Comebacks og powerkvinder: 10 højdepunkter fra året i dansk pop

P7 MIX-vært Mathias Buch Jensen gør status og kigger i krystalkuglen for næste års tendenser

Da Martin Hedegaard aka. SAVEUS optrådte ved P3 Guld satte han højvandsmærke for popåret 2015 (Foto: DR / YouTube)

Det går godt i dansk pop. Spørg bare Stine, Lukas, Karen og Martin, som er nogle af dem, der nok vil gå ud af 2015 med et smil på læben. Og hvad fik os popfans så? Både flotte comebacks, international succes og gøglede ørehængere.

I anledning af, at der er Gaffa Prisen 2015 i aften (læs mere her), bringer vi 10 nedslag fra året i dansk pop i vilkårlig rækkefølge:

1. Gulddrengen fra Christiania

Soulpop fra Christiania kan nå langt. Lukas Graham har formået at bygge videre på sin lyd og bringe den nye steder hen - og så er han en pissegod sanger! Han virker som én, der aldrig har lavet andet end at stå på en scene, hvilket et to gange udsolgt Forum er bevis på (svarer til 20.000 billetter). Lige nu bliver han seriøs prioritet på sit amerikanske selskab, der kaster mange penge efter ham for at få hans navn ud. Hvis der er én dansker ud over MØ, der har mulighed for at blive stor i udlandet, så er det Lukas Graham. Kort sagt: Han er hele pakken.

2. Keys undervurderede opfølger

Det er nærmest umuligt at gentage et så succesfuldt gennembrud som Marie Keys, men på ’Tænker Du Vi Danser’ slipper hun ganske godt fra det. På det nye album gik hun fra en elektronisk og kølig lyd til en mere varm, eftertænksom og mere organisk lyd. Salgsmæssigt nåede den ikke højderne fra ’De Her Dage’ fra 2012, men hun formåede at betræde nyt territorium og understrege sit værd som sanger og sangskriver.

3. Poppens Fugl Fønix

Et af årets absolutte højdepunkter. Ud over at SAVEUS' P3 Guld-optræden er sindssygt godt eksekveret, så er historien bag ¾ dele af fortællingen. X Factor-vinderen, der trækker sig tilbage frem for at ride på bølgen af eksponering, og genopstår med et helt nyt udtryk. Det er rørende og sjældent, at man ser det i pop. Selvom det hele er professionelt iscenesat af folkene bag, så havde vi ikke snakket om det, hvis Martin Hedegaard ikke havde leveret en helstøbt optræden. Over 300.000 har set klippet på YouTube indtil videre.

4. Popstjerne i 9. klasse

Okay, tal om en landeplage! Det er total optur, at Cisilia bliver stjerne, før hun overhovedet når at gå ud af 9. klasse. Det ser man sjældent. Jeg er allermest imponeret over den sikkerhed Cisilia agere med, for hun virker væsentligt ældre end 16 år med den attitude og power, hun lægger for dagen. Kæmpe inspiration for aspirerende popsangere.

5. Hittet ingen havde spået

Ved første lyt kunne man ikke spå, at Major Lazer, Dj Snake og MØs ’Lean On’ blev et hit. Det var alt eller ingenting, og nu blev det alt - hvilket vil sige den mest streamede sang på Spotify. MØ passer jo ikke ind i en skabelon. Hun krydser grænser og bygger broer mellem noget indie og noget poppet og klubbet, samtidig med at hun er rowdy og har en kvindelig power i sig. Hvis man skuer mod 2016, så kan MØs succes betyde, at udlandet begynder at interessere sig endnu mere for den danske scene - en form for lemmingeeffekt.

6. Mere end Helmig

Selvom der er tusindvis, der har sammenlignet Thøger Dixgaard med Thomas Helmig, fordi vi elsker at sammenligne, så giver det alligevel god mening. Han har groove, varme, og det lyder godt – ’Blød Indeni’ er mit yndlingsnummer. Thøger Dixgaard er en dansk soulpop-sanger, som jeg forventer mig endnu mere af for 2016, og hvem ved, måske bliver han sat sammen med nogle dygtige sangskrivere, der kan gøre fortællingen om Thøger Dixgaard endnu mere markant.

7. Powerkvinde

Det var i år, at Stine Bramsen slog sit eget navn fast og viste, at hun er en sangerinde i sin egen ret. Hun er gået fra Alphabeats pastelfarvede power-pop til en massiv lyd, der rummer gospelkor, soul, powerkvinde-budskab og frem for alt, hendes store stemme. Teknisk set er hun en af de bedste sangerinder, vi har.

8. Crooner med ild i øjnene

Manden bag et af årets store soulhits ’On The Way Down’, Patrick Dorgan, synger som om, at han aldrig har gjort andet, og så har han en croonervokal, der emmer af levet liv med masser af nerve og nærvær. Han har ild i øjnene. Ligesom på Adeles nye plade, så lyder det bare lækkert – som et nystemt flygel. Patrick Dorgan tilføjer så meget personlighed, at man føler sig hensat til en tilrøget jazzklub med et glas whisky i hånden.

9. Charme, popmusik og lækkert hår

Selvom Anthon og Thor kun fik en fjerdeplads i årets X Factor, så fik Citybois sat sig selv på dagsordenen på en måde, som ingen havde forudset. Deres musik trænger måske til et selvstændigt udtryk, men deres charme, personlighed og attitude fejler intet. Faktisk har vi ikke set noget tilsvarende, siden Niclas og Jannik slog igennem i midten af nullerne.

10. De uforudsigelige gøglere

Bølgen med dansksproget poppet reggae og dancehall har efterhånden nogle år på bagen. Men hvis der er nogle, der surfer på toppen af den, så er det Djämes Braun. De bor i et uforudsigeligt univers, der både kan være fjollet og seriøst, og som er svært at få ud af hovedet igen. Djämes Braun spiller for 5-85 år, fordi deres tekster og produktioner er gode og ørehængende.

  • Mathias Buch Jensen er vært på bl.a. P7 MIX Møder og P7 MIX Maraton.

  • Inde i ham banker et stort pophjerte, og U2's‘Achtung Baby’ har været hjørnesten hans musikopdragelse.

  • Værten har ifølge sig selv ingen guilty pleasures eller musikalske tabuer.

Facebook
Twitter