Lasse Jensen: Ned med licensen - ud med politikerne

Det er ikke kun i Danmark, at public service-stationerne diskuteres livligt. I Tyskland er to public service-stationer finansieret af både reklamer og licens, skriver Lasse Jensen.

Lasse Jensen kommenterer hver uge forholdene i danske og udenlandske medier. I denne uge har han kigget nærmere på public service-stationerne i Tyskland.

Lasse Jensen kommenterer forhold om den danske mediebranche i P1-programmet 'Mennesker og medier'. DR Kultur bringer kommentaren her.

Jeg må konstatere, at den danske debat om DR - som vi kunne høre i starten af dette program - i meget store træk handler om DR's indhold, DR's størrelse og medielicensens størrelse.

Det er ikke kun i Danmark, at de offentligt ejede public service-stationer diskuteres livligt. Den samme diskussion foregår mange andre steder. I Storbritannien, hvor BBC-licensen har været fastfrosset i nogle år, og hvor BBC's store aktiviteter på nettet er blevet underlagt stilfærdige restriktioner.

I en række lande er public service-stationernes vækst bremset - i enkelte lande er der sket meget store besparelser.

Tyskland har indført begrænsninger

Tyskland var et af de første lande, der indførte på papiret ret omfattende begrænsninger på de to store public service-stationers nyhedsformidling på nettet, for at de ikke skulle skævvride konkurrencen med privatejede nyhedsmedier.

De to tyske stationer ARD og ZDF er finansieret af både reklamer og licens. ARD er et såkaldt "arbejdsfællesskab" af delstats-stationer, mens ZDF er en enhedsstation for hele forbundsrepublikken. Tilsammen har de et budget på næsten 50 milliarder kroner.

Hver tysk husstand betaler, hvad der svarer til 1.618 kroner i licens. Nu har ti delstats-ministerpræsidenter besluttet at sænke licensen med 43 kroner.

Naturligvis er der protester - det vil der altid være - men i virkeligheden har fornuften rådet. Da man besluttede at erstatte den gamle radio- og tv-licens med en husstands-licens, som alle skulle betale, kom der næsten 800.000 nye licensbetalere til - der kom flere penge i kassen og det er nu kommet forbrugerne til gode.

Mindre indflydelse for partipolitikere

Det lyder næsten gammeldags fornuftigt. Men den tyske fornuft kom i denne uge for alvor til orde, da Forbundsforfatningsdomstolen i Karlsruhe afsagde en dom, der betyder at antallet af politikere i ZDF's to bestyrelser, Fjernsynsrådet og Forvaltningsråde, skal reduceres drastisk, så partipolitikerne ikke længere får, som det hedder, bestemmende indflydelse.

Domstolen begrunder sin beslutning med den tyske forfatnings sikring af presse- og ytringsfriheden. Forfatningen garanterer pressens uafhængighed, og den gælder også for den statsejede station, sagde dommerformand Ferdinand Kichhof efter dommen. ZDF må ikke blive en statsradio, sagde han.

Fornuften har sejret

Forfatningssagen er udsprunget af det politiske flertals beslutning i 2009 om ikke at forlænge den respekterede ZDF-chefredaktør Nikolaus Brenders chefkontrakt. Det blev af kritikere - og forfatningsjurister - set som en ren partipolitisk magtdemonstration mod en besværlig journalist.

I dag - næsten fem år efter - har fornuften sejret. Som i Danmark skal offentligt ejede mediehuse balancere mellem den politiske magt på den ene side og markedet på den anden. I Tyskland synes balancen at være genoprettet - i hvert fald for en tid.

Markedet fik deres restriktionerne på nettet, stationen fik garanteret sin uafhængighed og en voldsom stigning i licensindtægterne kom licensbetalerne til gode i form af en lille bitte besparelse. Men det er viljen, der tæller. Og i Tyskland var der altså vilje til at opføre sig fornuftigt.