Lasse Jensen kommenterer: Den dyre men nødvendige journalistik

Undersøgende og afslørende journalistik er under pres, skriver Lasse Jensen i en kommentar.

Lasse Jensen kommenterer forhold om den danske mediebranche i P1-programmet 'Mennesker og medier'. DR Kultur bringer kommentaren her.

Her på Falderebet er der grund til at nævne, at København i disse dage er vært for dokumentarfestivalen CPH:DOX, hvor man se en række danske og udenlandske dokumentarfilm - nogle af dem kommer på DR 2.

Mange af disse film er eksempler på, hvordan dokumentarfilmen også kan være et meget overbevisende journalistisk medie med et kunstnerisk og personligt præg. Den slags film tager tid og koster mange penge. Der er ikke mange af dem af samme grund. Men de bidrager ofte - ikke altid - til et større perspektiv, en større oplevelse, en dybere viden.

Svær tid for den undersøgende journalistik

Men den gravende, undersøgende og afslørende dokumentarisme har det - ligesom den tilsvarende journalistik - svært i et medielandskab, der fattes penge og i et tv-landskab, hvor kun de allerfærreste tv-stationer er villige nok eller rige nok til at betale de millionbeløb, det koster at lave den slags film, den slags journalistik.

Så er der selvfølgelig de, der gerne vil, men som ikke tør eller ikke får lov. Det skete i USA hvor filmskabere Carl Deal og Tia Lessin, som tidligere havde vundet priser for deres film om Katrina- orkanen, gik i gang med at lave en dokumentarfilm om, hvordan de stenrige og meget konservative Koch-brødre, David og Charles, med millionbeløb påvirkede - og vandt - guvernørvalget i delstaten Wisconsin.

Filmen "Citizen Koch" fik bl.a. 150.000 dollars - næsten en million kroner fra Public Service TV - PBS. Men tilsagnet blev trukket tilbage - ifølge producer Tia Lessin - fordi brødrene Koch sidder i bestyrelsen for en af PBS's mest magtfulde stationer, og de bidrager med store beløb til to af de vigtigste Public Service-stationer, WNET i New York og WGBH i Boston. Ikke blot mistede filmskaberne en masse penge, men amerikanerne mistede muligheden for at se filmen på tv.

Modangreb mod rigmænd

Men så gik Lessin til modangreb. Hun fik den kendte undersøgende journalist Jane Mayer til at afsløre sagen i en veldokumenteret artikel i bladet The New Yorker, der udviklede sig en protestbevægelse og Koch-brødrene kom under så voldsomt pres, at de opgav at forsøge, at købe en af USA´s store dagbladskoncerner, The Tribune Company.

Men pengene manglede stadig, så filmskaberne organiserede en indsamling, en såkaldt crowd-funding-kampagne via internettet, hvor flere tusinde amerikanere gav 50 dollars hver - resultatet oversteg det beløb, som Koch-brødrene havde forhindret dem i at få. Filmens økonomi blev reddet.

Der var altså en vilje derude i folkedybet til at betale for undersøgende, debatskabende journalistisk filmkunst. En både deprimerende og optimistisk historie.

Gavmildheden er derude

Og lad mig her til sidst fortælle en lillebitte historie af samme slags, som en lytter gjorde mig opmærksom på forleden. Den engelske freelance-journalist Peter Jukes satte sig på tilskuerpladserne og bloggede på nettet, da retssagen mod en række redaktører fra skandaleavisen News of The World startede i sidste uge.

Han havde ingen penge og måtte skrive, at han for at kunne fortsætte med at dække hele retssagen, havde brug for penge til livets ophold i de flere måneder, som retssagen ventes at vare. Han bad læserne ude på nettet om hjælp. På et døgn havde han samlet 4.000 pund - 32.000 kroner - sammen fra mennesker, der syntes, at hans journalistiske arbejde var vigtigt.

Nu skal man ikke tro, at produktionen af vigtige dokumentarfilm - eller vigtig journalistik - alene kan klares ved hjælp af frivillige bidrag. Det kræver både mod og penge fra tv-stationer, andre medier og det offentlige. Men det er rart at vide, at gravende og debatskabende journalistik trods alt vækker sympati og ikke mindst gavmildhed. Der er altså nogen, der synes det er vigtigt.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk