Indrøm det, du har den også: Monsterhit fra 90'erne fylder 25 år

Hvordan blev soundtracket fra akavede ungdomsfester i 90'erne til bevaringsværdig kulturhistorie? I dag fylder opsamlingsserien Absolute Music 25 år.

I april dystede cirka 200 mennesker i viden om Absolute Music-cd'erne i København, fortæller arrangør Sarah Sylvest, der selv har en fortid med musikken i 90'erne. (Foto: Folkehuset Absalon)

Når Michael Hellbrandt hører 90’er-hits som Roxettes ’Sleeping in My Car’, så dukker tallet fem op med det samme.

Og når han hører Tina Turners ’Goldeneye’ dukker tallet ti op.

Man kan kalde det en form for arbejdsskade, for tallene er ikke tilfældige.

Det er hvilke versioner, af Absolute Music-opsamlingsserien Tina Turner og Roxette optræder på. Med andre ord blev hans samling af samtlige 29 cd'er skamlyttet, da Michael Hellbrandt var ung i 90'erne.

- Det er måske lidt autistisk. Når man købte en cd, så hørte man dem meget, indtil man blev træt af den. Så gik der sport i at have alle sammen. Jeg gik ret meget op i det. Man skulle jo bare have dem. Det var nogle gode hits på det på tidspunkt, fortæller 33-årige Michael Hellbrandt,

Vi ringer til, fordi han har indrykket en annonce på nettet. Han sælger ud af sin sin samling, fordi cd’erne alligevel bare ’ligger og roder’. I dag lytter han til musikken på stream. Men han er ikke alene om at skæringer, musik og minder indprentet fra opsamlingen, der nærmest blev større end musikken.

Ball-trøjer og 'Beverly Hills 90210'

I dag er det 25 år siden, at den første udgivelse udkom.

Opsamlingsserien med den tidstypiske farvemættede poolkugle-grafik blev hurtig en uundværlig følgesvend for en generation, der voksede op i 90’erne på lige fod med Ball-trøjer, mågehår og ’Beverly Hills 90210’.

Skiverne var for mange med hele vejen. Lige fra det første kys, akavede sodavandsfester, sang foran spejlet og alenestunder med discman'en.

Men Absolute Music er også kulturhistorie. I dag har Museet for pop, rock og ungdomskultur i Roskilde indsamlet hele serien. Og i en tid, hvor 90'erne har fået en revival, kultdyrkes skiverne i visse kredse, men det vender vi tilbage til.

Historien om Absolute Music er også fortællingen om den bedst sælgende opsamlings-serie i Danmark nogensinde. En guldalder for pladebranchen før playlister blev demokratiseret med stream-revolutionen, hvor alle i dag kan kuratere og dele sin smag gennem Spotify og Google Play for prisen for en biografbillet.

Absolute Music-eventyret starter i 1992 på et kontor, der ikke fyldte mere end 3-4 kvadratmeter hos Virgin Records' københavnske branch. Her bliver EVA Records til som en joint venture mellem nogle af dansk pladebranches største spillere: Warner, BMG, EMI, Virgin og Sony.

- Missionen var at lave en hitopsamling, der var ultimativ stærk. Det vil sige, at den skulle leverer alle de største hits. Simpelthen. Hver af pladeselskaberne bidrog med det bedste, de havde, fortæller Mogens Hansen, der var direktør for EVA Records og i dag er pensioneret.

På Absolute Music 1 gned tidens store kunstnere skuldre ved udgivelsen i 1992. Her er det Sanne Salmonsen (fra venstre), til Sinéad O'Connor og Roxette. (Foto: SCANPIX © Scanpix)

Hitopsamlingen hitter

Mogens Hansen arbejdede efter eget udsagn ’det hvide ud af øjnene’ for at få Absolute Music 1 parat til julehandlen i 1992. Det lykkes og den gik platin. Kurven gik opad, og de følgende cd’er solgte snildt 200.000-250.000 enheder, blandt andet med 7’eren og 10’eren som topscorerer.

Successen varede indtil 2002, hvor iPods og MP3-formatet og den digitale bølge udkonkurrerede opsamlings-CD'en.

- Målgruppen var utrolig bred. Dem der lyttede til Absolute Music var fra 7-8-alderen og op til 50-55 år. Det kørte godt. Det var et kommercielt produkt, der skulle generere overskud, og det gjorde det. Der var ingen, der gjorde det for at producere stor kunst.

Det forbavser derfor Mogens Hansen, da han hører, at Museet for pop, rock og ungdomskultur i Roskilde har efterlyst Absolute Music-cd’erne til deres samling tilbage i 2014. Med et trylleslag var cd-serien med 90'ernes mainstreammusik blevet anerkendt som kulturhistorie.

- Det er nyt for mig. På det tidspunkt hvor vi lavede Absolute Music, var der ikke ret mange inden for radioverden eller den skrevne presse, der interesserede sig for det. Og hvis de endelig gjorde, var det ikke positivt, siger Mogens Hansen med et lille grin.

Samme nummer i en halv time

- Vi finder dem bevaringsværdige, fordi det var en vigtig del af 90’ernes musik- og lyttekultur, fortæller Rasmus Rosenørn, der er museumsinspektør på Ragnarock, Museet for pop, rock og ungdomskultur.

Han mener, at der var flere grunde til at Absolute Music-fænomenet blev så stort, som det gjorde. For det første udkom det på cd-formatet, der var en forbedring i lydkvalitet i forhold til kassettebåndet. Og i spillelængde sammenlignet med lp’en.

- Vi kommer bredt rundt i musikprofilen på cd’erne uden at det bliver ekstremt. Der var for eksempel rock og pop, men ingen grunge eller gangstarap. Der var eurodance, men hverken house eller techno.

- Det var store, brede hits, der lagde op til en ’casual’ måde at lytte på. Det var nemt at høre dit favoritnummer igen og igen. Til fest kunne jo godt høre et nummer på repeat i en halv time, hvis det skulle være.

Absolute Music var langt fra den eneste opsamlings-CD. Der udkom også 'Turn Up The Bass', 'Yabba-Dabba-Dance!', 'Mr. Music' og mange andre. Men Absolute Music havde det stærkeste brand og bredeste appal, mener Rasmus Rosenørn.

Vasket med sæbevand

Sarah Sylvest var også en af dem, der var fan af Absolute Music-udgivelserne siden barns ben.

I sådan en grad, at hun besluttede sig for at lave en musikquiz i folkehuset Absalon i København, hvor hun arbejder.

Her er det fra en tidligere quiz i Folkehuset Absalon i København, som Absolute Music-fan Sarah Sylvest også er med til at afholde. (Foto: Folkehuset Absalon © Folkehuset Absalon)

Huset var stuvende fuldt med ca. 200 publikummer, da de quizzede løs i musikken og cd-covers tilbage i april.

- Absolute Music er jo en 'walk down memory lane'. man har virkelig mange minder om plader. Jeg kan huske, hvornår jeg fik den i fødselsdagsgave, fortæller Sarah Sylvest, hvis vennekreds også dyrkede opsamlings-cd’erne.

Faktisk i sådan en grad, at cd’erne fik en regelmæssig vask med sæbevand, så de var klar til næste tur i anlægget eller discman’en.

- Jeg var ikke så god til at passe på dem. Men de var jo perfekte på den måde, at jeg godt kunne lide at få ét nummer fra hver kunstner, men jeg havde ikke fantasi til at kunne købe 21 forskellige studiealbum med kunstnerne. Så var der lige et fedt Robbie Williams-nummer og et Spice Girls-nummer, man hørte ekstra meget.

For 29-årige Sarah Sylvest var det især som baggrundsmusik til gymnastikstævner og sodavandsdiskotek i klubben, at Absolute Music spillede en stor rolle.

- Der var jo ingen muligheder ligesom i dag med YouTube og Spotify, så man satte bare skiven på og så var det bare play og ‘hey, gå tilbage til 3’eren’. Og så havde man måske øvet en dans derhjemme med sine veninder, så man så dansede til klubfesten.

Fællesskab om musikken

I dag sætter Sarah Sylvest pris på at kunne vælge selv på streamingtjenesterne, men hun er stadig vild med at dyrke nostalgien i skiverne med de farvemættede poolkugle-covers (’Især 12’eren med mobiltelefonen, inline-rulleskøjten og den rappe brille’).

- Det var jo lidt en anden tid. Man kunne jo alle sangene – og rækkefølgen og vidste, at ’hey, næste sang er Michael Learns To Rock, fedt!’ Der var helt klart også noget fællesskab omkring det, hvor man dyrkede tidens musik sammen.

- Alle kender Absolute Music, og de fleste har en på hylden derhjemme. Det var hyggeligt.

Facebook
Twitter