Jazz-redaktør: Hugo Rasmussen var en ener i jazzmiljøet

Hugo Rasmussen spillede med Gud og hver mand til det sidste og blev ved med at være moderne.

Intet var for stort eller for småt, for fint eller for folkeligt for bassisten Hugo Rasmussen, mener jazz-redaktør Cim Meyer. (Foto: Jeppe BjøRn Vejlø © Scanpix)

- Han var stor. De laves ikke meget større.

Sådan beskriver Cim Meyer, ansvarshavende redaktør på tidsskriftet Jazz Special, bassisten Hugo Rasmussen, som netop er død i en alder af 74 år.

- Hugo Rasmussen har taget hele turen fra 1960'erne, hvor alle danske byer havde en jazzklub og jazzen var tidens populære musik. Han var med over det hele, siger Cim Meyer.

Den dybe og fyldige bas

Hugo Rasmussen begyndte sin karriere som bassist i en alder af 21, tre år efter han fik en kontrabas som 18-årig.

Dengang i 1960’erne stod Hugo Rasmussen lidt i skyggen af en anden stor baslegende, Niels-Henning Ørsted Pedersen, fortæller Cim Meyer.

Men hvor den fem år yngre Niels-Henning Ørsted Pedersen spillede med en fabelagtig ekvilibrisme og ofte i det høje leje, så udmærkede Hugo Rasmussen sig med en mere traditionel tilgang i bassens naturlige dybe leje og med en akustisk, fyldig og træagtig tone.

En stilart, der inden for de senere år igen er blevet populær, fortæller Cim Meyer.

Den traditionelle baslyd kombineret med lysten til fortsat at prøve nyt, betød også, at Hugo Rasmussen blev ved med at være eftertragtet på jazzscenerne. Hans akustiske lyd, solide swing og udadvendte personlighed gik lige godt i spænd med et stort orkester eller som akkompagnatør for en folkesanger som f.eks. Trille.

Ingen var som Hugo

Intet var for stort eller for småt, for fint eller for folkeligt for Hugo Rasmussen. Han kunne indgå i næsten alle sammenhænge og kunne se kvaliteter i næsten al slags musik, lyder det fra Cim Meyer.

- Han har spillet med Gud og hver mand inklusive en god portion af de tilrejsende amerikanske jazzkoryfæer. Hugo dannede sit Allstarz-orkester med yngre folk, da han var blevet ældre, hvilket har været en gave for de yngre musikere. Vi har mange gode bassister i Danmark, men ingen kan blive som Hugo. Han var en ener, siger Cim Meyer.

Det var verdensklasse

Pierre Dørge, der spiller med i det internationalt kendte jazzorkester New Jungle Orchestra, som Hugo Rasmussen var en del af frem til 2000, mener også, at Hugo Rasmussens fyldige bas var helt karakteristisk.

Han kalder Hugo Rasmussen for en vandbærer, mens han var med i bandet. Han forstod at lægge det rigtige fundament, mens resten af bandet musikalsk kunne slynge sig rundt i lianerne i junglen, som Pierre Dørge udtrykker det.

- Han betød meget for den samlede lyd i orkestret, og hans sendte gode vibrationer ud gennem sin musik og sit væsen. Ingen andre som ham kunne spille de klare, varme toner. Det var verdensklasse, det han kunne.

Hugo Rasmussen fik sit gennembrud som medlem af Nissen-Fjeldsted Swingtetten i 1962. Et år senere blev han professionel musiker og droppede sit arbejde som smed. Hugo Rasmussen spillede bl.a. sammen med store internationale navne som Ben Webster og Dexter Gordon.