Lasse Jensen: Dømte journalister bør appellere

Vært på Mennesker og medier på P1, Lasse Jensen, er foruroliget over, at journalister har fået konfiskeret deres kildemateriale.

Hver uge afslutter Lasse Jensen Mennesker og medier på P1 med kommentaren 'På Falderebet'. I denne uge ser han på to aktuelle sager, hvor journalister er blevet dømt i byretten. (Foto: Agnete Schlichtkrull © Type 1)

I søndags blev jeg endnu engang mindet om, hvor vanskeligt og problematisk brugen af skjult kamera i journalistikken kan være. Og 21søndags brug af skjult kamera for at beskrive hash-rygning på en af Københavns Kommunes institutioner var interessant. Man brugte nemlig ikke billederne - som ikke var optaget af DR selv, men af en tidligere medarbejder, som havde fået et kamera af DR.

De skjulte optagelser blev vist for et par medlemmer af Borgerrepræsentationen, der så fik lejlighed til at være passende forargede på skærmen. Her på Falderebet kan jeg kun konstatere, at det var en forholdsvis ny måde at bruge skjulte optagelser på - måske var den inspireret af den skarpe debat, som den til tider umådeholdne brug af skjult kamera har afstedkommet. Nogle tv-programmer har ligefrem bygget på et grundlæggende, dybt problematisk koncept om, at de SKAL anvende skjult kamera.

Den almindelige regel går ud på, at skjult kamera eller mikrofon kun må anvendes når - for det første - alle andre journalistiske værktøjer er slået fejl og - for det andet - at emnet har stor samfundsmæssig betydning. Det sidste fortolkes så også af svage sjæle som "stor samfundsmæssig interesse", hvilket så kan fortolkes endnu mere firkantet som "stor interesse for seerne" hvilket så igen - groft - kan udlægges som "brugen af skjult kamera skaffer flere seere". Men det er nok for firkantet, fordi der faktisk ind imellem ER afsløret samfundsmæssigt betydningsfulde problemer ved hjælp af skjult kamera.

For nylig er der faldet to domme i sager om skjult kamera - og hvis brugen af skjult kamera er omdiskuteret og kontroversiel, så er kendelserne fra byretterne i Glostrup for et par uger siden og Holstebro i denne uge det også.

I begge tilfælde var det nu lukkede produktionsselskab Bastard Film på anklagebænken. I Glostrup drejede det sig om brugen af skjulte optagelser på institutionen Ringbo, hvor Forbundet af offentligt ansatte på vegne af fire ansatte på Ringbo fik medhold i et erstatningskrav mod Bastard Film. Dommen går dog videre end at tilkende erstatning, den konfiskerer også filmselskabets råmateriale - altså også de optagelser, der ikke er blevet brugt i udsendelsen. Et usædvanligt og farligt skridt.

I retten, i Holstebro forleden, blev Bastard Films tidligere direktør, nu redaktør på Ekstra Bladet, Miki Mistrati og tv-journalisten Morten Spiegelhauer idømt dagbøder for medvirken til ulovlig indtrængen på 25 minkfarme. Mistrati havde givet et kamera til en dyreaktivist, der så brød ind og filmede misrøgt af dyrene. Interessant nok blev Mistrati tidligere frikendt i et civilt søgsmål om samme sag og Journalistforbundet opfordrede i den anledning anklagemyndigheden til at droppe straffesagen, hvilket altså ikke skete.

Begge sager er principielle - og bør derfor appelleres. Ikke mindst sagen om konfiskation af journalistisk kildemateriale er tankevækkende, nærmest foruroligende. Man kan vælge at se de to domme som to dommere, der bliver et spejl af en stigende politisk irritation over nærgående og grænseoverskridende medier. Man kan vælge at se dem som en indskrænkning af kildebeskyttelse og journalistisk frihed. Man kan også se dem som en juridisk, retlig grænsedragning i fortolkningen af reglen om, at der skal væsentlige samfundsinteresser på spil, når man bruger skjult kamera. Uanset hvordan kendelserne fortolkes, bør de appelleres. I andre sager har Højesteret sat samfundsbetydningen af journalistikken højere end formelle overtrædelser af loven.

Facebook
Twitter