Her er den musik vi hører i hemmelighed

Rednex, Lou Bega og Wham! er nogle af de bands vi lytter til i smug, viser undersøgelse fra musiktjeneste.

Den flove fornøjelse; Spotify afslører en liste over de mest streamede 'guilty pleasure' numre. Nummer ét på listen er Lou Bega med 'Mambo No. 5' (billedet)

Det er ikke altid lige let at være cool. Du går ned af gaden dækket til af solbriller og attitude, men selvom dit ydre udstråler det nyeste indenfor alternativ indierock, rocker din øregang i det skjulte med på Rednex - Cotton Eye Joe.

Musiktjenesten Spotify har analyseret over 120.000 playlister under navnet 'Guilty Pleasure' for at bringe brugernes musikhemmeligheder frem i lyset. Det er blevet til en liste over de 10 sange, som folk helst vil holde for sig selv, at de streamer.

Ud fra denne analyse viser det sig, at verdens mest streamerede guilty pleasure-nummer er Lou Begas kæmpehit 'Mambo No. 5' fra 1999. Anden pladsen tages af Wham!s 'Wake Me Up Before You Go Go' fra 1984, skarpt efterfulgt af 'My Sharona' af The Knack fra 1979.

Top 10 over guilty pleasures ifølge Spotify

1. Mambo No. 5 - Lou Bega

2. Wake Me Up Before You Go Go - Wham!

3. My Sharona - The Knack

4. Don't Stop Believin' - Journey

5. Cotton Eye Joe - Rednex

6. You Spin Me Round (Like a Record) - Dead Or Alive

7. Who Let The Dogs Out - Baha Men

8. Never Gonna Give You Up - Rick Astley

9. U Can't Touch This - MC Hammer

10. Call Me Maybe - Carly Rae Jepsen

Du kan høre de forskellige guilty pleasures på dr.dk/musik

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve