Hvor er kvinderne? Mændene har magten på Spotify

2017 var ikke kvindernes år, når det gælder musik, viser Spotifys tal.

The Weeknd, Lukas Graham og Ed Sheeran er blandt de mest spillede musikere på Spotify i Danmark. (© Scanpix)

Mændene har klart førertrøjen på, når danskerne åbner streamingtjenesten Spotify for at lytte til musik.

De ti mest streamede musikere i Danmark er i år mænd. Hver og en.

På førstepladsen blandt de mest populære er Ed Sheeran. Andenpladsen går til Drake, mens danske Gilli ligger på tredjepladsen.

Det viser Spotifys liste over det mest spillede musik i 2017.

Blandt de mest afspillede danske musikere er det også kun mænd i topti. Gilli er på førstepladsen, derefter følger Kesi og så Gulddreng.

Samme mandlige overherredømme er der på topti over de mest streamede albums.

Kun på listen over de mest populære numre i Danmark har én enkelt kvinde kunne snige sig ind. Det er Julia Michaels med nummeret ’Issues’, der får en 9. plads.

Tendensen stemmer meget overens med de globale tal. Her topper blandt andre Ed Sheeran, Justin Bieber, Drake og The Weeknd listen.

Du kan se listerne over årets mest streamede musikere og numre på Spotify i Danmark her.

Mest streamede artister i Danmark

  1. 1

    Ed Sheeran

  2. 2

    Drake

  3. 3

    Gilli

  4. 4

    The Weeknd

  5. 5

    Justin Bieber

  6. 6

    Kesi

  7. 7

    Gulddreng

  8. 8

    Shawn Mendes

  9. 9

    Rasmus Seebach

  10. 10

    The Chainsmokers

Mest streamede danske artister

  1. 1

    Gilli

  2. 2

    Kesi

  3. 3

    Gulddreng

  4. 4

    Rasmus Seebach

  5. 5

    NODE

  6. 6

    Scarlet Pleasure

  7. 7

    Nik & Jay

  8. 8

    Sleiman

  9. 9

    Jimilian

  10. 10

    Ukendt Kunstner

Facebook
Twitter