Medieforlig: Mere fokus på on-demand og streaming

Public service skal tilpasse sig fremtidens medieverden. Alle folketingets partier har indgået nyt medieforlig.

Der bliver flere kroner til public service, og så skal der produceres flere danske programmer til unge seere.

Det er blandt punkterne i det nye medieforlig, som alle Folketingets partier torsdag aften har indgået.

Et nyt udvalg skal nu se på hvordan dansk public service kan passe ind i den moderne medieverden.

- I det mediebillede der er i dag, der er meget fragmenteret, og er styret af on-demand streaming-tjenester vil vi gerne se på, hvordan det præger public-service mulighederne de kommende år, siger kulturminister Marianne Jelved.

Droppede krav om rabat

Selvom alle folketingets partier erklærer sig tilfredse med aftalen, er der indgået store kompromiser. Eksempelvis måtte SF droppe deres krav om licens-rabat til unge, der bor sammen.

- Men vi er glade for, at få skabt enighed om, at unge skal have målrettede nyheder og skal opfordres til større deltagelse i demokratiske valg, siger SF's ordfører Özlem Cekic.

- Vi er også utrolig glade for, at der kommer bedre muligheder for handicap-betjeningen hos både DR og TV 2, siger hun.

Hør politikerne fortælle om indholdet i det nye medieforlig i videoen over artiklen. Klik på play.

Facebook
Twitter