Purunge piger pryder forsiden på blade til voksne kvinder

Der er en enorm aldersforskel mellem danske dameblades forsidemodeller og de kvinder, som bladene skriver til. Det indikerer et nyt tjek. Yderst problematisk, siger fem forskellige eksperter.

Damebladene mener hverken, at de har et etisk eller samfundsmæssigt ansvar, som de ikke lever op til. (Foto: (Kollage) Søren Dalager Ditlevsen)

Hvad er et normalt udseende for en voksen kvinde?

Det kan man hurtigt blive i tvivl om, hvis man ser på de danske dameblade til voksne kvinder. Forsidemodellerne er nemlig markant yngre, end de voksne kvinder, som bladene henvender sig til.

Det indikerer et alderstjek af forsidemodeller på 45 forsider i fem forskellige danske dameblade, som DR Kultur har foretaget.

Modellerne er meget sjældent over 30 år gamle, selvom bladene netop henvender sig til målgrupper med en gennemsnitsalder over 30 år.

23-årige modeller til 40-årige kvinder

Modemagasinet IN topper listen i alderstjekket.

Tjekket indikerer, at damebladets forsidemodeller i gennemsnit er 23 år gamle, men de voksne kvinder, som bladet skriver til, er ifølge bladet selv 30-50 år gamle - og dermed en gennemsnitsalder på 40 år.

Altså en aldersforskel på 17 år.

Modemagasinet IN med den 21-årige Iryna Rozhik på forsiden. Magasinet henvender sig til kvinder mellem 30 og 50 år.

Tjekket indikerer samme tendens i flere andre dameblade: I Alt for damerne er forsidemodellerne 14 år yngre, i Costume 8,5 år yngre og i Eurowoman 8 år yngre.

Kun i et enkelt af de fem tjekkede dameblade svarede modellernes gennemsnitsalder til målgruppens - Feminas modeller var i snit kun ét år yngre.

Dameblade kritiseres skarpt

- Når modemagasinerne så konsekvent vælger at lade være med at vise voksne kvinder på forsiden, er de med til at opretholde en opfattelse af kvinderne som uinteressante og uskønne, siger køns- og medieforsker Rikke Andreassen fra Roskilde Universitet, som har beskæftiget sig med

netop køn, medier og alder.

Hun mener, at det kan være yderst problematisk, at damebladene ikke afspejler virkeligheden bedre.

- Mange vil nok føle, at de slet ikke kan genkende sig selv og dermed blive gjort opmærksom på alle de ting, som de udseendemæssigt ikke længere lever op til. De får understreget alle de mangler, de har fået på grund af deres alder, siger hun.

Anerkender ikke problem

Hos Modemagasinet IN mener man dog slet ikke, at den 17 år store aldersforskel er et problem - tværtimod.

- Vi lever i en tid, hvor vi bliver ældre og ældre og føler os unge meget længe. Det betyder også, at en kvinde på 35 år i mange sammenhænge identificerer sig med en pige på 20, hvilket på mange måder er sundt og godt, lyder det blandt andet fra konstitueret chefredaktør Charlotte Riparbelli.

Fem forskere og specialister som DR har talt med er dog lodret uenige - de mener bestemt, at aldersforskellen er problematisk og flere kritiserer skarpt de glittede blade.

Skaber et skævt skønhedsideal

En af dem er lektor og kønsforsker Karen Valeur Sjørup fra Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet.

- Bladenes brug af de unge modeller er med til at skabe nogle meget skæve billeder af, hvordan voksne kvinder bør se ud, siger hun og sammenligner den dårlige aldersrepræsentation i magasinerne med den debat, der tidligere har kørt om den samme type blades brug af meget tynde modeller.

23-årige Mathilde på forsiden af Alt for damerne. Damebladet oplyser selv, at ønsker at ramme kvinder mellem 30 og 50 år.

- Det er vigtigt at vise mangfoldighed, og at vise at kvinder er forskellige. Også med hensyn til alderen, som mange voksne kvinder jo i forvejen kæmper en kamp imod. Damebladene fortæller jo de voksne kvinder, at det er muligt at komme til at ligne de unge piger på forsiderne, siger Karen Valeur Sjørup og tilføjer:

- Men det er altså en kamp, de er dømt til at tabe.

Psykoterapeut: Mange kvinder er for selvkritiske

Lise Winther-Jensen oplever til daglig konsekvenserne af det skæve skønhedsideal. Hun er i sit job som psykoterapeut ofte i kontakt med kvinder, som slås med depressioner og selvkritik - og har i bogen ’Morgianesyndromet’ skrevet om kvinders tendens til at devaluere sig selv.

Hun oplever en meget høj grad af selvkritik hos de kvinder, hun taler med. Både i forhold til tvivl om, om de nu er dygtige nok på arbejdet eller uddannelsen – men også i forhold til udseendet.

- Det skyldes i høj grad et pres, som kommer udefra. Og her er damebladene og modebranchen jo en del af problemet, fordi de siger, at kvinder skal se ud på en anden måde, end de rent faktisk gør.

18-årige Kirstin på forsiden af Costume. Bladet henvender sig til 18-49-årige. Altså til en gennemsnitslæser på over 33 år.

Den erfarne terapeut og forfatter mener, at det største problem ved de unge forsidemodeller er det signal, som damebladene dermed sender om, hvad der er de vigtigste egenskaber hos kvinder.

- Når de hele tiden vælger at prioritere unge kvinder på forsiden af blade til voksne kvinder, er de jo med til at påvirke, hvad samfundet opfatter som vigtige egenskaber hos kvinder – og her bliver viden og erfaring altså prioriteret som mindre vigtigt end udseende. Og det er virkelig problematisk, siger hun.

Damebladene og modebranchen kan naturligvis ikke tage skylden for det hele. Også sociale mediers konstante selvbetragtning og fejlfinding har en del af skylden, lyder det fra psykoterapeuten.

- Men damebladene er klart en del af problemet, siger hun.

Redaktører presses af annonceafdelingen

Professor Anne Jerslev fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet pointerer, at den store aldersforskel mellem modeller og målgruppe i høj grad også kan tilskrives økonomi og penge.

- Det jo i vidt omfang annoncørerne, der indirekte redigerer de her blade. Og de synes at blive uhyre skeptiske, hvis et blad adresserer en for gammel målgruppe.

- Og det er jo en meget alderssexistisk opfattelse af kvinder, som ikke længere er helt unge, siger professoren, der har forsket i netop dameblade og dameblades ældre læsere.

Den cirka 19-årige Kremi Otashliyska på forsiden af Eurowoman. Damebladet henvender sig til 25-45-årige.

Der eksisterer en "gammeldags" og "forældet" tankegang i branchen, mener Anne Jerslev:

- Når man tager i betragtning, hvor mange ældre, der rent faktisk læser de her blade, kunne det godt være, at marketingbureauerne, som de magtfulde medredaktører de er, skulle prøve at ændre deres opfattelse af, hvad der sælger, siger hun og tilføjer:

- Desuden har redaktionerne et ansvar i forhold til at afbillede realiteter. Modellerne er jo ikke bare tøjstativer.

Forandring er op ad bakke

Ekspert i medieetik lektor Michael Bruun Andersen fra Roskilde Universitet er enig i, at økonomi spiller en stor rolle. Han vurderer, at det blandt andet netop derfor vil være meget svært at få damebladene til at benytte mere voksne forsidemodeller.

Hvis man ønskede at skabe forandring, ville den eneste måde være politisk, mener han.

- Man ville simpelthen være nødt til at skærpe lovgivningen om køns- og aldersdiskriminerende annoncer. For det er jo annoncerne, som styrer indholdet – og hvis de begyndte at bruge mere voksne modeller, ville det også blive nemmere for bladene at gøre det samme.

- Så det er muligt at skubbe på udviklingen, men det er op ad bakke og et meget langsigtet projekt, tilføjer han og pointerer, at damebladenes forsider i mellemtiden fortsætter med at påvirke skønhedsidealet i uheldig retning.

- De er jo med til at cementere den kulturelle forståelse af, at en smuk kvinde ikke er mere end 30 år gammel.

Dameblade: Vi har ikke et problem

Modsat de fem forskere og specialister giver ingen af damebladene udtryk for, at der er et problem.

Kun hos Eurowoman erkender man, at det er en svær balance.

- Vi tænker faktisk meget over vores ansvar for at præsentere læserne for kvinder i alle aldersgrupper og afskygninger. (…) Men i sidste ende driver vi også en forretning, og ved hvad der sælger magasiner, og det er vi jo i sagens natur afhængige af, siger chefredaktør Anne Lose.

Sådan svarede damebladene på kritikken:

  • Modemagasinet IN (17 år yngre modeller): "Sundt med unge modeller på forsiden” Når IN og andre modemagasiner bruger modeller af yngre dato, handler det om at sælge drømme, forklarer konstitueret chefredaktør på Modemagasinet IN Charlotte Riparbelli. - Unge kvinder og ungdom i det hele taget har på mange måder altid været et symbol på skønhed, frihed, nydelse og evigt liv, hvilket også er en stor del af modebranchen og dermed også modemagasinerne. Charlotte Riparbelli mener, at alder er blevet mindre vigtigt. - Vi lever i en tid, hvor vi bliver ældre og ældre og føler os unge meget længe. Det betyder også, at en kvinde på 35 år i mange sammenhænge identificerer sig med en pige på 20, hvilket på mange måder er sundt og godt. - Helt generelt kan idealer selvfølgelig skævvride vores virkelighedsbillede, men kun hvis vi tror, at et ideal er et billede på, hvordan verden rent faktisk ser ud.

  • ALT for damerne (14 år yngre modeller): "Vi har haft dronningen på forsiden" - Vi er bevidste om rigtig mange ting, når vi udvælger forsidemodeller, siger chefredaktør Tina Nikolaisen og pointerer, at kvinderne "først om fremmest skal være sunde at se på og have en god udstråling". - Mange af vores forsidemodeller er over 30 - og vi er ikke blege for at bruge modeller, som er endnu ældre. Vi har for eksempel haft Ulla Terkelsen, Dronningen og almindelige kvinder, som ikke er modeller - i alderen 40 og helt op til 60 år på forsiden, siger hun og tilføjer: - Når det er sagt, så kan det da sagtens være, at vi i fremtiden vil få plads til endnu flere dejlige kvinder over 40. Alt for damerne pointerer i øvrigt, at de ikke mener, at DR's tjek giver et retvisende billede af deres forsidemodellers gennemsnitsalder. Chefredaktør Tina Nicolaisen fortæller, at de i et tjek, som de selv har foretaget af et års udgaver af bladet, er kommet frem til, at gennemsnitsalderen er 29 år - og ikke 26 år, som DR's tjek indikerer. Altså er forsidemodellerne ifølge Alt for damerne kun 11 år yngre end de gennemsnitligt 40-årige kvinder i målgruppen - og ikke 14 år yngre, som DR's tjek indikerer. Alt for damerne tillod ikke DR at se deres undersøgelse.

  • Eurowoman (8 år yngre modeller): "Vi ved, hvad der sælger magasiner" Meget af det tøj, som skal vises på forsiden, passer kun til professionelle modeller, som findes via modelbureauer – og her er et meget begrænset udvalg af kvinder over 25 år, lyder forklaringen fra chefredaktør Anne Lose. Hun pointerer, at de for nylig havde en 33-årig model på forsiden og et portræt af en 94-årig inden i bladet. - Men i sidste ende driver vi også en forretning, og ved hvad der sælger magasiner, og det er vi jo i sagens natur afhængige af, tilføjer hun.

  • Femina (1 år yngre modeller): "De skal have levet lidt" I alderstjekket af de fem blade skilte Femina sig ud fra de andre. Gennemsnitsalderen på målgruppen er 35 år, mens forsidemodellernes er 34 år - kraftigt trukket op af to forsider med modeller over 50 år. - Det er noget, vi tænker meget over. Vi prøver så vidt muligt at finde modeller, som ligner nogen, der har levet lidt, siger chefredaktør Camilla Kjems.

  • Costume (8,5 år yngre modeller)Det var trods gentagne henvendelser ikke muligt at få en kommentar fra damebladet Costume.

Sådan gjorde vi:

  • DR har set på 10 fortløbende udgaver af hhv. Modemagasinet IN, Alt for damerne, Costume, Eurowoman og Femina - 50 blade i alt.

  • Alle blade henvender sig til voksne kvinder. Dameblade målrettet helt unge eller ældre mennesker er derfor udeladt.

  • De fem er også valgt, fordi de er de mest læste af deres type. Tilsammen havde de i 1. halvår 2015 821.000 læsere pr. eksemplar.

  • Det er de seneste 10 udgaver af hvert magasin fra september/oktober 2015 og bagud, som der er set på.

  • Modellernes navne er fundet ved at se i magasinerne. Aldrene aldre er fundet via søgning på nettet, gennemlæsning af gamle interviews og almindelig research.

  • Det, der i artiklen betegnes som målgruppens 'gennemsnitsalder', er midten af damebladenes officielle målgruppers aldersspænd. (Et aldersspænd på 30-50 år giver altså eksempelvis en gennemsnitsalder på 40 år.)

  • Usikkerhed i undersøgelsen:

  • Modelbureauerne Scoop og Le Management, som repræsenterer størstedelen af modellerne, afviste at oplyse modellernes aldre – til trods for tilbud om ikke at offentliggøre specifikke aldre på specifikke modeller. Derfor er gennemsnittene kun baseret på 9 af de 10 modellers aldre - da der ved hver af de fem blade var én model, alderen ikke kunne findes på.

  • Researchen afslørede ofte kun fødselsår og ikke fødselsdato, hvorfor aldrene kan være +/- 1 år.

Facebook
Twitter