3 kærlighedssange der rammer forbi intellektet og lige ind i hjertet

En af dem sang Jonas H. Petersen selv for sin hustru til deres bryllup. Og nu her for dig.

Jonas H. Petersen i sin villalejlighed i Emdrup i København. (Foto: Andreas Hüttel)

Bob Dylan, John Lennon og Steffen Brandt.

De tre mænds fødselsdatoer slår Jonas H. Petersens med flere årtier.

Alligevel er det dem, der har skrevet de tre kærlighedssange, som sangeren bag Hymns from Nineveh placerer i toppen af listen over de bedste nogensinde.

Og så har sangene også flere fællesnævnere.

- Fælles for de sange, jeg har valgt, er, at de bevæger mig. Det gør dem til gode sange, siger Jonas H. Petersen.

- Og så er der nogle faglige ting, der er vildt spændende. Det er godt håndværk. Men i første omgang rammer de bare forbi intellektet og ind i det, man kan kalde hjertet.

John Lennon: Love (1970)

- Jeg får sådan nogle billeder af at sidde nogle vintereftermiddage og ryge cigaretter med det der blege lys, der rammer røgen. Men jeg er alene, når jeg hører denne her sang. Det er en sang, der lyder af den der kæmpe store skønne melankoli. Den lyder af en bittersødlig, vemodig lykke, siger Jonas H. Petersen.

- Sangen er provokerende enkel i postulaterne af, hvad kærlighed er. Der er ingen progression, og den er i princippet uendelig.

TV-2: Fald min engel (2001)

- Jeg spillede den som en del af min bryllupstale til min hustru. Den siger noget meget essentielt om det at være i en tæt relation. For mig er der noget eksistentielt over den, og en erkendelse af, at vi bor på en ensom planet, siger Jonas H. Petersen.

- Sangen taler om livet og/eller kærligheden som et frit fald, og at man kan gribe den anden. Men i omkvædet ’Du er det eneste tilbage, det sidste lys, den smukkeste drøm’ er den situation vendt om. Hvem griber egentlig hvem? I de meget tætte relationer er det også min erfaring, at det ikke kun er en, der griber den anden. Det er noget begge gør.

Se Jonas spille 'Fald min engel':

Bob Dylan: Girl from the North Country (1963)

- Jeg lyttede meget til den, da jeg lige var flyttet hjemmefra og skulle finde mine egne ben at stå på både kunstnerisk og personligt. Så jeg forbinder den meget med en ret tumultarisk periode i mit liv, hvor jeg har søgt ind i den fuldkomne ro, der er i denne her sang, siger Jonas H. Petersen.

- Det er inspirerende, hvor stort det kan blive, når det er enkelt nok. Dylan siger egentlig bare: Tag den her hilsen med til den her pige. Hun var engang min store kærlighed.

- Jeg tolker det i hvert fald sådan, at det ’jeg’, der synger, stadig er den store kærlighed, og i virkeligheden er det den fortælling med en kæmpe stor tom plads, som man kan sætte sig selv ind i.

Facebook
Twitter