VIDEO: Dengang TV Avisen stillede om til de første TV2 Nyheder

Den 1. oktober 1988 stillede TV Avisen direkte om til dagens store nyhed: TV2.

Værten Poul Jørgensen indledte TV Avisen noget anderledes end vanligt den 1. oktober 1988, da han stillede om til den første nyhedsudsendelse på den nye tv-station TV2.

Begge nyhedsudsendelser begyndte klokken 19.30, og på Kvægtorvet i Odense sad monopolbruddets første ankermand Samuel Rachlin og bød seerne velkommen. 64 procent af befolkningen havde mulighed for at følge med fra dag ét.

Desuden handlede den allerførste nyhed om, at fem palæstinensere sad fængslet på tredje uge i Oslo på grund af mistanke om terrorplaner i Norden.

Allerede den 1. januar 1989 rykkede TV2 Nyhederne til klokken 19.

Facebook
Twitter