“MY LEFT STROKE JUST WENT VIRAL!”

16.000 mennesker er i fællesskab i gang med at recitere den amerikanske rapper Kendrick Lamars seneste store hit 'Humble'. Ikke bare én sætning. Stort set halvdelen af sangen får Kendrick tilbage i hovedet uden beat, uden musik, uden karaokeskærm. Bare en komplet udsolgt, og meget dedikeret, Royal Arena, der belønner manden for den koncert, han lige har givet.

- Man, that’s love right there, siger han selv til sidst. Han har ret.

Igennem en time og et kvarter har Kendrick Lamar på dette tidspunkt leveret en decideret hitparade. Det er ellers sjældent, at protestsange og platinplader går hånd i hånd.

Men det er derfor, at Kendrick Lamar er en af sin generations allervigtigste navne. Fordi han laver massive hits, der udspringer af emner der gør ondt; racisme, alkoholisme, social arv, identitet og ikke mindst USA anno 2018. Det er ikke for sjov at rap-genren er blevet kaldt ghettoens CNN.

Fortællinger fra de steder man ikke kommer eller hører om. Derfor er det også sjovt, at hele koncerten startes med et klip fra en TV-kanal med et lidt andet verdenssyn.

“And we hate po-po, wanna kill us in the streets for sure.”

“I don’t like it.”

To værter på Fox News sidder og nedsabler en af Kendrick Lamars tekster om politibrutalitet. Lige nu er de dog på en storskærm i Ørestaden. To sekunder senere eksploderer scenen nærmest bogstavelig talt, og dér står han i en røgsky.

“I got I got I got royalty, got loyalty inside my DNA”.

Han starter med sangen, der definerer ham som dét, han er: En ung mand opvokset i Compton i Californien. Og alle de ting der som følge af dét, er i hans DNA.

Ingen slid på stolesæderne

Det kan godt være at den nye koncertarena er beklædt med omkring 10.000 siddepladser. Bestyrelsen kan dog notere sig lige præcis 0% slitage på dem. Hele salen har rejst sig op og sætter sig ikke ned igen. Tværtimod letter de blot yderligere for hver gang Kendrick Lamar smider en af sine eksplosive anthems ud over scenekanten.

'King Kunta', 'Goosebumps', 'Swimming Pools', 'Backseat Freestyle' og 'Loyalty' rammer os den første halve time.

Musikken er så høj, at den ikke er til at ignorere. Eller overdøve. Hvis man var kommet for at drikke fadøl og tale fodbold, så er dette ikke koncerten.

Hvis man er kommet for at se vor tids mest betydningsfulde rapstjerner vise, hvorfor han har opnået denne position, bliver man til gengæld ikke skuffet.

Han er ankommet i form af sit alter ego Kung Fu Kenny. Iført en hvid, asiatisk-inspireret dragt, leverer han en af de præstationer, man kender fra samurai-film. Én mand alene mod verden. Med ekstrem teknik, nærmest overmenneskelige evner og et ærefuldt moralkodeks har han tænkt sig at vise, at han er den største.

Knivskarpe rim og messende fællessang

Og han ER overbevisende. Igennem hele koncerten leverer han sine vers og omkvæd med overskud og præcision. Dét i sig selv er en bedrift, når nu han hverken har medbragt back-up rapper, og han trods alt er manden bag nogle af de mere komplicerede rimmønstre, vi har hørt i nyere tid.

Han har et mindre band med, som skjult bag en af storskærmene giver de mere soulfulde numre et ekstra skud akustisk kærlighed. Dog er samme band ved at ødelægge et helt skarpt beat som 'Collard Greens' ved at sovse det ind i underlig guitar. Som at scratche indover en Rolling Stones-koncert.

Med en afsluttende salve bestående af blandt andet den eksplosive banger 'M.A.A.D. City', fællessang på 'Bitch Don’t Kill My Vibe' og Black Lives Matter-hymnen 'Alright' - som førnævnte Fox News vært citerede fra - har Kendrick Lamar bragt salen på det absolutte kogepunkt, da han smider det ultimative trumfkort. 'Humble'.

Dét er her, at han undervejs stopper beatet og tier stille, mens hele salen bare fortsætter sangen i et minuts tid, som om intet var hændt. Mosh pits formes. Folk hopper. Alle råber. Da han starter sangen forfra og spiller den i fuld længde forløses energien endnu vildere.

- Man, that’s love right there.