Efter 18 års pause: Dizzy Mizz Lizzy laver ny musik

Der er godt nyt til alle Dizzy Mizz Lizzy fans, det er nemlig blevet bekræftet, at det populære 1990’er-band vender tilbage med række koncerter og helt ny musik.

Sådan se trioen ud i 1990'erne, hvor de var et af de bedst sælgende rockbands i Danmark.

"DML2015" sådan lød det fra musikeren Tim Christensen på Facebook mandag den 20. oktober, og det satte gang i rygter om, at det populære band Dizzy Mizz Lizzy ville vende tilbage.På det tidspunkt ville den tidligere forsanger i bandet dog ikke kommentere yderligere på sin kryptiske besked.Men nu er det fastlagt, Dizzy Mizz Lizzy vender faktisk tilbage, denne gang dog ikke udelukkende med en 'Greatest Hits'-turné, men også med helt nye sange.Det skriver bandet i en pressemeddelelse.

Ny musik for første gang i 18 årTrioen bestående af Tim Christensen, Martin Nielsen og Søren Friis har nemlig netop været i studiet og indspille og nu vil de så for første gang i 18 år præsenterer ny musik. Deres sidste album var 'Rotator' fra 1996.De nye numre vil kunne høres for første gang, når bandet tager på turné i april/maj, 2015 og her vil de gamle 90'er klassikere også være med på programmet.

Ikke som tidligere turnéerSelvom Dizzy Mizz Lizzy gik i opløsning i 1998 har det ikke afholdt dem fra efterfølgende at slå pjalterne sammen til en genforeningsturné i 2010.Her blev billetterne revet væk og det der skulle have været seks koncerter, var før året sluttede i stedet blevet til over 50.På trods af succesoplevelsen med de tidligere genforeningskoncerter, følte trioen dog alligevel, at det skulle være anderledes denne gang.- Det var en fantastisk oplevelse i 2010, men vi blev også mætte. Det lå dog lidt i kortene, at det kunne være spændende at tage ud på en ny turné en dag, men hvis det skulle ske, var vi enige om, at så skulle det også være med nogle helt nye sange på repertoiret, siger Tim Christensen i en pressemeddelelse.Du kan høre Dizzy Mizz Lizzy på dr.dk/musik her:https://www.youtube.com/watch?v=SPEbtLqHa5E&list=UUM-xrVGt6Yd0N4cX-WO2edg

Facebook
Twitter