Beyoncé sætter dagsordenen: Hvis ikke hende, hvem så?

PORTRÆT: Med weekendens surprise-udgivelse af ’Lemonade’, har Beyonce (igen) taget internettet med storm. DR Kultur tegner et portræt af kvinden, der insisterer på at ’run the world’ på sin helt egne præmisser.

Beyoncé har formet sin karriere som musiker gennem næsten 20 år - og formår at forny sig og overraske hver gang, hun udgiver nyt. (Foto: Kevin Winter © 2009 Getty Images)

Når Beyoncé Carter-Knowles har noget på hjerte, så lytter man.

I hvert fald slog hun denne weekend fast med syvtommersøm, at rygter, hype og overraskelsesudgivelser har gjort PR og reklame overflødigt i den 34-årige sangerindes verden.

Det skete, da hun udgav en times lang musikvideo under navnet ’Lemonade’. Den blev stærkt efterfulgt af et traditionelt album af samme navn – og internettet kan ikke få armene ned: Queen B har gjort det igen.

- I en æra, hvor pop ikke synes at have de store budskaber, er der naturligvis noget ganske opløftende ved en kunstner, der netop siger noget, skriver for eksempel The Guardians anmelder om ’Lemonade’.

Men det er ikke første gang, Beyoncé ’snigudgiver’ nyt materiale: i 2013 udgav hun – ud af det blå – sit femte soloalbum med titlen ’Beyonce’.

Det kravlede hurtigt til tops på Billboards top 200, og blev desuden det hurtigst sælgende album i iTunes’ historie, med over 800.000 solgte albums, og blot tre dage på bagen.

Men Beyoncé er ikke blot en af vor tids største og bedstsælgende popstjerner.

Spørger man magasinet Forbes, rangerer hun også som den mest magtfulde kvindelige celebrity, og den 34-årige sangerinde har da også – blandt andet med sin seneste single ’Formation’ – markeret sig som en stærk politisk stemme på den amerikanske popscene.

Revolutionerede måden at lave pop på

Beyoncé tog sine helt spæde skridt i musikkens verden i 1993, da hun som otteårig var en del af gruppen Girls’ Tyme. Gruppen - der desuden har fået spilletid på nummeret ’Flawless’ fra 2013 – fik hurtigt Beyoncés far, Mathew Knowles som manager.

Senere – og flere forskellige medlemmer efter – ændrede han gruppens navn til ’Destiny’s Child’. De slog for alvor igennem i med albummet ’Writings on the Wall’ i 1999, og nød – sammen med flere andre pigegrupper såsom TLC og All Saints – godt af en voldsomt populær og voksende pop- og RnB-scene.

Men spørger man Sandie Westh, der er radiovært på P7 Mix og dedikeret Beyoncé-fan, gjorde Destiny’s Child gjorde noget særligt, der på mange måder har dannet grundlag for Beyoncés succes i dag:

- De var anderledes, fordi de revolutionerede den måde, vi tænkte pop på, ved at blande genren med RnB, forklarer Sandie Westh.

Destiny’s Child sammen med Mathew Knowles i 2000 (Foto: Pam Francis © (c) Getty images)

Dengang var dét at blande genrer, nemlig ikke en selvfølge, fortæller radioværtinden. Og lytter man til det nyeste udspil fra Beyoncé, finder man en næsten skizofren blanding af blandt andet reggae, country og blues.

- Den musikalske nyskabelse har hun holdt fast i. På ’Lemonade’ findes for eksempel ’Don’t Hurt Yourself’, som er langt mere rocket, end man har oplevet hende før, lyder det fra Sandie Westh.

Bange for feminismen

De politiske budskaber fra Beyoncés side tog allerede form i Destiny’s Child, hvor ’Independent Women Part 1’ er et godt eksempel på et nummer, med et seriøst girlpower-budskab.

Alligevel har det taget tid for Queen B at tage titlen som feminist på sig:

- Jeg har altid opfattet mig selv som feminist, selvom jeg har været bange for ordet, fordi folk tillægger det så meget betydning, siger hun i en kortfilm fra 2014, der (selvfølgelig) blev offentliggjort uden varsel.

Det var da også først med udgivelsen af albummet ’Beyoncé’ i 2015, at hun for alvor markerede sig også med en stærk, erklæret feministisk stemme, der tillod sig at være vred – og tale op mod en mandsdomineret branche, der ikke ligefrem opfordrer kvinder til at stile mod toppen.

Det mest radikale, politiske budskab fra sangerindens side til dato, kom dog i pausen under Super Bowl i år. Her optrådte hun med den nyeste single ’Formation’, der bærer flere referencer til Black Panthers, Black Lifes Matter-bevægelsen og Malcolm X.

Den optræden affødte blandt andet stort opslåede varsler om en demonstration imod Beyoncés black pride-budskab i bedste sendetid.

På dagen for demonstrationen var der dog flere mennesker, der støttede op om sangerinden end omvendt.

Ifølge P7’s Sandie West, kan Beyoncé på mange måder beskrives som en moderne borgerrettighedsforkæmper, der bruger sin centrale plads i populærkulturen, til at sprede budskaber om uretfærdigheder, som sangerinden oplever på egen krop til hverdag.

Og selvom Beyoncé om nogen forstår, hvordan man iscenesætter og markedsfører et produkt, finder Sandie Westh det ikke realistisk, at de klare politiske budskaber skulle være et led i en gennemtænkt og velsmurt markedsføringsmaskine:

- Så kynisk tror jeg ikke hun er. Det virker som om, hun gradvist er blevet mere bevidst om verden omkring hende – en proces, som mange af os går igennem, forklarer hun og tilføjer:

- Så hvis ikke verdens største kvindelige popstjerne skulle bruge sin position til at sætte dagsordenen, hvem skulle så?

Ikke nogen gennemsnitlig bitch

Skal man være lidt tacky, kan man måske sige, at Beyoncé med sin nyligt udgivne album, har formået at brygge saft på de citroner, som livet har givet hende.

Selvom der længe har kørt løse forlydender om, at hendes mand Jay Z, har været hende utro, tog rygterne for alvor fart i maj 2014, da videomaterialet fra et overvågningskamera i en elevator, sivede ud på nettet.

Her kunne hele verden se Beyoncés søster Solange, lange ud efter Jay Z i raseri, mens Beyoncé står – noget mere rolig - ved siden af.

Og selvom historien ikke er blevet bekræftet, har det nye album (og det visuelle album, ikke mindst) reference på reference til svigt, sorg, vrede og svigt igen.

- Who the fuck do you think I am. You ain’t married to no average bitch, boy, nærmest skriger Beyoncé på nummeret ‘Don’t Hurt Yourself’, der er en duet med Jack White.

Bliver på tronen længe endnu

Det er nyt, at Beyoncé i så stor stil lukker op for posen med familiære og private hovedpiner – men det er ikke noget dumt træk, mener Sandie Westh.

- Beyoncé har altid fremstået som en meget stærk kvinde, der har prædiket empowerment til andre kvinder – og så er gået hjem til sin mand bagefter.

- Men med ’Lemonade’ viser hun, at hun har været såret – hendes mand har formentligt være utro – og at hun er fucking rasende. Det er så befriende, at hun endelig viser følelser og sårbarhed, lyder det fra radioværtinden.

Netop evnen til at forny sig, udvikle sig og træde ind på arenaer, der ikke altid har været hendes, er sangerindens helt store force, lyder det fra Sandie Westh. Og selvom Beyoncés overraskelser efterhånden ikke kommer som overraskelser længere, formår hun stadig at slå benene væk under sine fans.

- Beyoncé er ikon for 00'ernes generationer. Det her er tredje årti, hun leverer musik til, og det er svært at se, hvordan hun skulle kunne gå af tronen nu. Hun peaker ikke kun nu. Hun har peaket i mange år og hun bliver deroppe lang tid endnu.

Videoen ’Lemonade’ kan ses på HBO og Tidal, mens albummet indtil videre kun er udgivet på Tidal.

Facebook
Twitter