ARKIV-VIDEO Se Nirvana indtage Roskilde Festival

Lørdag er det 20 år siden, at Nirvana-forsangeren Kurt Cobain tog livet af sig selv i en alder af kun 27 år.

Et enkelt skud en lørdag for 20 år siden - og rockverden var forandret for altid.

Tynget af depression og med kroppen fyldt med heroin og beroligende medicin valgte den kun 27-årige ikoniske Nirvana-forsanger Kurt Cobain at forlade denne verden.

To år tidligere - i 1992 - gæstede han og resten af Nirvana Roskilde Festival, hvor bandet gav koncert umiddelbart efter, at Danmark havde tæsket tyskerne i fodbold og snuppet EM-trofæet.

Eneste koncert i Danmark

Koncerten blev bandets eneste på dansk grund, og det lykkedes DR at fange de tre unge grunge-helte til et kort interview.

I videoen øverst i artiklen kan du se interviewet med Kurt Cobain, bassist Krist Novoselic og trommeslager Dave Grohl. Herunder kan du se klip fra Nirvanas Koncert på Roskilde Festival.

Tip: Tænd for din radio lørdag og lyt med, når 'P6 BEAT elsker Nirvana' fra klokken 10.30 og seks timer frem.

Facebook
Twitter