Mellemøstekspert: Der burde være flere journalister som Martin Krasnik

Selvom Michael Irving Jensen selv var i en ophedet debat med Martin Krasnik for nylig, så forsvarer han nu Deadline-journalistens interview-metoder.

Selvom Michael Irving Jensen (billedet) selv var i en ophedet debat med Martin Krasnik for nylig, så forsvarer han nu Deadline-journalistens interview-metoder.

- Det er noget mere interessant at være i studiet med Martin Krasnik end med en blank journalist, der blot holder mikrofonen.

Sådan indleder mellemøsteksperten Michael Irving Jensen sin kronik i dagens Politiken.

Michael Irving Jensen var selv i en hård debat med Martin Krasnik den 22. juli i DR2 programmet Deadline.

Krasnik: Du fratager Hamas for ansvar

Mellemøstforskeren havde før programmet udtalt, at det er den israelske besættelse, der er udgangspunktet for konflikten mellem Hamas og Israel.

Men det argument købte Martin Krasnik ikke, for Hamas beskød også Israel med raketter, da Israel trak sig ud af Gaza-striben i 2005.

- Alle de argumenter du kommer med, fratager i virkeligheden Hamas for ansvaret for konflikten, lød det fra Martin Krasnik.

Krasnik-kritik har ingen gang på jord

Men til trods for den ophedede debat mellem de to, mener Michael Irving Jensen i dag, at interviewet var helt i orden.

Det er nemlig sådanne interviews, der er med til at vise over seerne, at der er noget på spil, påpeger mellemøstforskeren.

- Jeg har derfor svært ved at forstå, at der i visse kredse er så massiv modstand mod, at netop Krasnik skal dække konflikten. Argumenterne er svage, og sagen har absolut ikke gang på jord, siger Michael Irving Jensen i kronikken.

Norsk læge: Jeg blev overfaldet

Til gengæld var en anden af Martin Krasniks interviewpersoner alt andet end tilfreds, efter at have medvirket i Deadline den 2. august.

Den norske læge Martin Gilbert har efter interviewet udtalt, at han følte sig "overfaldet på åben skærm", og interviewet "mindede mere om Fox News end en statskanal".

Interviewet vakte også opsigt i Norge, og i dag forsvarer Martin Krasnik så sin interviewstil over for den norske avis Morgenbladet.

- Det virker som om, at utrolig mange mennesker ikke kan forstå, at jeg på bedst mulig måde forsøger at konfrontere, de holdninger jeg sidder over for, og det gør jeg bedst ved at komme med modsatte påstande, ideer, og argumenter, siger Martin Kransik til avisen.

Du kan læse hele interviewet med Martin Krasnik i Morgenbladet her.

Debatindlægget fra Michael Irving Jensen kan læses på Politikens hjemmeside her.

Facebook
Twitter