Sladder er en vigtig del af politik – og kan vælte ministre

Politikere er sladretanter af Guds nåde, siger en, der kender livet på Christiansborgs gange. Men hvad kan den poltiske sladder?

Forhenværende udviklingsminister Christian Friis Bach måtte gå af efter sagen om Lars Løkkes rolle i GGGI - en historie, der begyndte som noget sladder, Ekstra Bladet fik et tip om. (Foto: søRen Bidstrup © søRen Bidstrup)

Sladder er en naturlig del af den politiske proces. Den bruges strategisk til at fremme politiske visioner, men den er også uundværlig, når det gælder om at fremme egen karriere.

Sladder er politisk værdifuld viden, men den bliver en hæmsko for de folkevalgte, når de ikke selv kan styre den, sådan som det sker, når sladderen bliver til personfnidder i pressen.

Danmarks største sladrecentral

Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen, der ellers er vant til at høre lidt af hvert, kan nogle gange undre sig over, hvad politikere er parate til at sige om hinanden.

- Politikerne er nogle sladretanter af Guds nåde. Jeg plejer at sige, at Christiansborg er den største sladrecentral i Danmark, siger han.

Men sladderen kan være meget nyttig, ja faktisk kan der komme historier ud af sladder, der kan føre til ministerafgang.

Sådan et tip fik Ekstra Bladet selv for nogle år siden, da Lars Løkke Rasmussen var i opposition og Thorning var statsminister.

Endte med ministerafgang

Tippet lød på, at Løkke skulle have opført sig mærkeligt ved en 7eleven-butik på Strøget, og det fik Ekstra Bladets journalister til at se nærmere på sagen.

- Vi ville undersøge, hvad fa’en der nu er sket. Var Lars Løkke beruset, som nogen påstod? Vi har aldrig skrevet historien, for vi kunne ikke få afklaret, hvad det var. Men den her historie gjorde, at vi tænkte, hvad laver Lars Løkke egentlig?, siger Poul Madsen til P1’s serie om sladder.

Og det spørgsmål blev så det, der førte til, at avisen fandt ud af, at Løkke var formand for GGGI og rejste på 1. klasse. Historien, der endte med, at den radikale udviklingsminister Christian Friis Bach gik af og Ekstra Bladet gravede videre og fandt ud af, at Venstre betalte habitter og undertøj for Lars Løkke.

Tre slags sladder på Borgen

Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil, der har mange år på bagen i Folketinget, både hos Enhedslisten og Socialdemokraterne, så er det rigtigt, at sladder om folks drukvaner og om hvem, der har et godt øje til hvem er en af typerne af sladder på Christiansborg.

Men sådan er det jo på alle andre arbejdspladser. Der er to andre slags sladder, der har større indflydelse på de politiske forhandlinger.

- Der er sådan noget sladder, som handler om at sætte ondskabsfulde rygter i gang i forhold til hinanden. Det kan være, at man begynder at sige om en kollega at han er doven eller ikke er dygtig nok, ikke er nede i substansen på sit fagområde. Rygter som kan være rigtigt svære at be- eller afkræfte for den enkelte.

- Og så er der den tredje slags rygter, der handler om forhandlinger, der er i gang. Det kan fx være, at når man forhandler gymnasieforlig lige nu, så er der nogle, der siger, at de har fra en pålidelig kilde, at Venstre har tænkt sig at rykke sig på det ene eller andet.

Vigtig viden i forhandlinger

Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil kan den sidstnævnte sladder være meget nyttig, når der er forhandlinger, der er svære at få til at gå op.

Her kan det nemlig være vigtigt at vide, hvem man skal gribe fat i for at få landet et kompromis, der kan blive til en aftale.

- Netop det her med rygter om, hvem der har tænkt sig at give sig i forhandlinger eller hvem, der egentlig selv har en anden opfattelse end deres partilinje, og derfor kunne tænkes at være mere villig til at rykke sig på et eller andet, kan være meget væsentlig viden at have for at få nogle forhandlinger til at gå op, siger hun.

Mennesker elsker historier

Men selv om historier om druk og flirt virker useriøse, så viser forskning, at de alligevel har en effekt, når det gælder vores billede af en person. Det siger adfærdsekspert Morten Sehested, der er direktør i The Nudging Company.

Og når det gælder de ondsindede rygter og sladder, så er der en grund til, at de kan være så vedholdende og komme så vidt omkring.

Mennesker elsker nemlig historier, siger han. Så hvis man siger, at man har siddet med Lars Løkke og Lene Espersen og så indsætter en historie om, at de var dovne – så vil folk rykke sig frem på stolen og åbne øjnene og lytte efter.

- Hvis jeg derimod vil give dig tre gode argumenter for, at Lars Løkke ikke er kompetent, og du er modstander af de argumenter, så vil du med det samme sidde med dit Habermas-beredskab og finde bedre argumenter for, hvorfor jeg tager fejl. Så historier er sindsygt dygtige eller gode, fordi vi sænker vores kritiske beredskab når vi hører historier. Derfor er de langt mere effektive til at kunne påvirke folk.

Giv en historie – så skylder jeg dig

En sidste grund til, at sladder er så vigtig er, at historierne fungerer som en vigtig kapital, der kan omsættes til magt.

Som Pernille Rosenkrantz-Theils sidste eksempel tyder på, så har den, der sidder med de gode historier, en slags overhånd i forhandlingerne, siger Morten Sehested, der har hørt det samme fra flere partiformænd.

- Det eneste, der er afgørende i en forhandling med en, der ikke har samme partifarve som dig, er, hvornår du sidst reddede deres røv. Hvornår har du sidst hjulpet dem med noget?

- Måden, jeg kan tilgå information, som jeg ikke har om fx kollegers eller modstanderes positioner, er jo afhængig af, at der kommer folk og fortæller mig det. Og det afhænger af, hvor meget jeg har hjulpet dem i fortiden. Så den kapital er afgørende for at få magt.