Mød hjernen bag Koncerthuset

Den franske arkitekt Jean Nouvel står bag Koncerthuset og har fulgt byggeriet tæt helt frem til premieredagen. DRs korrespondent i Paris, Jan Ewens, var så heldig at fange Jean Nouvel til et interview i Paris.

Den franske arkitekt Jean Nouvel er manden bag det ny koncerthuset i DR Byen. Han har fulgt byggeriet fra det første spadestik og frem til premieren lørdag den 17. januar 2009.

Det meste af tiden har Jean Novel derfor opholdt sig i København, men DRs korrespondent i Paris, Jan Ewens, var så heldig at fange Jean Nouvel til et interview i Paris.

Hvad er tanken med dette hus?- Koncertsalen i København er er usædvanligt eventyr for mig. Da jeg besluttede mig for at deltage i konkurrencen om dette hus, fandt jeg ud af at jeg ville være nødt til at tegne huset uden at kende de huse der ligger ved siden af. Fordi det er et nyt udviklingssted i København, og husene var ikke bygget endnu. Jeg kan normalt godt lide at have en dialog med de huse der ligger rundt om, jeg kan godt lide at finde sammenhænge med de ting der ligger dér. Men her var jeg nødt til at finde en anden måde at se tingene på.

- Jeg prøvede derfor at se huset som en katedral i det 11. århundrede. Jeg kom til et sted hvor der ikke boede mange mennesker, og jeg skulle bygge et hus i stor størrelse. Det skulle være et sted hvor folk mødes. Og på dette mødested ville der ske ting der skulle deles med andre. Et sted hvor man deler kultur.

- Jeg ville bygge et fælleshus, dengang var kirker ikke kun et sted for bøn, det var osse for at spise sammen, feste, samles. Stedet omkring en kanal. Og da jeg ikke kunne føre en dialog med de huse der lå rundt om, skabte jeg min egen verden. Men min egen verden der var en metafor for fravær. En metafor for fravær er for mig er en bagprojektion. Hvad er en bagprojektion? Det er det store blå lærred man anbringer bagved en skuespiller når man vil filme ham i en anden dekoration, i middelalderen f.eks.

- Og en bagprojektionen bliver i det øjeblik et middel til at vise nye billeder. Vise billeder der har forbindelse med koncertsalens program, med de ting der sker på stedet, men osse for at vise at det ikke er hvidt, men blåt. Blåt er en form for fravær. Og såsnart man gennembryder denne skærm, denne facade der er lavet af stof, vil denne bygning - der er meget solid og massiv - blive anderledes let. Og når man gennembryder skærmen, kommer man ind i en verden hvor man ikke rigtig kender udtryksformerne.

Er bygningen afhængig af at der er lys på denne skærm udenpå bygningen?- Den er naturligvis helt anderledes når det er nat. For om natten er billeder projekteret op på lærredet, så er der billeder på den, der er lys og farver, men når det er dag, ser man osse et filigran i selve skærmens tekstur, og man ser profilen af koncertsalen, man ser strukturerne i modlys, det er en meget mystisk bygning.

- Meget enkel og på sammen tid meget kompleks. Men når man går ind i bygningen, falder man over udtryk man ikke kender, f.eks. betonmure, man kalder dem elefanthud, det vil sige de er fuld af rynker, det har man gjort ved at anbringe plasticstykker i betonen for at danne mønstre der danner et nyt udtryk som ingen kender, på samme måde som man ser i marmor.

- Lamperne er kæmpestore og i forskellige farver, røde, blå, gule, hvide, store mængder af lys, skallerne der er i salen er kæmpestore skaller, 6-7 meter store, af metal, brune, tobaksfarvede, hvorpå man har trykt andre billeder, alle mulige nye udtryksformer, ligesom den store facade af glas med udspændte kabler, meget teknisk bag denne hud af stof.

- Denne hud af stof er osse en overraskelse, fordi i virkeligheden når man ser bygningen udefra, har man indtryk af at den er massiv, men når man går indendørs finder man ud af at man se direkte igennem den. Der er denne kontrast, den omvæltning - en bygning man tror er uigennemskuelig, så finder man ud af at den er åben overalt.

- Vi er derfor i en anden verden, vi er i en verden hvor man opdager noget nyt hver gang man åbner en dør, så véd man ikke hvad der gemmer sig, hvert studie er forskelligt, ét er i træ med billeder af musikere der er stemplet ind i muren, et andet er sort som et klaver, et tredje er rødt og strålende og gennemhullet af teknik, den store sal er en sal af træ, lidt en arv fra den gamle koncertsal, og en sal der er meget varm i farverne, lidt ligesom filharmonikerne i Berlin, men med et andet formsprog, meget varmere og mere massivt, men som gentager formsproget fra sin forgænger, den gamle sal, især hvad angår de forskellige farver. Det er arven fra tidligere generationer, det skaber en stemning.

- Det er en opfindelse, en souvenir. Men også en måde at kaste sig ud i fremtiden på. Og det er under alle omstændigheder en verden man ikke kender.

Der er en arkitektanmelder i Politiken i dag, der siger, at det er en formidabel bygning om natten, men lidt grå og kedelig on dagen?- Det er nødvendigt at bygninger sover, ligesom mennesker. Denne her sover om dagen, men vågner op om aftenen. Den sover, og der er en tilstand af ro, den er forbundet til tiden. Såsnart solen står op og vi ser modlyset, er alting anderledes, og jeg har ønsket denne kontrast.

- Dette stærke liv, nærmest voldsomt, jeg har villet denne kontrast i en totalabstraktion, i en total ro, jeg har villet det superenkelt, som skaber det mystiske, og dette mysterium skal man se 2 eller 3 gange for at forstå hvad det er, for man forstår ret hurtigt at det ikke bare er et stillads foran bygningen.

Er der en stor forskel på bygningen som De planlagde, og bygninger der står der nu?- Der er altid forskelle når man bygger en bygning, men jeg tror altid at en bygning der er bygget færdig, er bedre end den der var på tegningerne. Fordi der er mange flere hensigter der dukker op undervejs. For mig er denne bygning meget bedre end projektet.

Men der er osse en forskel i pris – det er det der er den store diskussion i Danmark – prisforskellen mellem tilbuddet og den endelige bygning?- Det er en klassisk tilbagevendende diskussion ved bygning af kulturelle bygninger. Man skal vide om prisen der var planlagt var den rigtige, om prisen allerede i starten er steget, desuden må man vide hvad der helt præcist er sket, om planen er den samme, derefter skal man vide hvad der er sket økonomisk med entrepriserne...

Er projektet det samme?- Projektet er præcist baseret på den store plan, undervejs har der været en række beslutninger som er taget i fællesskab, som der tages fat i, det er trods alt ikke arkitekten der beslutter hvordan arbejdet udføres, det er ikke ham der betaler, det er ikke ham der beslutter, men jeg tror denne bygning er opført under gode forhold, og det vigtigste for en bygning som denne, helt ærligt, er efter min mening at den koster hverken mere eller mindre end den ville koste i dag. Det vigtige for mig er at bygningen kan stå tilbage som vigtigt vidnesbyrd over vor tids kultur.

Men startede man med at bygge en 2CV og endte med en Mercedes?- Nej, vi startede med at bygge en Mercedes, og denne Mercedes skulle bygges på et givent tidspunkt med de givne entrepriser, og det har taget den tid der var nødvendig, men jeg vil godt tilføje at hvert land har sine regler, hver byggeplads har sin historie, men det er klart at jo mere kompleks et byggeri er, og der findes ikke mange bygninger der er mere komplekse end en koncertsal, der er operaer og hospitaler der også er meget komplekse, men jo mere en bygning er kompleks, jo mere den er vanskelig, ja så er det vanskeligt at holde den indenfor en ramme, især hvis rammen ikke var helt præcist beregnet og afgrænset fra starten.

Men hvis fejl er det at den er blevet 2 en halv gang dyrere?- Jeg véd ikke om vi skal tale om fejl, jeg tror ikke det er sådan det foregår.

Men man har fundet fejl hos visse direktører i Danmarks Radio, eftersom man har fyret flere af dem, inklusive generaldirektøren, på grund af denne affære. Hvad mener De om det?- Nej, men hør nu her. At bygge en sådan bygning er meget kompliceret. Hvis man skulle remse alle dem op der har været med til at bygge dette hus, ville der være tusinder og atter tusinder af navne. Der er hundreder af ingeniører og arkitekter der har arbejdet med det, der er nogle af de kendteste akustikere på jorden der har arbejdet med projektet, der er økonomer der har været involveret, den ene virksomhed efter den anden har medvirket, regeringer har skiftet, der er de økonomiske forhold på verdensmarkedet der har ændret sig, og andre produktionsforhold, og hvis man vil lave en debat om prisen, så gør det, men det vil tage timer.

Var konflikten ubehagelig for Dem? Hvad er Deres indtryk? Hvad mener De egentlig om den økonomiske konflikt, er det retfærdiggjort? De sagde før at det er normalt at prisen stiger...- Ikke at det er normalt men at det er noget der sker tit. Jeg tager et eksempel. Opéra de Lyon, da vi byggede den. De ville have et projekt som de ikke kunne få for de penge der var bevilget. Prisen blev 7 gange så stor som basisprisen. Og de folkevalgte foretrak at ændre det efterhånden som byggeriet skred frem. Hvad kan vi gøre med det? Karikaturen er at sige at arkitekterne ikke er kompetente til at beregne dét de bygger. Sandheden er naturligvis ikke så enkel.

Er De tilfreds med resltatet? Er de glad for at kunne indvie bygningen på lørdag?- Jeg tror det er en bygning der er meget vigtig for København, fordi det er i dag en koncertsal på et niveau, det er en stor international investering. Vi kan se hvad der sker i andre byer, det samme vil ske i København, det bliver ét af Københavns vartegn. Og jeg tror det er meget vigtigt at have kulturelle vidnesbyrd, og jeg tror at det der sker omkring de kulturelle bygninger i dag kan sammenlignes med det der skete tidligere omkring de store religiøse bygningsværker, det er udtryk for tiden.

Men er De personligt tilfreds?- Jeg er vældig tilfreds, jeg mener at bygningen er blevet præcist dét den skulle være, nu forestår der meget arbejde for at få den til at fungere, der skal billeder til at få den til at fungere, billeder der skal projekteres op, enten i forhold til programmerne, eller i forhold til bygningen, nu skal det hele indarbejdes, det er et indviklet maskineri og der bli'r brug for et par år for at få alting til at fungere.

Jeg véd ikke hvem der har fejlen for at økonomien er eksploderet, men véd De at der er 500 journalister der er blevet fyret på grund af...- Nej, nej det véd jeg ikke. Det kan jeg ikke tro.

Men ikke desto mindre er det sandt. Hvad mener De om det?- Jeg tror der er en forudsigelig opfattelse på det tidspunkt, som ikke er undersøgt, længere kan jeg ikke gå. Jeg kender ikke problemerne godt nok. Jeg kender ikke de barske spørgsmål, og jeg kender ikke sammenhængene. Jeg mener ikke, jeg kan sige noget særlig klart om det.

Facebook
Twitter