Dansk sangerinde før Bob Dylan-brag: Det største i min karriere

Den danske sangskriver Ida Gard går onsdag aften alene på scenen til den største koncert i sin karriere, når hun varmer op for Bob Dylan i Aarhus.

Den unge danske singer-songwriter Ida Gard varmer i aften op under publikum, før Bob Dylan giver koncert i Aarhus. (Foto: Thorsten Iversen)

Et af de største ikoner indenfor folk-, blues- og rockmusik Bob Dylan giver i aften koncert i Aarhus.Inden 'Uncle Bob' går på scenen, skal den unge dansker, der bærer det borgerlige navn Ida Østergaard, varme op under publikum med sit singer-songwriter-projekt Ida Gard.- Jeg er nervøs. Men jeg er også rigtig spændt. I går havde jeg kvalme, men i dag er det bedre, og jeg tænker, at jeg godt kan klare det, siger hun til DR Kultur.Dylan er en kæmpe kanonIda Gard vandt i 2008 DR's KarriereKanonen, og siden har hun vakt en del opsigt både i ind- og udland med sin skæve sangskrivning.

Alligevel er der ikke nogen tvivl om, at aftenens opvarmningsjob er det største i Idas karriere.- Det er lidt træls at sige, når det nu er et supportjob. Men det er jo det største øjeblik i min karriere. Bob Dylan er en kæmpe kanon indenfor sangskrivning. Folk omkring mig er også helt sådan: "Hvad?!", siger hun.Hørte om det i fitnesscenteretMuligheden for at varme op for Dylan kom helt uventet for Ida Gard, og hun måtte da også vente et par dage, før aftalen kom endeligt i hus.- Jeg hørte om det første gang for en uge siden, hvor jeg blev ringet op, mens jeg stod helt svedig i et fitnesscenter. Der var dårlig forbindelse, og jeg kunne kun høre navnet Bob Dylan blive nævnt, siger hun og fortsætter:- Dylans management skulle så høre mine sange, før de kunne sige endeligt god for mig. Men så fik jeg et opkald, mens jeg sad på café i fredags. Jeg sad bare helt stille med armene over hovedet. Det er ret uvirkeligt, siger Ida Gard.- Jeg har alt at vindeSelvom Ida Gard står overfor sin største musikalske oplevelse i aften, skal man ikke forvente, at hun "Dylanificerer" sine sange.- Min første indskydelse var selvfølgelig, at så måtte jeg tilpasse mit materiale til Dylans publikum, men planen er nu at gøre det så meget mig, som jeg kan. Det er jo blevet valgt, fordi de synes, at det passer godt til. Det bliver fedt, og jeg føler, at jeg har alt at vinde, forklarer Ida Gard.

Facebook
Twitter