Lasse Jensen: Danske avisledere afspejler eliten

De store danske avisers lederartikler afspejler oftest den politiske elites holdninger, viser ny undersøgelse. Hvad siger det om aviserne?

Lasse Jensen kommenterer hver uge forholdene på de danske og udenlandske medier. Det sker i P1-programmet 'Mennesker og medier'.

Lasse Jensen kommenterer forhold om den danske mediebranche i P1-programmet 'Mennesker og medier'. DR Kultur bringer kommentaren her.

Der er grund til at dvæle et øjeblik ved en analyse, som medieforskerne professor Stig Hjarvard og lektor Nete Nørgaard Kristensen, forleden

offentliggjorde
i et internationalt tidsskrift.

De har undersøgt fem danske dagblades ledende artikler igennem de sidste ti år for at undersøge avisernes holdninger til Danmarks deltagelse i krigene i Afghanistan, Irak og Libyen, og konstaterer meget enkelt, at aviserne generelt afspejler den politiske elites synspunkter.

Er mediebilledet nuanceret nok?

Når der er bred enighed, er aviserne som hovedregel enige. Når der er uenighed i den politiske elite, afspejler aviserne den.

Landsdækkende aviser som Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten og BT har generelt bakket op om Danmarks krigsdeltagelse, specielt i Afghanistan og Libyen.

Den politiske uenighed under optakten til Irak-krigen i 2003 afspejlede sig i avisernes holdninger, men da kritikken holdt op efter invasionen, stoppede kritikken i de ledende artikler også.

- Analysen giver anledning til at spørge, om det

eksisterende
medieudbud er tilstrækkeligt til at sikre en nuanceret meningsdannelse med plads til forskelligartede synspunkter, siger den ene af analysens ophavspersoner, Nete Nørgaard Kristensen.

Information skiller sig ud

Nu har Nete Nørgaard Kristensen sikkert pløjet aviserne igennem og set og læst adskillige kritiske røster i den brede journalistiske dækning.

Og jeg tør gerne gætte på, at svaret fra de store,

landsdækkende
avisers chefredaktører vil være, at de ledende artiklers indhold ikke dikterer journalistikken, som alle vil hævde, er både bred og kritisk.

Og selvom analysen af ukendte grunde ikke omfatter den sjette

landsdækkende
avis, Ekstra Bladet, så omfatter den landets mindste
landsdækkende
avis, Information, der som den eneste af de undersøgte, adskiller sig fra de andre ved at indtage selvstændige politiske synspunkter i sine ledende artikler.

En bedre forståelse af avislandskabet

Nogen vil huske, at netop Informations og Ekstra Bladets journalister modtog Cavling-prisen for kritisk og undersøgende journalistik af Fogh-regeringens beslutningsgrundlag for at drage i krig i Irak.

Mens analysen således ikke siger noget som helst om mediernes dækning af krigs-optakten - kun om fem avisers ledende artikler - så er den alligevel en interessant lille brik til en lidt bedre forståelse af et dansk avislandskab, der af historiske og økonomiske grunde generelt må betegnes som blåt.

Det massive flertal af danske dagblade bekender sig med større eller mindre nuancer til et liberalt samfundssyn. De har stort set alle deres historiske udspring i partierne Venstre, Konservative eller de radikale.

Det har været stort set umuligt at starte eller udvikle aviser med et andet grund-ideologisk udgangspunkt. Fagbevægelsen og Socialdemokratiet forsøgte, men fejlede.

Den danske presse gider ikke lave ballade

Vi har den presse, vi har. På godt og ondt.

Den går grundlæggende ikke ind for at lave ballade - kun hvis den politiske elite gør det. På den måde afspejler den eliten men ikke nødvendigvis befolkningen.

Formentlig går mere end halvfems procent af de danske dagblade på lederplads ind for

EU
- måske oven i købet en tættere dansk
tilknytning
til
EU
. Det har aldrig afspejlet sig i befolkningen.

Når det drejer sig om den store, grundlæggende ændring i dansk krigs-politik i 0'erne, var der enighed hele vejen rundt blandt lederskribenterne. Undtagen altså, i Dagbladet Information.

Dagbladene gør meget ud af at fremhæve hver deres særpræg og holdning. Når det kommer til det helt grundlæggende, nemlig afspejlingen af den politiske elite og det politiske grund-synspunkt, er der ikke meget forskel.

Og når det handler om for eksempel Irak, så er det måske en væsentlig grund til, at Danmark - i modsætning til Storbritannien - aldrig har taget mod til sig, til at tage det store, kritiske opgør med deltagelsen i Irak-krigen.

Facebook
Twitter