Gamle avissider bliver tilgængelige på nettet

Hidtil har man kunne søge avissider på mikrofilm, men nu digitaliseres 1 million avissider.

Kulturminister Marianne Jelved glæder sig over, at man nu hjemme kan søge efter gamle avissider (Foto: Katja Sønder Tuxen Web og Mobil)

Fra kl 17 bliver det muligt at søge på tværs af gamle avissider på internettet.

Det er Statsbiblioteket i Aarhus,der åbner for den første en første million digitaliserede avissider,

Projektet hedder Mediestream og vil frem til og med næste år digitalisere i alt 32 millioner historiske avissider, så det bliver muligt at søge elektronisk i dem.

Kulturminister Marianne Jelved (R) er begejstret for projektet.

Uendeligt meget lettere

​ - Vi har længe haft mulighed for at søge på mikrofilm, når vi ville finde frem til historiske begivenheder, debatter og andet. Det bliver uendeligt meget lettere, når vi fremover kan søge på tværs af aviserne, Det giver helt nye muligheder for forskning og almen opdagelseslyst, siger ministeren.

En af dem, der glæder sig til at gå på opdagelse i de digitaliserede aviser fra fortiden, er forfatter, historiker og journalist Tom Buk-Swienty, der blandt andet har skrevet de historiske bøger bag TV-serien "1864".

- Det bliver et fantastisk redskab. Det svarer til at gå fra en oksekærre på en bumlet grusvej til at have fået en Porche på en autobahn. Det er lidt som at få en del af sin hukommelse tilbage. Det er jo ikke alt, der er bevaret i arkiver og med det her ekstremt effektive redskab vil der dukke nogle personer op, som har været glemt i historien, siger han.

Skal søge på et par personer straks ​

Tom Buk-Swienty er på sporet af Karen Blixens halvsøster, som hidtil har været ukendt. Og der er et par personer, der spiller en rolle i den sag, som han skal ud og søge på.

Når det digitale avisarkiv bliver tilgængeligt, vil det være muligt at surfe rundt i de ældste aviser direkte hjemme fra sofaen.

Aviser der er yngre end 100 år skal man imidlertid på Statsbiblioteket, Det Kongelige Bibliotek eller Det Danske Filminstitut for at kunne søge i.

Det skyldes, at

medierne
har ophavsret til disse artikler, der derfor ikke kan gøres direkte tilgængelige på nettet.

De mange avissider kan findes på mediestream.dk

/ritzau/



Facebook
Twitter