Se og Hør fortsætter stilen: Scor kassen for et tip

Se og Hør vil stadig gerne – trods skandalen om kreditkort-tip - give dig penge for dit tip om en kendt. Det kan man læse i denne uges udgave af ugebladet.

Der er endnu ingen retningslinjer for betalte tip fra læserne i mediebranchen. I denne uge bringer Se og Hør denne artikel med en opfordring til læserne om at tjene lidt ekstra. (Foto: Marie Ravn Nielsen © DR)

Denne artikel er opdateret klokken 14.40 med kommentar fra chefredaktion Niels Pinborg.Vi belønner det bedste tip eller foto. Scor kassen.Sådan lyder overskriften på en annonce i denne uges Se og Hør, der er udkommet i dag torsdag.Selvom Se og Hør befinder sig i bladets største krise lige nu, så opfordrer ugebladets redaktion stadig læserne til at indsende tip via telefon eller mail om de kendte. Journalisterne er også interesserede i billeder, som du måtte have taget af kendisser.Denne uge er det ellers kommet frem, at Se og Hør har betalt en kilde med adgang til Nets' databaser for at fodre ugebladet med kendte danskeres kreditkortoplysninger.

Imens er en principiel snak om penge for tip fra læserne så småt begyndt i organisationen Danske Medier og Dansk Journalistforbund.Se og Hør sender et lidt spøjst signalMogens Blicher Bjerregård, der er formand for Dansk Journalistforbund, synes, det er et lidt spøjst signal, Se og Hør sender med deres efterlysning om tip fra læserne denne uge.- Særligt nu, hvor vi har set, hvad penge mellem kilder og medier kan føre til, siger han til DR Kultur.Han ønsker ikke at komme med et bud på, hvordan forbundet skal forholde sig overfor betalte tip - i stedet bør man nu tage en grundig snak om retningslinjer på området.

- Det er jo ikke mig alene, der skal bestemme det - det kræver grundige overvejelser. Men der er ingen tvivl om, at det er principielt forkert at have betaling mellem medier og kilder, siger Mogens Blicher Bjerregård.Tipbetaling er "helt efter bogen" på Se og HørHos Se og Hør mener man ikke, at der er en finger at sætte på ugebladets tiphonorar.- Det, der foregår på Se og Hør nu, er helt efter bogen. En læser ringer til os med et tip, vi vurderer historien og hvad den er værd, og så beder vi læseren om navn, bankoplysninger og cpr-nummer. Det er det samme som din arbejdsgiver ved om dig, siger Se og Hørs chefredaktør Niels Pinborg.Derefter skal tipperen selv indberette beløbet til Skat. Derfor nægter Niels Pinborg at tro, at der kan være et forbud mod betalte tip på vej. - Hvis oplysninger er ulovlige er det jo et kæmpestort problem. Kan man være sikker på, at det ikke er ulovligt? Nej, det kan man ikke. Man kan kun gøre, alt hvad man kan for at undgå det. Men jeg kan ikke forestille mig, at man ikke må belønne folk for en tjeneste, siger han.De fleste tip handler i øvrigt om kendte, der er set sammen, Medina der kysser med en ny fyr og reality-stjerner, der er set på fertilitetsklinikker, fortæller han.Betaling for ulovligheder " fuldstændig uacceptabelt"Hos brancheforeningen Danske Medier er man dog klar på en snak om retningslinjer for betalte tip.- Hvis man har betalt kilder, der har brugt ulovligheder, er det fuldstændig uacceptabelt. Det, vi gør nu, er, at vi sender breve ud til vores medlemmer, og spørger dem, om vi skal have nogle retningslinjer, når det kommer til brugen af betalte kilder. For det har vi ikke nu, siger Christian Kierkegaard, journalistisk direktør hos Danske Medier.Hvis Danske Medier har en holdning til brugen af betalte kilder, vil det fremgå af referatet fra foreningens bestyrelsesmøde, der holdes onsdag næste uge.Ekstra Bladets chefredaktør er "iskold"Udover Se og Hør er Ekstra Bladet et af de andre få medier herhjemme, der betaler kilder for tip - og her står avisens chefredaktør Poul Madsen fast.- Hvad de (medieorganisationerne, red.) tænker, det er jeg iskold over for. Jeg tror, at de befinder sig i en noget anden virkelighed end den, mange af os andre går rundt i, og min virkelighed er, at jeg betaler 500 til 1.000 kroner for et godt tip, siger Poul Madsen til Mediawatch.dk.

Facebook
Twitter