Kulturministerens nye musikplan er langt hen ad vejen værdi- og signalpolitik.

Og som sådan et slag i ansigtet på oppositionen.

Bertel Haarder fastholder den økonomiske ramme på 146 millioner kroner til musiklivet i de næste fire år. Men mens forgængeren, den radikale Marianne Jelved, fokuserede på ligestilling, er nøgleordet hos venstremanden Haarder elite og talentpleje.

Den unge elite

Bertel Haarder mener, at de bedste løfter de andre og bebuder næsten symbolsk øget økonomisk støtte til puljen ‘Den Unge Elite’.

Ordet talent gennemsyrer den 12 sider lange musikplan.

Der afsættes seks millioner om året til en ny talentpulje. De regionale spillesteder skal forpligtes til at fokusere på – ja, gæt selv: talentudvikling.

Et slag i ansigtet

I musiklivet vil planen ganske givet blive modtaget med et skuldertræk. For hvad er det nye? Ingen kan jo være imod talentudvikling.

Oppositionen kan med god ret opfatte musikplanen som et slag i ansigtet, al den stund Haarder strunter i SR-regeringens ligestillingsperspektiv.

Ligestilling versus talentudvikling

Når det kommer til stykket er der ikke forskel på økonomien i Jelved og Haarders musikplaner. Forskellen ligger i det værdipolitiske.

Men det kan være værd at overveje, om Bertel Haarders tro på, at eliten kan løfte dansk musik fra god til fremragende, nu også holder i virkeligheden.

Hvorfor skulle ligestilling udelukke talentudvikling? Og hvordan forestille sig en elite uden en bæredygtig bredde at rekruttere den fra?

I virkelighedens verden går ligestilling og talentudvikling hånd i hånd ligesom elite og bredde.