Meget mere end kvinden der splittede Beatles: Derfor skal du kende Yoko Ono

Yoko Ono har i seks årtier skubbet til grænserne for, hvad der er kunst, og hvor den kan være. I dag åbner en ny udstilling med den 84-årige superstjerne, der også kommer ud i gaderne landet over.

Yoko Ono opdaterer sin Twitter-profil næsten hver dag. Nogle gange flere gange om dagen.

Her har den verdensberømte kunstner en platform – ligesom hun har det på sin egen hjemmeside, på Instagram og på Facebook – hvorfra hun spreder sine budskaber om fred og andre eftertænksomme overvejelser om samfund og livet i almindelighed.

Budskaber, hun har udbredt verden over siden 1960’erne. Og selvom hun i år er fyldt 84, har hun langt fra skruet ned for sin aktivistiske kunst, der gerne skal nå ud til så mange som muligt.

Og her er massemedierne, og nu også de sociale medier, en god kanal.

Det er den slags masseproducerede kunst, man fra i dag kan opleve på Kunsthal Charlottenborg i udstillingen ’Yoko Ono: Transmission’. En udstilling, der snart også spredes til resten af Danmark, når Yoko Onos budskaber indtager både gadebilledet, avissider og radioen.

- Det har altid været vigtigt for hende, at kunsten ikke er et eksklusivt rum for de få, siger kurator for udstillingen og Yoko Onos mangeårige samarbejdspartner, Jon Hendricks, som vi får en snak med forud for udstillingsåbningen.

Ideen med udstillingen ’Yoko Ono: Transmission’ er at genaktivere Yoko Onos aktivistiske kunstværker, som hun har lavet fra 1960’erne og frem til i dag.

Udstillingen i Charlottenborg viser et stort udsnit af kunstnerens tryksager: plakater, postkort, pladecovers, batches, bøger og meget mere, og i løbet af efteråret rækker udstillingen også ud i resten af landet.

Her vil Yoko Onos budskaber manifesteres gennem enkelte ord på busstandere, som ’annoncer’ i Ekstra Bladet, radiospots på Radio 24syv, og fra begyndelsen af det nye år kan du også sende breve med frimærker med Yoko Onos velkendte statement, Imagine Peace, verden rundt.

For Yoko Ono har altid skubbet til grænserne for, hvad der er kunst og hvor den kan være.

Da Vietnamkrigen – og debatten om den – rasede i 1960’erne, fik hun sammen med ægtefællen og Beatlen, John Lennon, en ide om at bruge de klassiske avisspisesedler som afsæt for en fredskampagne.

Yoko Ono og John Lennon fik deres fredskampagne ud gennem massemedierne med ordene, 'War Is Over if you want it' (© Yoko Ono)

- Ideen var egentlig ret simpel, siger Jon Hendricks.

- Du ved, hvordan avisernes spisesedler med sensation deklarerer nyheder som ’Morder arresteret!’

- John og Yoko kom i stedet på ideen at lave en tilsvarende spiseseddel og skrive: ’War is over!’ (Krigen er slut, red.), og folk ville så tænke: ’Fedt, krigen er forbi!’. Men så skrev de med småt: ’If you want it’ (Hvis du ønsker det, red.).

Om projektet udtalte John Lennon i 1969, at det lille, men kraftfulde budskab er ment som en måde at gøre folk bevidste om, hvor meget magt vi hver især har.

- Det vi prøver at fortælle er, at du er målet. Ingen i verden kan gøre det for dig. Hvad end det er, du gerne vil, må du gøre det selv, sagde musikeren dengang.

Læs også

Yoko Ono og John Lennons kærlighed bliver vakt til live i ny film

Da parret efterfølgende diskuterede, hvor mange udgaver af plakaten de skulle få trykt, foreslog John Lennon et par hundrede stykker.

- Men Yoko sagde: ’Nej, lad os lave tusindvis!’ Det handlede om at sprede budskabet så meget som muligt, siger Jon Hendricks om episoden.

Plakaten fik de ud til hele verden og også lavet som billboard, der blandt andet tårnede sig op over Times Square i New York.

Jon Hendricks har arbejdet med Yoko Ono, siden han mødte hende i et galleri, der var tilknyttet Judsun Memorial kirken i New York i 1965.

Han var militærnægter af moralske årsager, og arbejdede i stedet i kirken og galleriet som civil. Hun var kunstner i en tid, hvor performancekunsten og den konceptuelle kunst blomstrede, og her var galleriet i Judsun et centrum for den nye avant-garde.

Første gang de mødtes snakkede de i næsten en time, og i dag har han stort set en finger med i spillet, hver gang kunstneren laver en ny udstilling.

Og dem laver Yoko Ono rigtigt mange af.

Læs også

Fra gorillamasker til plastikkirurgi: Feministisk kunst, du bør kende!

Hvis man tjekker hendes hjemmeside er listen af både nuværende og kommende udstillinger tætpakket, og derudover skaber hun løbende deltagerbaserede værker, som hendes følgere på de sociale medier på forskellige måder kan engagere sig i.

Selv engagerer hun sig også i den politiske debat, og havde for eksempel for nyligt følgende kommentar til USA's præsident, Donald Trump:

https://twitter.com/yokoono/status/797187458505080834?ref_src=twsrc%5Etfw

Når man spørger Jon Hendricks ind til, hvad det er kunsten kan gøre for aktivismen – og omvendt - svarer han, at kunsten har en tradition for aktivisme, der går mange år tilbage i tiden.

At man lavede karikaturer under første verdenskrig, og at Francisco Goyas serie af grafiske tryk fra krigen mellem Spanien og Napoleon i begyndelsen af 1800-tallet også var aktivisme, ligesom nogle kirkemalerier fra renæssancen også kan være det.

- Før der var tv, var det vores måde at kommunikere på. Gennem teater, sange, karikatur eller kunstværker, siger Jon Hendricks.

- Det kan gøre en stor forskel. Og der er altid behov for aktivisme.

Og Yoko Onos kunstaktivisme kan du altså møde nu og frem til den 18. februar 2018 i Charlottenborgs højloftede udstillingsrum, ligesom du kan på en vindblæst efterårsdag ved busstoppestedet.

Facebook
Twitter