Duo har lavet rockkopi af Abba-klassiker: Björn og Benny har givet thumbs up!

Da svenske Pale Honey hørte Abba-nummer til en fest, blev de så vilde med den, da de ville lave ny version.

- Godt gået, Björn og Benny.

Begejstringen er svær at skjule hos den svenske duo Pale Honey, der i går var forbi P6 Beat Rocker Koncerthuset.

Hverken Nelly Daltrey og Tuva Lodmark fra Gøteborg var født, da nummeret ’Lay All Your Love On Me’ udkom i 1980. Men alligevel blev de så betagede af nummeret, da de lyttede til det under en fest, at de besluttede sig for at lave deres egen udgave.

- Det er en meget glad sang, når man lytter til originalen. Så vi tog den og twistede den til noget crazy, siger Nelly Daltrey.

Artiklen fortsætter under videoen.

Se Pale Honeys version af 'Lay all yourlove on me' - live fra P6 Beat Rocker Koncerthuset

Er det ikke farligt at lave et cover af et så kendt nummer?

- Jo, de (Abba, red.) vil jage os. Selvfølgelig er det en svær opgave at udføre.

- Jeg synes, man skal være i stand til at gøre næsten alt, hvad du vil. Jeg synes, vi har lavet det med respekt, og vi har hele tiden været vilde med originalen. Det var mere med, at vi var i gang med at lave vores andet album. Vi var lidt trætte af vores egne ting, så vi sprang ind i studiet og indspillede coveret. Det var meget sjovt at lave noget andet, siger Nelly Daltrey.

Björn og Benny gav thumbs up

Har Abba reageret på jeres udgave?

- Vi ved ikke, om de har lyttet til den. Men vi har sendt en mail til Björn og Benny, og vi fik en mail tilbage fra en manager, som sagde, at Björn og Benny gav et thumbs up, siger Tuva Lodmark.

Inden P6 Beat Rocker Koncerthuset i går, kunne dr.dk’s brugere stemme på, om det var Pale Honeys eller Abbas version, der var den bedste. 36 procent af dem, der stemte, mente, at det var Pale Honeys version, der var den bedste.

- Vi har faktisk set afstemningen. Vi stemte også, men vi vil ikke sige, hvem vi stemte på, lyder det fra Tuva Lodmark.

- Vi regnede ikke med at vinde. Abba er gode, og de skrev originalen. De er store, og de bør vinde. Men I kan regne med mig, Björn og Benny, siger Nelly Daltrey.

Pale Honey er igen i både København og Aarhus senere i januar, når de er opvarmningsband for Iron & Wines to koncerter.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve