MGP-vindere: Sejr for rockmusikken

Den finske monsterrockgruppe Lordi siger, at det var en sejr for rockmusikken, at de vandt Melodi Grand Prix'et i Athen. I pressen får de ork-lignende og bloddryppende finner en blandet modtagelse.

Den finske monsterrockgruppe Lordi siger, at det var en sejr for rockmusikken, at de vandt Melodi Grand Prix'et i Athen.

Spot: Lordi fra Finland

- En sejr for rockmusikken og en sejr for åbensindethed, siger Lordi-forsangeren med flagermus-vingerne. Han udtrykte et håb om, at sejren ville åbne dørene for et mere

varieret
musikalsk Melodi Grand Prix i fremtiden.

- Dette er et bevis på, at der i fremtiden vil være flere rockgrupper, som har mod til at stille op, sagde han.

Jublende lykkelige finner

Gruppens maskeklædte medlemmer ligner skrækindjagende orker fra Ringenes Herre - og deres bloddryppende fremtoning og monsterrock har skabt blandede

reaktioner
i pressen.

I Finland er de

selvsagt
jublende lykkelige over, at deres mangeårige ringe pointhøst blev erstattet med en overbevisende sejr. De har fuldstændig overgivet sig til Lordi.

- Årevis ydmygelse, frustrationer og "nul point" blev skyllet væk, da det finske bidrag blæste alle af scenen i Athen og indkasserede masser af point fra næsten ethvert land...Der er intet andet at sige end: Finland rocks. Hallelujah, skriver avisen Helsingin Sanomat.

Hån mod MGP

I Sverige hæfter man sig ved, at MGP er bevet rystet i sine grundvolde. Svenska Dagbladet mener ikke, at heavy-rock har nogen plads ved et Melodi Grand Prix. Avisen skriver, at man med rette kan spørge, om at sejren var en hån mod sang-konkurrencen.

QuickVote: Finland

Jyllands-Postens Niels Pedersen er uenig.

- Finlands bidrag var primært sjove at se på, nemme at synge sammen med og dermed i virkeligheden et klassisk grandprix-indslag i balance mellem håndværk og vildt dårlig smag.

ExternalContenthttp://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:532c699aa11f9d0ee03e1df8http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:532c699aa11f9d0ee03e1dfb

Facebook
Twitter