Lasse Jensen: Public service er under pres

Flere steder i Europa er public service-mediehusene under pres – ganske ligesom i Danmark, skriver Mennesker og Mediers vært Lasse Jensen.

Lasse Jensen er vært på 'Mennesker og medier' på P1. Han kommenterer hver uge udviklingen i den danske og internationale mediebranche. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)

Lasse Jensen kommenterer forhold om den danske mediebranche i P1-programmet 'Mennesker og medier'. DR Kultur bringer kommentaren her.

Med den skærpede medie-situation i Tyrkiet in mente vil jeg tage et medieblik ud i verden.

Ikke ud i den store vide verden, men til lande vi på mange måder kan sammenligne os med. Lande med lang tradition for demokrati, pressefrihed og statsejede public service-medier, der som i Danmark nok er en del af staten, men i høj grad er uafhængige af den herskende politiske og økonomiske magt.

De blev i starten oprettet som et offentligt kultur- og dannelses-projekt. Og disse medievirksomheder, der startede som radiostationer, udviklede sig til tv-kanaler og mediehuse, der nu også opererer på nettet.

Uundgåeligt sammenstød mellem medier

I takt med at også de privatejede medier - der fortrinsvis var papirmedier - bevægede sig ind i det digitale univers, var sammenstødet mellem de private og de offentligt ejede medier uundgåeligt.

I de kommende medieforligsforhandlinger herhjemme, er DR's rolle på internettet et centralt konfliktpunkt, ligesom kritikken af DR for at bevæge sig for meget ind i det samme underholdningsunivers, som de private tv-stationer lever af, kommer til at spille en vigtig rolle.

Indtil videre har stort set ingen af DR´s, om jeg så må sige, "naturlige" modstandere så meget som antydet, at DR skulle nedlægges eller TV 2 fritages for sine public service-forpligtelser. Den danske tradition om at det offentlige ejer et mediehus, der er forpligtet overfor samfundet - ikke politiske partier eller regeringer - er rodfæstet.

Sparekniv, fyringer og nedlæggelse

Det troede man også den var i lande som Grækenland, Israel og Island. Men kombinationen af en stram økonomi, borgerlige regeringers faste tro på, at det frie marked kan løse alle opgaver - inklusive en uafhængig og kritisk journalistik - har nu fået regeringerne i disse lande til ikke bare at finde den barske sparekniv frem som i Island, hvor regeringen foreløbigt har fyret 20 % af public service-stationen RUV's medarbejdere, den har også, som sidste år i Grækenland, simpelthen nedlagt public service-stationen ERT - hvilket medførte voldsomme offentlige protester, der tvang regeringen til et delvist tilbagetog.

Og i Israel har en regeringskommission i denne uge foreslået, at Israels public service-organisation IBA bør nedlægges. I EU-lande som for eksempel Tjekkiet, er public service under voldsomt pres og journalister er blevet politisk fjernet.

Det begynder at ligne en tendens. De privatejede dagblade er i krise, og tror at en reduktion af public service vil hjælpe dem ud af den, de privatejede tv-stationer har det ganske udmærket, men opfatter public service som en trussel mod deres forretning, politikere i andre lande forsøger enten at opnå indholdsmæssig kontrol eller helt at afskaffe public service-medier. Så skal markedet nok klare resten, er parolen.

"Demokratiet svækkes uden public service"

Udviklingen i Island og andre lande fik i december den europæiske radio- og tv-organisation EBU til dels at fordømme nedskæringerne I Reykjavik - dels at udtrykke dyb bekymring over de nedskæringer, der ramte andre europæiske lande.

Det svækker efter EBU's mening mange af medlemslandenes demokratier, fordi muligheden for at informere befolkningerne på uafhængig og kritisk vis i nogle lande, er blevet så indskrænket, at public service-stationerne ikke længere er i stand til på betryggende vis at give folk de informationer, der er helt centrale for en demokratisk debat.

Disse bekymringer gælder ikke Danmark - endnu. Der er stadig en meget bred opbakning til ideen om, at det offentlige skal eje et medie, der er forpligtet på uafhængighed og upartiskhed. Også selvom den offentlige debat - specielt i de private medier - kunne tyde på det modsatte.

Facebook
Twitter