Guns N' Roses gendannet til intimkoncert

Der er ros fra en anmelder, der var en af de cirka 500 heldige til at se det legendariske rockband på scenen igen for første gang i 23 år.

  • Fansene mødte op med al deres udstyr fra 1990'erne, da de stillede sig i kø til de eksklusive billetter. Klik og se flere billeder fra de glade fans. (Foto: Robyn BECK © Scanpix)
  • Koncertbilletterne kostede bare 10 dollars, svarende til cirka 65 kroner. (Foto: Robyn BECK © Scanpix)
  • Flere hundrede mødte frem. (Foto: MIKE NELSON © Scanpix)
  • Den lange kø med fans. (Foto: MIKE NELSON © Scanpix)
  • Det var her, at Guns N' Roses spillede sin første koncert tilbage i 1985. (Foto: MIKE NELSON © Scanpix)
  • Koncerten blev annonceret bare et døgn før. (Foto: MIKE NELSON © Scanpix)
  • Mange ventede forgæves. (Foto: MIKE NELSON © Scanpix)
  • Nolge af de heldige fans, (Foto: Robyn BECK © Scanpix)
  • Guns N' Roses er tilbage. (Foto: Robyn BECK © Scanpix)
1 / 9

Guns N' Roses er tilbage.

Efter 23 års adskillelse var Axl, Slash, Duff og Dizzy igen tilbage på scenen sammen. Det skete 1. april til en intimkoncert på spillestedet Troubadour i Los Angeles, hvor bare 500 fans fik adgang.

Og skal man tro en af LA Weeks journalister, der var til stede, var det en overraskende god og solid oplevelse.

- Mens Axl mesterligt styrede publikum, svingede Slash sin økse rundt og styrede solo efter solo - også udover det Duff og Axl forventedem, og de to smilede ofte til hinanden, når Slash satte ild til guitaren, skriver Art Tavana.

Sidst bandet Slash og Axl stod på en scene sammen var til en koncert 17. juli 1993 på River Plate Stadium i Buenos Aires.

Siden blev bandet opløst, og flere af bandets medlemmer uvenner. Og selv om Axl Rose kørte Guns N' Roses videre uden Slash og Duff, var det aldrig hele det samme. Men fortiden var lagt på hylden denne aften.

- Bandet lød fedt, og jeg lagde ikke mærke til nogle musiske eller sangmæssige fejl, lyder det fra Art Tavana.

Blandt publikum var 50 særligt inviterede, herunder Lenny Kravitz, Jim Carrey, Andrew Dice Clay og Nicolas Cage. Alle var vidne til et band, der snart begynder en officiel turné i USA.

  • Fakta om det nye, gamle Guns N' Roses

  • Tilbage fra 1993-bandet var Duff McKagan på bas, Dizzy Reed på keyboard, Slash på guitar og naturligvis Axl Rose som sanger.

  • Selv om folk havde håbet på Steven Adler som trommeslager, var det Frank Ferrer, der styrede trommerne, mens Richard Fortus var guitarist. Bandet havde sågar fået sit første kvindelige medlem, nemlig modellen og musikeren Melissa Reese på keyboard.

  • Axl Rose skiftede vanen tro tøj fem gange.

  • Slash benyttede sig af fire forskellige guitarer.

  • Der blev ikke spillet nogle nye sange.

  • Selv om det ikke var tilladt med mobiltelefoner, er der kommet adskillige billeder og videoer ud fra koncerten.

  • Det var på selvsamme spillested, at bandet gav sin første koncert 6. juni 1985.