Danske fans om Leonard Cohen: Han havde de ord, vi andre manglede

Natten til fredag spredtes nyheden om Leonard Cohens død. I dag brænder de sociale medier med minder, der har sat sig fast i folks bevidsthed.

Fredag vågende mange op til den triste nyhed om, at en af de mest legendariske sangere - den 82-årige Leonard Cohen - er gået bort.

Efter nyheden bredte sig, bugner de sociale medier med personlige reaktioner på den triste nyhed. Musikere som blandt andet Justin Timberlake og Jennifer Hudsom har hyldet den canadiske sangskriver på Twitter med rosende og følsomme opdateringer.

Men det er ikke kun på de udenlandske medier, at følelsesstormen har taget til. På blandt andet DR Nyheders Facebook-side strømmer personlige kommentarer ind, om hvad Leonard Cohen har betydet.

Især en kommentar går igen: Den canadiske sangskriver kunne sætte ord på noget, som vi andre ikke kunne.

Med både korte og simple beskeder som RIP og enkelte titler på hans mest populære sange til lange, personlige fortællinger bliver den canadiske sanger hyldet på Facebook.

"En følelse af varme om hjertet"

Leonard Cohen har været en del af manges liv, når de stod i særligt skrøbelige øjeblikke. Det er i hvert fald, det indtryk man hurtigt får, når man klikker sig igennem de mange kommentarer på Facebook.

Gode minder fra danske koncerter

Det er ikke kun teksterne og Leonard Cohens stemme, som sidder fast i danskernes erindringer - det er også de koncerter, mange har oplevet rundt i Danmark.

Blandt andet hans besøg i Odense og København har flere husket tilbage på og kommenteret på Facebook:

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk