5 bud: Sådan får man flere kvindelige musikere på festivalerne

Få kvindelige artister er på årets festivalplakater. Men hvad skal man gøre for at få flere kvinder på scenerne? Fem forskellige kulturpersoner giver her deres bud.

Festivalplakaterne er dominerede af navne på mandlige musikere. DR Kultur har spurgt fem personer om, hvordan man kan få flere kvinder på festivalernes musikscener. (© Scanpix)

Der er langt mellem de kvindelige musikere på årets festivalplakater. Det viser en optælling, som DR Kultur har foretaget.

Værst ser det ud for Tinderbox. Her er kun 2 ud af 101 musikere kvinder. Roskilde Festival har til gengæld flest kvinder, selvom kvinderne også her er underrepræsenterede. Her er 70 ud af 433 musikere kvinder – hvilket svarer til lidt over 16 procent. Du kan få overblikket over tallene nederst i artiklen.

Fraværet af kvinder i den rytmiske musik har været diskuteret længe. En rapport fra 2012 viste, at langt størstedelen i den rytmiske musik er mænd. Det fik den tidligere kulturminister, Marianne Jelved (B), til at kræve, at de regionale spillesteder blandt andet førte statistik over, hvor mange kvindelige musikere der kom på scenen.

En beslutning, som den nuværende kulturminister Bertel Haarder (V) droppede sidste år.

DR Kultur har spurgt ministeren, forskeren, den kvindelige musiker, festivalen og interesseorganisationen om, hvad man overhovedet skal gøre noget for at få flere kvinder på festivalplakaterne.

1. John Fogde, talsmand for Northside

John Fogde er talsmand for Northside. (Foto: © Axel Schütt, Scanpix)

- Hvis vi lavede en festival, hvor det primære mål er at have en kønsfordeling på 50/50, tror jeg, vores gæster ville blive kede af, at for eksempel The Chemical Brothers blev valgt fra på baggrund af deres køn.

- Det er fint at tage den her diskussion op, men ofte er der nogle helt praktiske årsager til, at vi ikke kan booke de kvindelige kunstnere – for eksempel at de ikke spiller på festivaler, eller at de er booket på en anden festival. Der er hård kamp om toppen af poppen.

- Vi kan som festival ikke kunstigt skabe kvindelige headliners. Det skal komme andre steder fra. Der er for eksempel en tendens til, at man i musikundervisningen giver pigerne mikrofonerne, mens man giver drengene trommestikkerne.

- Hvis pigerne ikke opfordres til at spille musik, kommer motivationen jo aldrig. Man skal finde en balance, hvor man motiverer og giver unge piger muligheden for at spille musik i forskellige sammenhænge.

2. Fabian Holt, forsker i musik- og festivaler på RUC

- Det er ikke fordi, der ikke findes dygtige kvindelige musikere, men der er flere led i musikbranchen, der er mandsdominerede, og det betyder noget for den måde, man ser musikkulturen på.

- Det er først og fremmest festivalerne, der skal tænke kvinderne ind, når de lægger programmer. Deres argument har ofte været, at de vælger efter talent frem for køn, men når andelen af kvinder er under ti procent, er det svært at fastholde, at det er fordi man kun vælger de bedste navne.

- Om fem år vil vi se anderledes på det og synes, at Roskildes 16 procent kvinder er lavt, og selvom der er mange, der også ser sådan på det nu, er det jo så det højeste tal i år. Roskilde har også været kritiseret for det, og må derfor forventes at have tænkt mere over det.

3. Kira Skov, sanger

Sangeren Kira Skov føler ikke at hun er blevet overset på grund at mit køn. (Foto: © TORBEN CHRISTENSEN, Scanpix)

- Jeg synes, det er ærgerligt, at festivalerne ikke finder flere kvinder aktuelle og relevante nok til at præge festivalprogrammerne. Men jeg føler mig ikke selv tilsidesat eller overset på grund at mit køn. Jeg synes, man skal passe på med at gøre kvinder til ofre. Det vil ikke styrke os, hvis vi skal bookes på grund af vores køn. Vi skal bookes, fordi vi er pissegode, og der er mange kvinder, der har masser at byde på.

- Det bliver en smule forceret, hvis vi tænker kønskvoter ind i alt. Man må acceptere, at der er nogle forskelle. Jeg blev draget af musik, og man kan ikke presse nogen til at brænde for noget.

- Jeg tænker ikke selv så meget køn i det, jeg laver. Jeg bemærker mest, at jeg er kvinde, fordi jeg hele tiden skal forholde mig til mit køn. Derfor bliver man også hele tiden mindet om det. Debatten er vigtig, men det kan også være med til at opretholde skellet, når det hele tiden er fokus på det.

4. Tove Krag, bestyrelsesmedlem i Kvinder i Musik

- Festivalerne bør tage kønsbrillerne på, når de booker. De kvindelige musikere findes, og der er ikke nogen genre, hvor der ikke findes kvalificerede kvinder.

- Jeg vil til enhver tid sige ja til kvoter, men jeg ved også, det er umuligt at komme igennem med, fordi det vil blive afvist. Derfor handler det om, at man handler politisk og analyserer magtstrukturerne i musikken og spillestedernes bookninger, siger hun.

- Man skal handle politisk og få spillestederne til at afrapportere bookinger og ansatte i forhold til køn, som Marianne Jelved indførte, men som Bertel Haarder stoppede. Det er en gammeldags og uklog beslutning af kulturministeren, fordi vi med statistikker hele tiden kan få diskussionen frem og få det ændret.

5. Bertel Haarder, kulturminister (V)

Kulturminister Bertel Haarder kalder tallene for markante. Men han afviser at tvinge spillesteder og festivaler til at registrere antallet af optrædende kvindelige kunstnere. (Foto: © JENS ASTRUP, Scanpix)

- Det er nogle meget markante tal. Jeg vil ikke lægge navn til at indføre mere registrering, som Marianne Jelved ville. Men jeg vil gerne opfordre alle til at overveje praksis og bruge tiden på det i stedet for at registrere antallet af kvinder.

- Registreringer af køn er en forældet tankegang. Men min dør står åben for dem, der har gode forslag til, hvordan man kan ændre det. Men en registrering bliver det ikke.