Dancehall-geniet TopGunn vil til tops

2013 tyder på at blive TopGunns år. Efter at have været ’ham fra Kidds slæng’ har den allestedsnærværende sanger, producer og Cheff-medstifter et dancehallalbum på vej

2013 tyder på at blive TopGunns år. Efter at have været ’ham fra Kidds slæng’ har den allestedsnærværende sanger, producer og Cheff-medstifter et dancehallalbum på vej (Foto: Peter Stanners)

TopGunn blev kendt som en del af berygtede og berømte Cheff Records, og har efter eget udsagn 'drukket, knaldet og røget' igennem imellem bidrag til landeplager som Kidds 'Kysset med Jamel' og 'Fetterlein'.

Mens Kidd er blevet en mindre superstjerne i Danmark med egen dokumentarfilm, modereceptioner og primetime-opmærksomhed fra Clement Kjærsgaard, har 21-årige TopGunn, alias Oliver Gammelgaard, bestemt ikke kun fordrevet tiden med førnævnte aktiviteter. Udover solotracks og diverse samarbejder, lægger den hyperaktive producer, dj og sanger sidste hånd på et album.

Melodier der kan huskesFor musikekspert og P6 BEAT-vært Pelle Peter Jensen er TopGunn ikke mindre end en 'revolutionær inden for dancehall', som faktisk bare er en af de genrer, som TopGunns krøllede hjerne har forelsket sig i.

- Han er jo bare virkelig dygtig til at skære ind til benet. Simple, men effektive beats, og tekster med melodier, der kan huskes, fortæller radioværten, der ikke tøver med at kalde TopGunn - også kendt som Shaq Boosie - for en modig, nysgerrig og fremadskuende kunster.

Dumt og bredtHovedpersonen selv er mere uhøjtidelig om sit virke. Især når det gælder hans ventede album. - Det er poppede produktioner, men med elementer fra dancehall. Vi pakker det ind, så Camilla fra Vojens kan synge med, mens folk fra New York, der virkelige dyrker dancehall også kan være med, fortæller TopGunn, der heller ikke er bange for at bruge den udskældte autotune på albummet, der også byder på tekster som 'Du får tilbud for den røv du har'.

- Det er dumt. Men det bliver fedt og grineren, klukker manden lidt, der på trods af de distancerende prædikater faktisk selv tog styring med både produktion og mixing efter utilfredsstillende samarbejder.

Musik, ballade og pindeDen manøvre kan man tillade sig, når man har en bred musikalsk baggrund, der blandt andet peger på dagene efter rydningen af Ungdomshuset i 2007. Den genre, der siden har sat sit præg på hitlistemusikken, opdagede TopGunn her i sin undergrundsvorden.

- Der var jeg på gaden og lave ballade og høre musik og ryge pinde, fortæller Nørrebro-indfødte TopGunn.

Men baggrunden peger også tilbage på den tid, som musikmyter er spundet af: Succesraketten Cheff Records, der gik fra at være 'Bambi på isen til at vinde VM i kunstskøjteløb', som Pelle Peter Jensen smukt illustrerer det. For to år siden inviterede TopGunn en vens ven, Nicholas aka. Kidd, i studiet. Deres studeindspilning nummer to hed 'Kysset med Jamel', og den klingede succes.

Det hele væltede- Der gik to uger fra vi havde lavet nummeret, så ringede der nogen fra Staden og bad os spille derude. Så ringede der nogen fra Aarhus, og så ringede de fra Aalborg og så væltede det hele. Vi var sygt skæve og sygt fulde hele tiden. Vi gik fra bare at ryge hash til fem shows på en weekend," beretter TopGunn, der ved siden af begejstringen for den pludselige opmærksomhed fra damer og pladeselskaber også følte de mindre glamourøse sider af det, som han kalder 'at leve Nik & Jay-drømmen'.

Chef eller Cheff?

- Det kan godt være en udfordring at stå på scenen og arbejde sammen og så samtidig have en god vibe, hvis man skal lave nye sange og overholde aftaler. Så bliver det chefagtigt med den der 'det må du ikke'. Det skulle jo slet ikke være så seriøst.

Der er stadig tid til pjat og pjank, selvom det også kan blive for meget.

- Lige nu er jeg lidt træt af stå op kl. 16 og skulle drikke hver dag. Man kan faktisk godt blive træt af festaberollen. Fjollet at sige, men det går kun godt for musikken, hvis man er ude at være festabe. Men jeg elsker det hele.

Hør TopGunns program fra P6 BEAT, hvor han var gæstevært d. 17/1 her.

Facebook
Twitter