Koncerthuset fylder fem år: Skandalen er glemt

Fyringer og budgetoverskridelser er glemt nu, hvor DR kan fejre Koncerthusets fem års fødselsdag. Musikredaktør synes dog stadig ikke, at akustikken er landets bedste.

(Foto: Carsten Machholdt © Type 1)

DR lukker døren for skandalebyggeri. Lydeksperter dumper DR-koncertsal. Politikere gav DR fripas til skandale-byggeri. Vand i Koncerthuset - igen.

Overskrifterne var langt fra rosende, dengang DR endelig blev klar til at åbne Koncerthuset i DR Byen med franske Jean Nouvel, som den kendte arkitekt bag.

Det er fem år siden i dag, og fredag aften fejrer DR det omstridte koncertbyggeris fødselsdag med en festkoncert i den store sal.

Men for fem år siden handlede det mere om, at det nye byggeri i Ørestad i København endte med at koste flere end 500 DR-medarbejdere jobbet og en overskridelse på 1,6 milliarder.

"Begyndelsespiberiet har lagt sig"

Så er der overhovedet grund til at fejre Koncertsalen i dag?

Ja da, siger lektor Dorthe Refslund Christensen fra Institut for Æstetik og Kommunikation ved Aarhus Universitet. Hun har været med til at lave uddannelser i begivenhedskultur og oplevelsesøkonomi, og hun tvivler på, at der stadig er folk, der hænger sig i fortidens økonomiballade.

- For det første har vi jo glemt, hvor meget huset overskred budgetterne. Her i provinsen, hvor jeg sidder, er vi komplet ligeglade med det nu. Alt det begyndelsespiberi om dårligt lyd og budgetter har lagt sig, siger hun.

Nu hører Koncerthuset ligesom bare til

Tilbage står derimod en stolthed af huset - om ikke andet så på afstand, hvis man ikke lige bor i hovedstadsområdet, mener Dorthe Refslund Christensen. Nu hører Koncerthuset ligesom bare til der, hvor det står, som hun siger.

Dorthe Refslund Christensen er ikke i tvivl om, hvad der har været gevinsten ved Koncerthuset.

- Salen gør op med, hvordan man lytter til musik i en sal, og hvordan man ser publikum. I Koncertsalen sidder man ikke på rækker - vi kan se hinanden i salen, og det får os til at føle, at vi har en fælles oplevelse. Det giver et fællesskab, og det er noget af det, som den sal kan i modsætning til andre sale, siger lektoren til DR Kultur.

Ikke akustik i verdensklasse som lovet

Politikens musikredaktør, Thomas Michelsen, var ikke begejstret for akustikken i den ellers så smukke sal, da Koncerthuset åbnede. Faktisk er det først de seneste par år, at lyden er faldet mere på plads, siger han.

- Der blev gjort noget i forhold til akustikken for halvandet år siden, da salen havde for kort efterklang. Så det har hjulpet. Men jeg synes, det var problematisk, at DR meldte ud, at det var en sal med akustik i verdensklasse, når det ikke var tilfældet. Men det er en meget smuk sal at sidde i, siger Thomas Michelsen her fem år efter den store gallaåbning.

En omgang marmor eller andre hårde materialer ville dog have gjort underværker for lyden i salen.

- Salen har for bløde materialer, hvilket gør, at efterklangen er kortere, end den burde være. Den er fremragende at producere radio og tv i, men det er jo ikke det samme, siger musikredaktøren og peger på, at den symfoniske sal i Aarhus Musikhus tager førstepræmien, når det gælder om at levere akustik i verdensklasse.

Der er lidt H.C. Andersen over det

Hos DR er man - ikke overraskende - stolt af fødselaren. Sidste år var der dobbelt så mange gæster i det prisvindende Koncerthuset, som DR-ledelsen tilbage i 2009 havde forventet, at der ville være.

Så koncerthuschef Leif Lønsmann er en glad mand. Særligt nu, hvor Koncerthuset for femte år i træk slår sine egne rekorder i både publikumstal og antal koncerter. Men det har som sagt ikke altid været lige rosenrødt:

- Det var op af bakke dengang. Medarbejderne ville ikke til Amager, politikerne var imod Koncerthuset, og befolkningen er generelt ikke så begejstret for dyre byggerier, siger Leif Lønsmann.

Vi kom også til at elske Storebæltsbroen

Alligevel er de fleste blevet glade for det prisvindende koncerthus:

- Det er ligesom med Storebælts- og Øresundsbroen - man kommer langsomt til at elske dem. Hos os er det bare gået hurtigt med at få vendt skandalen til en succes, siger han og kalder det lidt af et H.C. Andersen-eventyr.

For med tiden er den negative omtale og ord som skandale forduftet:

- Vi hører aldrig ordet byggeskandale mere. Det er meget, meget sjældent, at vi hører noget skidt om kunsten i huset. Det, vi mest hører, er, at der er for lange kører ved baren, men det kan vi jo heldigvis rette op på. Det er sjældent huset, folk kritiserer nu, siger en tilfreds Leif Lønsmann.

Facebook
Twitter