ARKIV-VIDEO Se dansk rockkonge fortælle om sit rock'n'-roll-eventyr

I 2006 mødte TV Avisen Danmarks nu afdøde rockkonge Ib Jensen for at mindes 50-året for de rockende rytmers indtog i Danmark.

- didli-dub-bi-bab-bu-bab-rock-'n'-roll! Sådan blev de tidlige rocksange skåret, ifølge nu afdøde Ib "Rock" Jensen.

Men det var først, da danselæreren Børge Kisbye besluttede at holde en stor rockkoncert i KB-Hallen i 1956, at den daværende sadelmagerlærling Ib Jensens rytmer indtog den danske rockscene for alvor.

- Jeg havde nogle bevægelser, som jeg ikke anede, hvor kom fra, forklarer den karismatiske musiker, mens han fægter op og ned med armene.

- Det gjorde det åbenbart til en succes, siger Ib Jensen, da TV Avisens rockreporter Claus Hagen Petersen i 2006 interviewer ham i hans kolonihave.

Ib Jensen til rockbraget i KB-Hallen i 1956.

Efter koncerten i KB-Hallen blev karakteren Ib 'Rock' Jensen født.

- Det var en meget stor overraskelse at hente avisen og se, at jeg både var på forside, midterside og bagside. Der stod, at Danmark har fået en ny Elvis Presley. Det var helt enormt, slutter Ib Jensen med et stort smil.

Se portrættet af Danmarks første rockkonge øverst.

Facebook
Twitter