Annelene på 26 var 'lidt mærkelig' i folkeskolen: Nu satser hun alt på sin drøm

Hun skilte sig ud i skolen, fordi hun er vild med at spille violin. I dag går Annelene Toft på konservatoriet og øver sig op til 12 timer om dagen.

Jeg var ærlig talt lidt ude at skide.

Jeg har spillet violin hele mit liv og fået masser af undervisning. Min store drøm har altid været at komme ind på musikkonservatoriets folkemusiklinje, så da jeg var 22 år, søgte jeg ind.

Og jeg fik et afslag.

Jeg var fuldstændig slået ud oven på den besked.

I stedet for at komme direkte ind, var jeg endt på venteliste. Det var et hårdt slag for mig. I min omgangskreds var jeg den eneste på min alder, der dyrkede det her, så jeg havde ikke tidligere oplevet konkurrence på den måde.

I samme periode blev mine forældre skilt, og mit privatliv var noget rod, så hele den tid var en af de hårdeste perioder i mit liv. Men det er også i de hårde perioder, at det er vigtigst, at man holder fast i musikken. Så jeg blev med at spille og øve mig hver dag.

Tre måneder senere stod jeg til en koncert på en folkemusikfestival, da jeg fik beskeden om, at jeg var kommet ind. En af de studerende havde søgt om orlov, og derfor var der nu plads til mig. Det blev til en virkelig god brandert den aften.

(Foto: Martin Fält © Dr)

Som teenager er det sgu ikke det fedeste i verden at sige, at man spiller folkemusik.

Jeg tror måske, mine klassekammerater syntes, at jeg var lidt mærkelig. I folkeskolen handler det hele meget om, hvad andre folk tænker i de år.

Hvordan ser du ud, er du god nok, og skiller du dig for meget ud fra mængden? Der er violin og folkedans altså ikke de ting, man scorer flest point på.

Men for mig er folkemusikken det mest naturlige i verden. Begge mine forældre spiller selv folkemusik, så jeg er nærmest flasket op med det.

Som helt lille stjal jeg min mors violin. Så smækkede jeg den op på sofabordet og sad der og filede med buen. Jeg var fire år gammel, og jeg har spillet lige siden.

(Foto: Martin Fält © Dr)

Gennem min barndom tog jeg hver eneste sommer med mine forældre til folkemusik-stævner. Så spillede vi musik og dansede folkedans sammen med en masse andre.

Jeg er faktisk enormt taknemlig over, at jeg har oplevet den slags familieferie.

Der er nok mange, der tager på ferie med deres familie uden rigtig at lave noget sammen, men vi har altid haft folkedansen og musikken, som har bundet os sammen. Jeg tror, at det har givet mig et tættere forhold til mine forældre.

Jeg tager faktisk stadig til folkedansstævner med min far - og jeg synes stadig, at det er det fedeste i verden

(Foto: Martin Fält © Dr)

Jeg bruger nok alt imellem to til tolv timer om dagen på at spille violin og nørde musik. Heldigvis har jeg så hård hud på fingrene, at det ikke gør ondt længere.

Jeg kan få rigtig dårlig samvittighed, hvis jeg ikke spiller hver dag. Det lyder mærkeligt, men jeg føler lidt, at violinen er en levende organisme, og hvis den ikke bliver spillet på, så bliver den ked af det.

Det er vildt plat, men jeg føler, at violinen forventer det af mig – og hvis jeg ikke gør det, får jeg vildt dårlig samvittighed.

Mit værste mareridt er at blive døv. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvad jeg ville gøre, hvis jeg fik et handicap, der gjorde, at jeg ikke kunne spille musik.

(Foto: Martin Fält © Dr)

Musik og det at spille musik, snakke om musik og tænke på musik fylder nok 95 procent af mit liv. Og de sidste fem procent er de gange, hvor jeg bliver mindet om, at der altså også er andet her i verden end musik.

Alt, hvad jeg gør, har noget med musik at gøre, og næsten alle mine venner er musikere.

Derfor er det også helt fantastisk at gå på musikkonservatoriet. At kunne bruge så meget tid på at spille musik og udvikle mig som musiker, det er virkelig privilegeret.

I sommers blev jeg færdig med min kandidat, men jeg vil virkelig gerne fortsætte med at nørde og udvikle min folkemusik.

Derfor har jeg søgt ind på en særlig solist-linje her i Esbjerg, som jeg håber, jeg kommer ind på.

(Foto: Martin Fält © Dr)

Det værste, folk kan sige, er; ’Folkemusik, hvad er det?’ Men det er også dem, der er fedest at spille for, fordi de ikke har nogle fordomme eller forventninger.

For fordomme er der mange af. Mange tror, at vi er en flok gamle mennesker i nissetøj, der danser folkedans dagen lang. Og folkedansen er selvfølgelig en traditionel del af folkemusikken, men det er jo kun én del af det.

Jeg ville ønske, at der var flere i Danmark, der vidste, hvad folkemusik var. Ja, den er nichet og nørdet, men den kan meget mere end det. Jeg ville ønske, man kunne komme fordommene til livs.

Tænk, hvis jeg kunne lave et folkemusiknummer, som også kunne blive spillet på P3. Et hit. Det ville være drømmen.

Men for at det skal ske, skal jeg også lave noget musik, som er meget mere mainstream. Og hvor langt kan man så gå? Hvor er grænserne for, hvornår noget stadig er folkemusik?

Jeg gad godt skabe et hit, der lå lige i midten af det hele. Det ville totalt være drømmen, hvis jeg skabte noget folkemusik, som danskerne faktisk kunne forstå. Det ville være en mission accomplished.

(Foto: Martin Fält © Dr)

Jeg tror, at mange af os på musikkonservatoriet er bekymrede for, hvad der skal ske, når vi er færdige. Vi får tit at vide, at det er en hård levevej at være musiker, og at vi har valgt et fag, hvor man lever af kærligheden til det og ikke af pengene.

Når man ikke hedder Kim Larsen eller Medina, så handler det om at spille en masse, så man kan tjene nogle penge. Små koncerter, kirkekoncerter, 50 års-fødselsdage. Det kan være alt muligt.

Nogle gange tænker jeg, om det er den forkerte vej, jeg har valgt at gå - men jeg ved absolut heller ikke, hvad jeg ellers skulle.

Mit mål er bare at bruge så meget tid på musikken som muligt. Og hvis det så betyder, at jeg må arbejde på en bar ved siden af for at få økonomien til at hænge sammen, så gør jeg gerne det.

Det skal nok gå, selvom det også bliver hårdt. Nu har jeg brugt mere end to tredjedele af mit liv på det her, så jeg giver fandeme ikke op.

(Foto: Martin Fält © Dr)

GODE RÅD FRA EN FOLKEMUSIKER

  • FREDERIK THYBO er violinist og kendt fra bandet Cody, der blandt andet spiller folkemusik og alternativ country. Han har spillet med mange forskellige kunstnere i et hav af genrer. Her kommer han med tre gode råd til fremtidige folkemusikanter:

  • NETVÆRK, NETVÆRK, NETVÆRK - Det, der har gjort den største forskel for mig, var at møde mennesker. Man kan være dygtig og mestre sit instrument, men det er netværket, der baner vejen for dig. Dem, jeg kan takke for min succes, er i høj grad mine medmusikanter. Når man er ude at spille, så møder man nogle mennesker og falder i snak. Så kan de huske en næste gang, de står og mangler en violinist. Det kan lyde corny, men networking virker altså.

  • FIND DIN EGEN LYD - Det er vigtigt at finde ud af, hvad man selv elsker ved at spille og skrive musik, og så gå efter dét. Dyk ned i dit univers og find din egen lyd. Det kan tage mange år, før man finder kernen i ens egen lyd og finder noget, som andre også kan se en musikalsk værdi i.

  • VIS DIG FREM - Sig ja til alle de koncerter, jam-sessions og spillejob, du kan komme i nærheden af. Har du et talent, så kom ud og vis det til verden.

Facebook
Twitter