Synkroniseret tv gør børn dårlige til sprog

Når Ramasjang synkroniserer tv, bliver børn dårligere til sprog.

(© DR)

Eeeeeeemiiiiil!!!

De fleste, der har haft fjernsynet tændt inden for de seneste 40 år, kan genkende den svenske husmands råb, når hans uvorne skarnsknægt igen har lavet drengestreger. Og det foregår - stadig - på svensk, når DR Ramasjang sender Emil fra Lønneberg.

Norsk og svensk på vej ud af dansk tv

Men langt det meste af det nyproducerede tv, som DR køber i Norge og Sverige bliver eftersynkroniseret, så alle taler dansk, selvom de for eksempel render rundt i de norske fjelde.

Og det ærgrer Henrik Hagemann, der er tidligere generalsekretær i Nordisk Råd, tidligere mangeårigt medlem af Dansk Sprognævn og i øvrigt har arbejdet som dansklærer på lærerseminarier.

- Det er vigtigt, at danske børn får lov til at høre norsk og svensk, når de ser nordisk tv, fordi så kommer norsk og svensk inden for lydhorisonten. Og vi ved, at børn bedre lærer sprog ved at høre tonegang og sprogtone i det hele taget end ved at lære selve gloserne, siger han til P1 Morgen efter et interview i Information.

Der er penge i svensk

Det er ikke bare en hyggesludder med naboen hinsidan, man går glip af, hvis man ikke forstår en brik af, hvad han siger. Der er også penge i at kunne forstå vores nordiske naboer, betoner Henrik Hagemann.

- Ved at forstå norsk og svensk så får vi for en meget lille sproglig indsats adgang til et sprogsamfund på 20 millioner mennesker. Og det hører altså også med til historien, at Danmark har en samhandel med de øvrige nordiske lande, som er på størrelse med den handel vi har med de 80 millioner tyskere, siger han til P1 Morgen.

Når DR alligevel vælger at synkronisere nordisk tv, så er det simpelthen ifølge Kirstine Vinderskov, der er chef for DR Ramasjang, en nødvendighed, fordi det med at have en tredjepersons voice-over på børneprogrammer er en gammeldags måde at henvende sig til børn på.

Men det er synd for børnene, mener Henrik Hagemann.

- Man snyder børnene for at bruge den nysgerrighed, de har overfor sprog. Det synes jeg ikke, man skal tage fra dem. Og så er det, at det er gammeldags, ikke i sig selv ensbetydende med, at det er dårligt. Jeg synes, det er et spørgsmål om, hvilken kulturpolitik man vil anlægge over for de kunstnere, der har lavet det, og hvilken sprogpolitik, man vil anlægge fra Ramasjangs side. Jeg synes, man skulle overveje situationen en gang til, siger han.

Ikke nok at kunne engelskOg det er ikke nok kun at interessere sig for engelsk, som de fleste børn gør i øjeblikket, fastholder han.

- Jeg synes nok, at vi har været sølle med vores sprogpolitik; at det hele har drejet sig om engelsk. Hvis du for eksempel spørger Siemens' salgschef i Danmark, som er finsk, så siger han jo, at Siemens sælger på engelsk, men køber på tysk.

Det betyder, at man skal være i nærheden af de der sprog - man skal have dem inden for horisonten. Man behøver ikke at være perfekt til dem, men man skal ikke føle, at de er serbokroatiske dialekter alle sammen, siger Henrik Hagemann til P1 Morgen.

Henrik Hagemann blev også interviewet i DR2 Morgen. Se hele interviewet med ham i videoen i toppen af artiklen.

Facebook
Twitter