Det var midt i januar, da betjentene bankede på hjemme hos teenageren Osiris Aristy i Bushwick i Brooklyn.
Med sig havde de en ransagningskendelse rettet mod den 17-årige amerikaner. De viste ham den, anholdte ham og tog ham med på politistationen. ”Terrortrusler,” lød anklagen på, med mulighed for op til syv års fængsel.
Men anholdelsen skyldtes hverken telefonaflytninger eller hjemmegjorte terrorplaner. Det skyldtes først og fremmest en emoji af en politimand efterfulgt af to emojier med pistoler.
Det amerikanske politi mente, at Osiris Aristy truede politibetjente. I sine statusopdateringer skrev han blandt andet om sin trang til at ”katxhin a body right now” (skyde en lige nu, red.). Men teenageren havde ikke nævnt betjentene med et eneste ord i sine statusopdateringer – kun med emojier.
Er surmulende smileyer et sprog?
Anholdelsen er på den måde – selvom den er vældig alvorlig – også vældig spændende, mener Vyv Evans, der er professor i lingvistik på Bangor universitetet i Storbritannien, og som forsker i emoji.
- Det her er en af de første gange – hvis ikke dén første gang – hvor en er blevet anholdt alene på baggrund af nonverbal trussel, siger Vyv Evans til DR Kultur.
Det betyder – og det er her, det ifølge professoren sådan rigtigt bliver spændende – at politiet rent faktisk opfatter emoji som et sprog, når de går ud og anholder folk på baggrund af deres brug af emoji. At de runde ansigter og symboler af alt fra pudler til pistoler kan tages for pålydende, nøjagtig som en skreven tekst kan.
Spørgsmålet er derfor, mener Vyv Evans: Er emojis – de små smilende, kyssende, surmulende karakterer og symboler, som især unge bruger flittigt i deres sms’er, på deres Facebook-beskeder og på Twitter – egentlig et sprog i sin egen ret? En slags moderne esperanto, der overskrider modersmål og gør det muligt for folk på tværs af nationaliteter og sprogbarrierer at kommunikere?
Emoji kan opfattes som et sprog
Emojis er godt på vej til at blive det, mener Vyv Evans.
For at noget kan kategoriseres som et sprog, skal det opfylde to funktioner. Den ene er en symbolsk funktion: vi bruger sprog til at overføre ideer fra en person til en anden. Den anden funktion er social og interaktiv: det er ikke nok bare at overføre ideer til andre; vi vil også gerne have, at ideerne fører noget med sig. At sproget ændrer noget. Som når – for at bruge et meget simpelt eksempel – et bryllupsløfte fører til, at et par bliver gift.
- Så hvis en emoji bliver brugt til at lave en terrortrussel, så kan man sige, at emoji opfylder de to funktioner, og på den måde kan det opfattes som et sprog, siger Vyv Evans.
470 millioner emojier sendes frem og tilbage
Emojis blev opfundet i 1999 af japaneren Shigetaka Kurita.
Kurita arbejdede som ingeniør for teleselskabet NTT Docomo, der ligesom alle andre teleselskaber forsøgte at finde på en måde at adskille sig fra konkurrenterne på. Ingeniøren Kurita fandt på at inkludere en række simple ansigter og symboler for at appellere til de helt unge brugere. Han kaldte symbolerne for emoji, som direkte oversat betyder noget nær ”billedord”.
De japanske teenagere tog emojierne til sig, og siden har det meste af især den vestlige ungdom gjort det samme – og en hel del voksne mennesker også.
Ifølge New York Magazine bliver omtrent 470 millioner emojis sendt frem og tilbage døgnet rundt alene på Twitter – og det er endda muligt at se, hvilke emojis, der bliver brugt i dette sekund. Hjemmesiden emojitracker registrerer, hver gang en ny emoji bliver postet – og viser eksempelvis også, at den mest populære emoji er ansigtet, der griner, så tårerne står ud af øjnene.
Faktisk er emoji blevet så populært, at der er kommet voldsom kritik af emoji-figurerne, som tusindvis af brugere har kritiseret for at være for ”hvide”. I stedet har de krævet alt fra rødhårede til mørke emoji-figurer. Kritikken har ført til, at Apple tidligere på måneden annoncerede, at der nu vil komme en lang række emoji-figurer med mere diversitet.
Udenrigsminister lavede emoji-interview
Vyv Evans er ikke den eneste, der opfatter emoji som noget, der er påfaldende tæt på et ægte sprog.
USA's nationalbibliotek optog i 2013 en emojioversættelse af 'Moby Dick', kaldet 'Emoji Dick' i sin samling, og sidste sommer blev det første sociale netværk lanceret, hvor al samtale foregår udelukkende ved brug af emojier. I februar gennemførte Australiens udenrigsminister, Judy Bishop, endda et interview udelukkende ved brug af emoji.
Men ifølge Vyv Evans er der dog også problemer ved at opfatte emoji som et seriøst sprog på linje med engelsk eller dansk.
Judy Bishops svar under emojiinterviewet var ifølge Vyv Evans ”relativt simple”. Det skyldes ifølge professoren, at emoji trods alt kun indeholder lidt over 700 symboler, mens sprog som dansk eller engelsk indeholder i tusindvis.
- Så på den vis fungerer emoji alligevel ikke helt som et fuldbårent sprog, og derved er andre sprog heller ikke i fare på grund af emojis. Ikke desto mindre udfylder emoji en vigtig rolle, siger han.
Ingen trussel mod sproget
Andreas Stæhr, der forsker ved Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier, og som har skrevet ph.d. om sociale medier og hverdagssprog blandt unge i København, mener heller ikke, at emoji eller emotikons fungerer som et fuldbårent sprog.
- Jeg synes, det er at gå lidt langt at kalde dem for et sprog. Der er ikke mange, der udelukkende bruger emoticons, når de kommunikerer. Men emotikons er blevet en del af vores hverdagssprog og bruges til at markere, hvordan vi skal forstå en ytring, siger han.
På den vis er emojis og emotikons nyttige blandt unge på de sociale medier – og Andreas Stæhr deler ikke kritikken, som emojis har fået for at skulle være en trussel mod sproget.
Kritikerne mener, at chancen for at man vedligeholder og udvikler sit skrevne sprog er meget lille, hvis man gør for flittigt brug af emojis. For hvis du bare kan trykke på en grinende smiley, når du vil fortælle, hvor sjov du synes, en joke var, eller hvor dejligt, du synes, det var at høre fra din ven –så misser du chancen for at bruge og udvikle dit skriftsprog, pointerer de.
En udvikling af sproget
Men sådan kan man ikke se på emojis og emotikons, mener Andreas Stæhr. I stedet mener han, at brugen af emojier og emotikons på de sociale medier udgør en del af et hverdagsskriftsprog, som er anderledes end det standardskriftsprog, som vi kender fra aviser, bøger og retskrivningsordbogen.
Hverdagsskriftsproget udvikler sig på en anden måde end det traditionelle skriftsprog, fordi det er mere fleksibelt:
- Så snarere end at tale om en afvikling af skriftsproget, skal man hellere tale om en udvikling, som er karakteriseret ved hverdagsskriftsproget, hvor nye normer for sprogbrug opstår sideløbende med de normer for stavning vi kender fra retskrivningsordbogen, siger Andreas Stæhr.
Vyv Evans mener heller ikke, at emojis er farlige for de unges mulighed for at lære at udtrykke sig skriftligt.
- Jeg mener ikke, at emoji er en trussel mod naturlige sprog, fordi emojis er begrænsede på den måde, som de kan bruges på. De vil aldrig kunne hamle op med naturlige sprog som engelsk eller dansk, simpelthen fordi emoji hverken har den nødvendige grammatik eller den nødvendige kompleksitet. I stedet mener jeg, at emoji øger den skrevne kommunikation inden for den mobilteknologiske niche, siger han.
Kaution sat til 99.999 dollars
Alt den snak om, hvorvidt emojis er et sprog eller ej, kan 17-årige Osiris Aristy dog ikke bruge til meget. Politiet valgte at tolke hans brug af emoji som en trussel, der skulle tages bogstaveligt. Så er forskernes definition knap så vigtig.
Osiris Aristy sidder i dag fænglset på Rikers Island, øen som huser New Yorks største fængselskompleks. Hans kaution er sat til 99.999 dollars.