Blachman giver dig jazzlektier for: Man har ikke forstået en skid, hvis musikken ikke udvikler sig

I anledning af Vinterjazz anbefaler ’X Factor’-dommeren jazznumre fra sit eget bagkatalog.

Thomas Blachman bag trommerne til en koncert i DR Koncertsalen i 2013. (Foto: TORBEN CHRISTENSEN © Torben Christensen)

Hver fredag aften sidder over en million danskere og ser på en jazzmusiker i tv.

Det er ikke sikkert, du er klar over det, men før Thomas Blachman blev en ordjonglerende 'X Factor'-institution, var han internationalt anerkendt jazztrommeslager og komponist.

Og Blachmans hjerte banker fortsat for genren, som hele februar bliver fejret med festivalen Vinterjazz, der har koncerter over hele Danmark.

I den anledning guider Blachman dig her i gennem højdepunkterne i sit eget bagkatalog, der både rummer klassiske jazznumre og legesyge genrehybrider.

'Statements' (1987)

- Jeg fandt ud af, at man kunne spille jazztrommer, så jeg tog til USA for at studere musikteori og kompositionslære.

I 80'erne var der flere folk på scenen end blandt publikummer i salen herhjemme, der var noder på scenen, så man måtte gå i opposition.

Da jeg kom hjem som 24-årig og færdiguddannet, komponerede jeg på en speciel måde, mest i kvintetform, det var metriske modulationer, polyfonisk, virtuost ensemblemateriale.

Jeg lavede jeg et band, Page One, hvor jeg præsenterede den her måde at skrive på, for eksempel nummeret 'Statements'.

Vi øvede som sindssyge og rejste rundt i hele Europa. Det var ren eufori.

0:00

'From the Bottom of My Heart' (1990)

- Så vil jeg gerne springe lidt. Jeg lavede min første soloplade, 'Love Boat'.

Det første nummer er sgu et meget smukt lille nummer, en slags romantisk vals, det kan noget.

0:00

'Aphorisms' (1993)

- Jeg købte en sampler i 1986, for man har jo ikke forstået en skid af jazzen, hvis jazzen ikke udvikler sig. De fleste jazzmusikere sagde, at jeg satte mig mellem to stole: "hvad fanden har du gang i?".

Jeg begyndte at loope ting og få rappere på, og der begyndte at ske en synergi. ’Jazzmataz’-pladen kom en måned før min egen, røde plade ('The Style & Invention Album' fra 1993 med Remee og Al Agami, red.).

Jeg kunne fornemme en udvikling i den her retning, det var mirakuløst. 'Aphorisms' var det første nummer, jeg lavede med dem.

0:00

'Move to the Moon' (1995)

- Efter den røde plade ringede Caroline Henderson til mig og sagde "jeg vil gerne lave noget, der er dit, Blachman".

Det ville jeg også gerne!

Så hun kom ud til mig, og vi komponerede et nummer, 'Move to the Mood', der er fuldstændig syret jazz. Det har så meget af jazzen i sig.

0:00

'Miracle' (1997)

- Senere lavede jeg pladen 'Four Corners of Cool' med Remee og Al Agami.

Der er mange forskellige ting på den, det er et fuldstændigt sammensurium af tusind stilarter, men det er stadig med jazz som udgangspunkt.

0:00

'The Boom' (1998)

- Jeg havde pladeselskabet ManRec (i 1998-99, red.), hvor jeg blandt andet udgav Mark Linn.

Han var 22 år, det lød superfriskt og cool, han sang i falset, det eneste, vi har (som akkompagnement, red.), er whiskers på trommerne og en superfed bas, jeg samplede fra Serge Gainsbourg.

Super farverigt nummer, det er så sejt, det lyder som noget, der kunne være lavet i dag.

0:00
Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk