Portræt: Charlie Hebdo er ’Svikmøllen’ gange 100

Det franske satiremagasin Charlie Hebdo har et erklæret mål om at forsvare frisind gennem provokationer. Hvis folk bliver vrede, bliver de bare ved, fortæller to kendere af magasinet.

Fremtiden for det franske magasin Charlie Hebdo er usikkert, mener Jørn Boisen, leder ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet. På billedet ses en demonstrant, der holder en af magasinets forsider i byen Lausanne i Schweiz. FOTO: EPA/LAURENT GILLIERON (Foto: LAURENT GILLIERON)

Det franske satiremagasin Charlie Hebdo, der i dag blev udsat for et voldsomt terrorangreb, har gennem hele sin levetid haft religionen som et centralt omdrejningspunkt i sine satiretegninger.

Ingen religion har været for hellig, men særlig to trosretninger har fyldt godt op på siderne i Charlie Hebdo siden bladet udkom for første gang i 1992.

Islam og katolicismen i fokus

Det fortæller Jørn Boisen, leder ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet.

- Islam og katolisicmen har optrådt meget i spalterne hos Charlie Hebdo. I starten var det mest den katolske kirke, som var i fokus, og man kunne typisk se karikaturtegninger af katolske præster, der gik i seng med stuepigerne. Men op gennem 1990’erne kom Islam stadig mere i fokus på bladet, siger Jørn Boisen til DR Kultur.

Han beskriver indholdet i Charlie Hebdo som ”’Svikmøllen’ gone totally wrong”, og referer her til det danske satirehæfte, der gennem 100 år har samlet op på årets begivenheder hver jul.

- Charlie Hebdo forsøger at bekæmpe moralisme og det snæversyn, som religion kan repræsentere, ved åbenlyst at provokere religionerne. Deres mål er at gøre folk sure. Det er der ingen tvivl om, siger Jørn Boisen.

Den antiautoritære stil

Thomas Thorhauge, der er bestyrelsesmedlem i Dansk Tegneserieråd, er enig i at folkene på Charlie Hebdo elsker at provokere, og at de har set det som en succes, hvis nogen blev sure over provokationerne.

Han har selv mødt en del af folkene bag magasinet på den store franske tegneseriemesse, der finder sted i Angoulême hvert år.

Ifølge ham kommer den provokerende stil fra det venstreorienterede anarkistiske miljø, som Charlie Hebdo er en del af.

- Hvis der er noget som antiautoritære franske venstreorienterede elsker, så er det, når der kommer en muslim og siger, at du ikke må tegne profeten Muhammed. Så er reaktionen ”Du kan fandme tror, jeg skal tegne Muhammed, og jeg skal tegne ham mange gange”, siger Thomas Thorhauge til DR Kultur.

Trusler har den modsatte effekt

Også han sammenligner det franske satiremagasin med ’Svikmøllen’ og kalder det for ”’Svikmøllen’ gange 100”.

Han forklarer, at de mange trusler og attentater mod magasinet de seneste år har gjort at tegnerne blev endnu mere determinerede.

- Der hersker en kultur på magasinet, hvor man siger ”til helvede med det hele”. Man bliver ikke skræmt. Tværtimod. Det er åben pande og bare derudaf, siger Thomas Thorhauge.

Fremtiden er uklar

følge Jørn Boisen er fremtiden for Charlie Hebdo usikker, fordi en stor del af kræfterne bag magasinet nu er døde eller sårede.

- Jeg tror, magasinet vil blive holdt i live i et stykke tid, for at signalere over for verden, at man ikke kan knægte ytringsfriheden. Men hvad der skal på længere sigt er usikkert, siger Jørn Boisen.