Det er et telefon-opkald, de sent vil glemme, journalisterne Carsten Ellegaard og Morten Pihl.

I mere end et år arbejdede de to journalister fra Jyllands-Posten på historierne om PET’s brug af Morten Storm som hemmelig agent.

En dag, da de befinder sig langt ude på landet i Storbritannien og lige har mødt og talt med Morten Storm for anden gang, ringer mobilen.

- Så får vi et opkald fra en kilde, vi kender rigtigt godt. Kilden siger, at man ved, hvor vi er henne, og at man ved, hvad vi har foretaget os sammen med Morten Storm, fortæller Carsten Ellegaard til P1 Dokumentar.

Stærkt ubehageligt

Han og kollegaen Morten Pihl fortæller i dag i P1 Dokumentar om deres oplevelser med overvågning under deres research på den opsigtsvækkende historie, der gav dem og Orla Borg den journalistiske graverpris, FUJ-prisen, i 2013.

Opkaldet var stærkt foruroligende for de to journalister, der med det samme var nødt til at gentænke deres planer. Og det skulle gerne gå meget hurtigt.

- I løbet af en time havde vi booket et nyt hotel et andet sted og rykket alle vores ting med. Vi havde jo en fornemmelse af, at vi blev overvåget på en eller anden måde, fortæller han.

Vores historie kunne jo skade PET

Journalisterne fortæller deres historie i P1 Dokumentar, der ser nærmere på, om danske medier og journalister er gode nok til at beskytte deres kilder digitalt.

Flere eksperter peger på, at mediebranchen har sovet i timen og bør blive bedre til at beskytte deres kilder digitalt.

Selv om de to JP-journalister inden det alarmerende opkald havde gjort meget for at holde sig uden for radaren, så lærte de hurtigt, at det var bedst helt at holde sig fra moderne teknologi, når det er en efterretningstjeneste, man er ved at skrive om.

- Det, Morten Storm var i gang med at gøre, kunne jo potentielt skade PET. Og jeg kunne forestille mig, at de da ville forsøge at være på omgangshøjde med det, vi gik og lavede og måske overvåge os, siger Morten Pihl.

 Taletidskort, usb-stik og billige telefoner fra Føtex

Opkaldet med advarslen om den mulige overvågning betød, at journalisterne blev endnu mere påpasselige.

- Vi køber taletidskort og telefoner i Føtex, sådan nogle billige nogle til 100 kroner stykket, som vi udstyrer os selv og Morten Storm med. Når vi ringer til hinanden, så foregår det på dem.Vi er meget bekymrede for, at de telefoner, vi har på Jyllands-Posten bliver aflyttet, siger Carsten Ellegaard.

Samtidig kommunikerer journalisterne fra de to redaktioner i henholdsvis København og Århus udelukkende via USB-stik. Det sker via en fotograf til avisens chefredaktør, som simpelthen rejser frem og tilbage med USB-stikkene.

- Netop for at undgå, at vi kommer på et eller andet system, der er forbundet med nogle usikre indgange eller udgange, siger Morten Pihl.

Hemmelig nødplan

Da journalisternes research nærmer sig sin afslutning, begynder de at blive mere og mere nervøse for, at PET vil forsøge at bremse deres historie.

Derfor iværksætter de også en plan for, hvordan deres historie kan komme ud lige meget hvad.

- Vi havde en frygt for, at de simpelthen ville få stoppet udgivelsen af Jyllands-Posten. Derfor havde vi i huset en plan for, hvordan man skulle håndtere det i givet fald, siger Morten Pihl.

Han vil dog ikke fortælle nærmere om planens indhold. Men han siger:

- Det ville betyde, at historien ville komme ud i sidste ende på den ene eller anden måde.

Den hemmelige nødplan blev dog aldrig nødvendig.

Du kan høre hele historien i P1 Dokumentar via linket her.