Medieeksperter: Se og Hør-sagen vil stå til skræk og advarsel

Medieforskere kalder Se og Hør-sagen en 'historisk milepæl', der får indflydelse på, hvordan tabloidpressen vil bedrive journalistik i fremtiden.

Se og Hør-dommene viser meget klart, at det med at cyberstalke folk er ulovligt og heller ikke noget, man kan bedrive journalistik på baggrund af, siger medieekspert Mark Ørsten. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

- En historisk milepæl.

Sådan betegner professor ved Journalistik på RUC Mark Ørsten dommen, der i dag satte et i hvert fald foreløbigt punktum for Danmarks største medieskandale: Den omstridte Se og Hør-sag.

Ved retten i Glostrup blev tidligere chefredaktør på Se og Hør Henrik Qvortrup idømt tre måneders ubetinget fængsel, et års betinget fængsel og 200 timers samfundstjeneste.

Den hårdeste dom går til den såkaldte tys tys-kilde Peter Bo Henriksen.

Han skal afsone et år og seks måneders fængsel og får beslaglagt 365.000 kroner - penge, som han fik for uberettiget at skaffe sig adgang til de kendte og kongeliges kreditkortoplysninger.

Klart signal fra dommerne

- Dommen viser, hvordan dårlig presseetik kan lede til alvorlige straffe, siger Mark Ørsten.

Sagen viser ifølge professoren klart, at det, Se og Hør begik, var alvorligt og ulovligt.

- Den vil blive ved med at stå til skræk og advarsel. Og den er et klart signal fra dommerne om, at det her er en alvorlig sag. Jeg synes, den meget klart viser, at det med at cyberstalke folk er ulovligt og heller ikke noget, man kan bedrive journalistik på baggrund af.

De øvrige tiltalte i sagen, der blandt andet tæller journalisterne Ken B. Rasmussen og Kasper Kopping samt tidligere chefredaktør Kim Henningsen, slipper med betingede straffe.

Som den eneste i sagen frifindes tidligere chefredaktør for Se & Hør Per Ingdal.

Den såkaldte tys tys-kilde Peter Bo Henriksen har som den indtil videre eneste af de dømte meddelt, at han vil anke afgørelsen.

Markerer et skift

De tiltaltes forsvarere argumenterede blandt andet for, at de tiltalte ikke var klar over, at de brød loven ved at betale tys tys-kilden for at skaffe sig adgang til de kendte og kongeliges kreditkortoplysninger. Men det afviser retten altså.

Ifølge Mark Ørsten markerer dommen et skift i den måde, der vil blive bedrevet tabloidjournalistik på.

- Det får konsekvenser. Man kan jo med rette spørge de resterende tabloidmedier, hvad de har tænkt sig at gøre for at forhindre, at de kommer ud i lignende sager.

DR har forsøgt at få en kommentar fra chefredaktørerne på ugebladene Her og Nu og Tæt På, men de har ikke ønsket at kommentere sagen.

Nuværende chefredaktør på Se og Hør, Niels Pinborg, meddelte i 2014, da Se og Hør-sagen begyndte, at bladet ville lægge en ny linje.

Så selvom dommen ifølge Mark Ørsten formodentlig bliver anket til landsretten, har den allerede haft konsekvenser for den måde, der bliver bedrevet tabloidjournalistik på i Danmark.

- Man har været tvunget til at forholde sig til presseetik og lave om på en lang række arbejdsgange, siger han.

Samfundet har sat en grænse

Også lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Lars Kabel ser sagen som en mediehistorisk begivenhed.

- Med den her sag sætter samfundet en grænse, siger han til P1 Morgen. Og for de tabloide medier markerer den enden på en udvikling, hvor man var tilbøjelig til at gå tættere og tættere på de kendte.

Den udvikling er nu stoppet, siger han.

- Man kan se, at der er en påpasselighed i metoderne, som der ikke var tidligere, siger han og kobler sagen til News of the World-skandalen i England.

Her blev tabloidavisen News of the World lukket efter at være blevet afsløret i at hacke kendte menneskers mobiltelefoner - noget, der affødte en kraftig modreaktion fra den britiske befolkning.

- Der er trukket en grænse, både reelt og formelt set, siger Lars Kabel og minder om, at der ikke siden anden verdenskrig har været sager, hvor journalister og redaktører har risikeret ubetinget fængsel for noget, de har gjort i arbejdsmæssig sammenhæng.

Tid til at genoprette den journalistiske troværdighed

Hos Dansk Journalistforbund ser man sagen som dybt skadelig for dansk journalistiks omdømme. Nu er det tid til at genoprette den journalistiske troværdighed, mener forbundets formand Lars Werge.

- Vi har en stor opgave i at bygge troværdigheden op, og derfor er jeg også glad for, at hele mediebranchen har taget afstand til Se og Hørs metoder, siger han til Ritzau.

Han ærgrer sig over, at forløbet har skadet den overordnede opfattelse af medier, der arbejder ærligt og redeligt.

- Vi har fortsat et stort behov for at samle kræfterne om at genskabe tillid og lære af Se og Hør-sagen, siger han.

Herhjemme har sagen ikke kun haft konsekvenser for Aller-koncernen, der udgiver Se og Hør, men har ført til selvransagelse hos flere mediehuse.

Dansk sladderjournalistik en slags hyggejournalistik

Ikke mindst fordi læserne har taget afstand fra de ufine metoder, siger Mark Ørsten, der har forsket i tabloidjournalistik.

Hans undersøgelser viser, at den mere hardcore sladderbladsjournalistik, hvor man går lige til og somme tider over grænsen, ikke virker i Danmark.

- Vi har nogle andre normer og en anden moral i Danmark end i f.eks. England og USA, hvor der er tradition for at forsøge at få de kendte ned med nakken.

Det har man ikke noget ønske om i Danmark. Tabloidjournalistikken herhjemme er i langt højere grad en slags hyggejournalistik, siger forskeren.

- Det er mere en fejring af de kendte danskere, som vi er stolte af. Vores kendis-journalistik er slet ikke så kritisk som i USA og England.

Det handler ifølge Mark Ørsten om den høje grad af lighed i det danske samfund.

- Det er et spørgsmål om klasse. Vi føler os ikke så langt fra de kende herhjemme, fordi der ikke er så store klasseskel som i f.eks. England. De fleste kendte mennesker kan jo også gå i fred på gaden; vi er godt klar over, at de er helt almindelige mennesker.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk