Avicii gik bort alt for tidligt. Her er 5 højdepunkter vi vil huske det svenske DJ-geni for

P3s Mads Gundersen peger på højdepunkterne i den svenske musiker og producer Aviciis alt for korte karriere.

Avicii under en koncert i Miami, USA, i 2015. Året efter lagde han live-koncerterne på hylden og koncentrerede sig om pladestudiet. I går blev den svenske musikpioner meldt død, bare 28 år gammel. (Foto: Tim Mosenfelder © 2015 Tim Mosenfelder)

Fredag aften blev den svenske stjerne-DJ og musikpioner Avicii meldt død, bare 28 år gammel.

Efter først at have slået sit navn fast i 2011 var han med til at gøre EDM (elektronisk dansemusik) til allemandseje med en stribe hit og samarbejder.

På P3 lagde Mads Gundersen straks sit aftenprogram om og hyldede Avicii med masser af musik.

Her får du hans bud på fem numre, du bør kende med EDM-innovatoren. Fem numre, der indrammer karrieren fra starten som Tim Berg til de største hits i håndboldhallerne.

(Foto: Gabriel Olsen © Getty Images)

Seek Bromance

Efter et par år med mindre udgivelser kom startskuddet for Avicii i 2010. Det skete under navnet Tim Berg - næsten kunstnerens borgerlige navn, der dog er Tim Bergling.

'Seek Bromance' gik top 20 i mange europæiske lande og gav også Avicii en guldplade i Danmark.

0:00
(Foto: Tim Mosenfelder © Getty Images)

Levels

- For mange er det et rigtig håndboldhal-nummer, siger Mads Gundersen om 2011-hittet 'Levels', der dog også blev Aviciis helt store gennembrud.

Nummeret sampler Etta James 'Something's Got a Hold on Me' fra 1962'. Det gik top 10 i mange lande og peakede som nummer 1 på hitlisterne i Norge og Sverige.

0:00
(Foto: Xavi Torrent © Getty Images)

Wake me up

Førstesinglen fra Aviciis debutalbum 'True'blandede EDM op med soul og country. Resultatet fik mange til at spærre øjnene op, og sangen blev et nummer 1 hit i sommeren 2013.

- Det er et klasse eksempel på, hvordan han arbejder sammen med andre musikere og leverer hits med tekst, som man kan synge med på, siger Mads Gundersen om nummeret.

0:00
(Foto: Ollie Millington © Getty Images)

Hey Brother

Tredjesinglen fra Aviciis debutalbum holdt også kadencen oppe med et væld af nummer 1-placeringer verden over. Og så er det ifølge Mads Gundersen en essentiel Avicii-skæring:

- Det er et sjovt clash mellem country/folk og så EDM. Crossover-genrerne blev en af grundene til at han fik EDM gjort til allemandseje.

0:00
(Foto: Rich Polk © Getty Images)

Lonely Together

I 2015 udkom Aviciis andet album med titlen 'Stories' - og året efter afholdt han sin sidste liveoptræden nogensinde på grund af helbredsproblemer.

Det var dog ikke slut med musikken, for så sent som i august sidste år slap han EP'en 'Avici (01)' hvorfra 'Lonely Together' stammer.

Det er den engelske sangerinde Rita Ora, der står for vokalarbejdet på sangen, der som single blev Aviciis sidste udgivelse.

0:00
Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk