedhad og stop til ødelæggelsen af regnskoven. Jeg har svært ved at mærke de konservative, når man oplever dem så slagkraftige. Den manglende bindestreg er ret afgørende i kampagnen med naziislamisme. Naser Khader har i den forbindelse udtalt, at han ikke er grafiker. Men han har gået i dansk skole, så han ved, der er forskel på, om der er bindestreg eller ej. Jeg tror, den laver for meget larm, og så er den ikke tro mod de konservative værdier, men har en aktivistisk tone. Derfor taber de troværdighed.

Johannes Andersen

- Kampagnen har den klassiske konservative grønne farve og indeholder også elementer af klassiske konservative værdier. Men at kombinere islamisme og nazisme i et ordspil som her er meget uheldigt. Det er provokerende og giver faktisk ingen mening. Og det er på ingen måde en konservativ værdi at provokere. Derfor er det en ret mislykket kampagne. Den får én ud af seks stjerner.

Frederik Presiler understreger, at politiske kampagner altid er en lang kompromisøvelse mellem partierne og kommunikationsbureauerne. Derfor er kampagnerne ofte meget anderledes, end kommunikationsbureauerne oprindeligt har planlagt. Det er på den baggrund, han udtaler sig til DR Kultur.

Facebook
Twitter